"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Mordet i Woolwich og mønsteret bag

31. maj 2013 - Artikel - af Raymond Ibrahim

Raymond Ibrahim

Sidste uges halshugning af en britisk soldat på åben gade i London er udtryk for, at islam er blevet en stor minoritet i Europa. Jo flere muslimer, jo mere utilsløret islamisk vold, skriver Raymond Ibrahim.

Islamiske halshugninger er ikke ualmindelige, heller ikke i Vesten. I 2011 halshuggede en pakistansk-amerikaner sin kone.

Han var kendt som en medudvikler af "Bridges TV" - en TV-station, "designet til at imødegå negative stereotyper af muslimer".

I Tyskland i 2012 halshuggede en anden muslimsk mand sin kone foran deres seks børn - igen, mens han skreg "Allahu Akbar".

I den islamiske verden er halshugning af ikke-muslimske "vantro" særlig udbredt:

I Yemen blev en "troldkvinde" halshugget af "Tilhængere af Sharia"; i Indonesien blev tre kristne piger halshugget på vej til skole; i Syrien sidste jul halshuggede USA-støttede oprørere en kristen mand og fodrede hundene med hans krop; i Afrika - SomaliaTanzaniaMali - bliver kristne jævnligt halshugget.

Senest dukkede en foruroligende video op fra det "befriede" Libyen, der viser en machete-svingende maskeret mand, der gentagne gange hugger til halsen af en fange, indtil hovedet falder af - igen til råbene "Allahu Akbar!"

Men den vigtigste lektie af London-halshugningen har at gøre med dens frækhed - udført ved højlys dag og med angriberne pralende foran kameraerne, som det ofte sker i den islamiske verden.

Et fast mønster

Det er udtryk for et bestemt mønster, der følger udviklingen af andelen af muslimer i en befolkning. Et mønster, der går igen med bemærkelsesværdig konsistens:

Jo mere muslimerne vokser i antal, jo mere vil de islamiske fænomener, der er væsentlige for den muslimske verden - i dette tilfælde utilsløret vold mod "vantro" - komme frem.

I USA, hvor muslimerne udgør mindre end 1% af befolkningen, er angreb i stil med London-halshugningen ualmindelige.

Islamisk selvsikkerhed er begrænset til politisk aktivisme; kræfterne bruges til at portrættere islam som en "fredens religion", mens der kun er sporadiske, men hemmelige, terrorhandlinger.

I Europa, hvor muslimer udgør en meget større minoritet, er åben vold almindelig. Men fordi de stadig er en sårbar minoritet, sættes islamisk vold altid i forbindelse med "forurettelser", et ord, der pacificerer vesterlændinge.

Forurettede voldsmænd

Med en muslimsk befolkning på ca. 10% i ryggen handlede Londons slagtere frækt, ja, men de påberåbte sig stadig klager. Stående med blodige hænder, erklærede morderen:

"Vi sværger ved den almægtige Allah, at vi aldrig vil holde op med at bekæmpe jer, før I lader os være i fred (...). Den eneste grund til, at vi har gjort dette, er, at muslimer dør hver dag i hænderne på britiske soldater."

Nogle dage senere, ødelagde maskerede uromagere i Stockholm, som også har et stort muslimsk mindretal, et utal af biler og ejendele. Forurettelsen bag dette særlige udbrud var, at politiet tidligere havde skudt en (anden) machete-svingende "indvandrer" i selvforsvar.

Klagerne forsvinder, når muslimer kommer til at udgøre mindst 35-40% af befolkningen i et land og føler sig i stand til at føre en fuldtonet jihad som i Nigeria, hvor den nordlige del af landet med muslimsk flertal har terroriseret de kristne - bombet hundredvis af kirker og halshugget hundredvis af vantro.

Sudan var udtryk for et tidligere mønster; her slagtede regeringen i Khartoum millioner for at rense Sudan for kristne og polyteister. Libanon med dets historisk kristne flertal blev kastet ud i en dødelig borgerkrig, da den muslimske befolkning havde vokset sig stor nok.

Islams fred

Når muslimer kommer til at udgøre flertallet, aftager volden ironisk nok, men det er fordi, der er færre vantro at forfølge. Og de tilbageværende vantro lever liv i frygt på lavt blus - som dhimmier - altid omhyggelige med at kende deres plads.

Med et muslimsk flertal på 85% er Egypten i stigende grad repræsentativ for dette mønster. Kristne koptere er under angreb, men ikke i en total jihad.

Under Det Muslimske Broderskab er deres undertrykkelse snarere ved at blive institutionaliseret, bl.a. gennem nye "blasfemi"-love, hvor mange kristne blive angrebet og fængslet.

Angrebene på vantro holder til sidst op, når muslimerne når op på 100% af befolkningen, som i Saudi-Arabien, hvor alle dets borgere er muslimer og kirker og andre ikke-islamiske udtryk er helt forbudt.

Sådan er det mønster, der følger udviklingen af andelen af muslimer i en befolkning.

I takt med at de muslimske befolkninger fortsætter med at vokse i de vestlige lande, så regn med stadig flere og mere åbenlyse angreb på vantro - halshugninger og den slags.

I Frankrig, der rummer Europas største muslimske befolkning, blev en anden europæisk soldat således stukket i halsen af en ortodoks muslim.

Spørgsmålet er, hvor længe endnu de venstredrejede medier og politikere vil nægte at se virkeligheden i øjnene og fortsætte med at udbrede falske påstande om "forurettelser", hvilke - når muslimerne er mange nok, som projekteret for Europa - vil blive erstattet af fuldtonet jihad?

 


Raymond Ibrahim er aktuel med en bog om islamiske kristenforfølgelser Crucified Again: Exposing Islam’s New War on Christians.

Oversat fra engelsk af Jens B. Hansen

 

 

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg