Vild med Wilders

Af Katrine Winkel Holm og Lars Hedegaard, Næstformand og formand i Trykkefrihedsselskabet

Tak til Jacob Mchangama og Frederik Stjernfelt for deres replik til os 18. oktober.

Nok engang kredser forfatterparret omkring Geert Wilders, hans holdninger, hans formuleringer og det problematiske i, at Trykkefrihedsselskabet har noget med ham at gøre. De synes at have fået Wilders på hjernen.

Vi undrer os over denne massive Wilders-interesse. Det er trods alt ikke ham, der er formand for Selskabet. Og begge de gange, Selskabet har inviteret Wilders, har vi understreget, at Selskabet som sådan ikke har en fælles holdning til hans forskellige meninger og forslag, ud over Koran-forbudet, som vi er imod.  

Det er derfor direkte forkert, når Mchangama-Stjernfeldt hævder, at ”Selskabet ukritisk hylder Wilders”.

D'herrer har i øvrigt en ganske besynderlig tilgang til deres hollandske prügelknabe. Skal vi ikke i stedet tage udgangspunkt i den virkelige verden? Her er der – uanset hvad der måtte stå i de forskellige forfatninger og straffelove – ikke en sjæl, der i praksis antaster muslimers ytringsfrihed. Imamerne kan sige lige præcis, hvad de har lyst til, og gør det sandelig også: Frafaldne skal slås ihjel. liderlige kvinder skal stenes, bøsser skal have væltet en mur ned over sig eller kastes ud fra høje bjerge, jøder skal sømmes op på et bræt, piger, der ikke vil gå tildækket, skal have tæsk, vantro holdes som slaver osv. – og så skal "menneskeskabte love" naturligvis ophæves og shariaen indføres overalt. Hvis Mchangama-Stjernfeldt skulle komme i bekneb for referencer, er vi fuldt leveringsdygtige.

Ingen myndighed har, så  vidt vi ved, krummet et hår på imamernes hoved på grund af disse og lignende bizarre synspunkter, hvoraf nogle jo også  er blevet udbredt af danske imamer. Det værste, de er blevet udsat for, er, at folk som Geert Wilders offentligt har gentaget, hvad imamerne og deres religiøse bagmænd har sagt om sig selv om deres egne planer. Helt i tråd med deres øvrige opførsel, har imamerne naturligvis forlangt, at Wilders skal slås ihjel. Sådan forholder de sig jo til enhver, der træder deres profet over tæerne.

Men når Wilders og adskillige andre drager den vel ikke ganske urimelige konsekvens, at islam er noget skidt, som demokratisk sindede mennesker bør gøre, hvad de kan for at inddæmme og bekæmpe, vender de to ytringsfrihedsvenner resolut front mod Wilders.

Vi må ærligt vedgå, at vi finder denne indstilling besynderlig, og vi bliver formentlig aldrig enige om, hvem der er aggressor, og hvem der er offer i denne sag.  

Ud over det uopslidelige Wilders-tema byder Mchangama-Stjernfelt-svaret imidlertid på en hel buket af nye kritikpunkter af Selskabet, som fortjener et kort svar. Lad os opridse:  

Vi har forsømt at forsvare Hans Jørgen Bonnichsens ytringsfrihed.

Selskabets formand er kulturalist, når han hævder at fordrivelsen af Tingbjerg-præsten har ”alt med religion at gøre”.

Medlemmer af Selskabet har støttet forbud mod burkaer og opførelse af stormoskeer.

Medlemmer af Selskabet hævder, at ytringsfriheden er en særlig dansk værdi, der er udsprunget af traditionel dansk kultur.

Det tilsammen viser, at Selskabet ofrer ytringsfriheden på islamkritikkens alter.

