”Så vidt jeg kan se, er der ikke noget i retspraksis, der tyder på, at man ikke vil blive dømt, hvis man offentliggjorde en tilsvarende plakat i dag”, siger chefjurist i Cepos, Jacob Mchangama.
Han har set DFU-plakaten og har desuden læst rettens præmisser for dommen.
Når det for Kenneth Kristensen alligevel kan virke som om, rammerne for hvad man må sige – og navnlig ikke må sige - er blevet bredere, kan det skyldes, at anklagemyndigheden kun vælger de mest synlige sager ud, mener Jacob Mchangama.
”På diverse blogs bliver der jo sagt ting, der er meget grovere. Men skulle man anlægge sag, hver gang nogen har forbrudt sig mod paragraf 266b, så kunne politiet få nok at gøre. Jeg tror, man koncentrerer sig om de sager, der når bredest ud”.
I gråzonen
Jacob Mchangama vurderer, at plakaten befinder sig i en juridisk gråzone. Havde plakaten blot omtalt det multietniske samfund, og de problemer det efter DFU’s opfattelse medfører, ville man formentlig ikke være blevet dømt.
”Problemet er, at man på det ene billede ser nogle personer med en koran. Dermed mener retten, at plakaten henviser til muslimer. Overfor det, kan man så argumentere med, at billedet blot er et eksempel, og at det ikke specifikt er muslimer, der er plakatens tema. Men sådan har retten altså ikke set det”.
