AKP-regeringen med sin islamiske baggrund gjorde meget ud af at fortælle, at den stod for et rent samfund (’ak’ på tyrkisk betyder ’hvid’), men det varede ikke længe før der var tale om ’business as usual’ f.eks. med en amnestilov, der reddede en korrupt skatteminister, og en licitationslov, der holdt kontrakter vedrørende energi, vand, transport og telekommunikationer udenfor.
Den bebudede religiøse frihed viste sig at gælde mere for muslimer med lovgivning om tørklædefrihed, koranskoler og uhindret adgang til universiteterne for studerende fra de religiøse højskoler. Det tyrkiske militær blev sat på plads med en række retssager, der fik næsten 500 militærfolk og sekulære modstandere sat bag lås og slå.
I 2008 kom der flere afsløringer af korruption i AK-partiet, hovedsagelig i aviser ejet af den sekulære Dogan mediegruppe, Tyrkiets største, som resulterede i, at mediegruppen blev pålagt to skattebøder på i alt tre milliarder dollar, svarende til mediegruppens samlede værdi. Konsekvensen var, at Dogan måtte sælge to af sine aviser.
Samtidig blev Tyrkiets andenstørste mediegruppe, Sabah-ATV, overtaget af Calik Holding, hvor premierminister Erdogans svigersøn var administrerende direktør.
Overtagelsen blev kun gjort mulig på grund af lån fra to statsbanker og et medieselskab i Qatar. Derudover blev den regeringskritiske Kanaltürk solgt til en forretningsmand med nære forbindelser til AKP-regeringen.
Tyrkiske aviser har en begrænset læserskare (kun 96 ud af hver 1000), og derfor er indtægterne fra medierne af mindre betydning for holdingselskaberne, der ejer dem. Eftersom hovedparten af deres indtjening kommer fra konstruktion, minedrift, energi og finans, er det af stor betydning for ejerne at stå på god fod med regeringen, og i særdeleshed premierministeren, når det drejer sig om uddeling af lukrative kontrakter.
Den 17. december udbrød den største skandale i den tyrkiske republiks historie, da 24 personer blev arresteret, deriblandt tre ministersønner, en statsbanks administrende direktør og en iransk forretningsmand, anklaget for bestikkelser til en samlet værdi på 65 mio. dollars og embedsmisbrug i forbindelse med licitationer og byggetilladelser.
Endnu en undersøgelse er blevet bremset, regeringen er blevet ommøbleret og henimod 10.000 politifolk samt flere hundrede offentlige anklagere og dommere er blevet forflyttet i et forsøg på at dæmme op for anklagerne. Men siden februar er der næsten dagligt kommet tweets fra nogen, der kalder sig Haramzadeler (’tyvenes sønner’) og i den sidste tid også fra Bascalan (’mestertyven’).
Disse tweets (der er ca. 13 mio. Twitter brugere i Tyrkiet) indeholder links til bl.a. YouTube, Vimeo, SoundCloud og Dropbox, hvor der kan høres telefonsamtaler, der angiveligt afslører omfattende korruption i regeringens top, herunder i premierminister Erdogans egen familie.
Erdogan har indrømmet, at hans kryptotelefoner er blevet aflyttet, og endda bekræftet at nogle af optagelserne er ægte.
Optagelserne indeholder bl.a. samtaler mellem Erdogan og mediebosser, hvor premierministeren beordrer dem til at fjerne uønskede indslag, kritiserer artikler og får kritiske journalister fyret. I ét tilfælde fortæller premierministerens søn Bilal faren, at han har aftalt næste dags avisoverskrifter med regeringsvenlige medier.
Verdens største fængsel for journalister
Chefredaktøren for den daglige avis Haberürk, Fatih Altayli, har i et interviewpå CNN Türk beklaget sig over, at der dagligt ”hagler” instrukser ned fra regeringen,og at alle er bange for at miste deres job.
EU-Kommissionen har i sin seneste årsrapport om Tyrkiet bemærket, at selvcensurer et udbredt fænomen i tyrkiske medier, og derfor kan det ikke undre, at Komiteen til Beskyttelse af Journalister (CPJ) konstaterer, at Tyrkier fortsat er verdens største fængsel for journalister.
På Verdens Pressefrihedsindeks for 2014 rangerer Tyrkiet som nr. 154 ud af 180 lande.
I betragtning af, at vi står over for en regering og en premierminister, der kæmper for deres overlevelse mod nogle alvorlige anklager, kan man ikke forvente nogen forbedring.
Robert Ellis kommenterer jævnligt tyrkiske forhold i dansk og udenlandsk dagspresse