Konklusionen er komplet uforståelig. Vi må melde hus forbi og bliver desværre nødt til at gentage os selv:

Når det gælder årsagerne til opstandene i Tingbjerg, forbud mod burkaer og iransk finansierede stormoskeer samt teorier om ytringsfrihedens kilder, har Selskabet ingen officiel holdning. Selskabet nøjes med at forholde sig til sager angående ytringsfrihed og lader medlemmerne frit ytre sig om alt muligt andet. På samme måde som Mchangama vel heller ikke taler på CEPOS' vegne, når han angriber Trykkefrihedsselskabet?

Vi har personligt aldrig hørt noget medlem lufte den eksotiske teori om ytringsfrihedens opståen nord for Ejderen, men skulle nogen ytre noget sådant vås, ville det ikke være eksklusionsgrund. Vi har – og vi gentager – ytringsfrihed i Selskabet.  

At Selskabets formand skulle være ”kulturalist”, fordi han mener, Tingbjerg-sagen har noget med islam at gøre, må vel bare betyde, at ethvert tænkende væsen potentielt er kulturalist.  

At det skulle kompromittere Selskabet, er os en uløst gåde.  

Hans Jørgen Bonnichsens ytringsfrihed er os bekendt ikke truet. Det vidner avisernes debatsider jævnligt om. Den konkrete sag, der henvises til, drejede sig om den tavshedspligt, der følger af at have et særligt betroet embede, ikke anderledes end i den aktuelle Rathsack-sag.  

Og her har vores holdning været klar: Selskabet vil hverken forsvare PET-chefers, lægers, jægersoldaters eller præsters krænkelse af tavshedspligten. Om der i konkrete tilfælde foreligger en sådan krænkelse, er i sidste instans en sag for domstolene  

Og så endelig til den overordnede diskussion: Mchangama-Stjernfelt synes at mene, at stort set alt er tilladt, hvis blot det udføres i en religions navn. Nok engang overser de Grundlovens §67’s tankevækkende forbehold: Borgerne har ret til at dyrke Gud, ”dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden”.

F.eks. er flerkoneri ikke tilladt i Danmark, selv om det er en klar indskrænkning af mormoners og rettroende muslimers mulighed for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning.

Ville en azteker eller en asatroende fra vikingetiden udføre deres religiøse pligt og foretage menneskeofringer, ville det heller ikke være tilladt. Tilsvarende hvis man vil praktisere de dele af Koranen, der ubestrideligt opfordrer til had, vold og jihad mod ikke-muslimer.

Når Geert Wilders siger, at islam skal undtages fra religionsfrihedens beskyttelse, er det, så vidt vi forstår, det han mener. I hvert fald var det svaret, han gav, da han blev spurgt om det i sommer til vores konference: Moskeer og koranskoler, der opfordrer til vold og had, skal forbydes.

Vi har aldrig hørt Wilders ytre noget, der på nogen måde gør det rimeligt at sammenligne ham med ytringsfrihedens pt. største fjende: OIC-landene. Til gengæld har vi noteret, at Frederik Stjernfelt også tidligere har foretaget besynderlige sammenligninger, som da han i ”Adskillelsens politik” sammenlignede Helle Merete Brix med islamisten Omar Bakri Muhammed, der har opfordret til terror mod kvinder og børn.  

Behøver vi at sige, at denne jævnføring ikke overbeviste os?

I øvrigt vil vi opfordre Mchangama-Stjernfelt til at forelægge eventuelle spørgsmål til fortolkningen af Geert Wilders-tekster for Wilders’ selv. Han er ekspert, det er vi ikke.

En lang række mindre unøjagtigheder, Mchangama og Stjernfelts artikel rummer, vil vi springe over og til slut blot understrege: Jeres kritik rammer ved siden af, men I er stadig velkomne som medlemmer af Trykkefrihedsselskabet.  

Hos os mødes politiske modstandere i et fælles forsvar for ytringsfriheden.

Til gengæld må vi skuffe på ét punkt: Trykkefrihedsselskabet ændrer ikke kurs, men holder sig til den linje, vi udstak for fem år siden:  

Vi forsvarer det fri ord, og vi fritager ikke islam fra kritik.