"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Sverige er svenskernes land - hvis land skulle det ellers være?

5. september 2018 - Artikel - af Aia Fog

Det er et helt uhørt skridt i en demokratisk retsstat, at politiske partier aktivt, og endda uden at lægge skjul på det, forsøger at obstruere et lovligt og demokratisk partis valgkamp. Og det endda ved bryde magtens tredeling og tiltage sig dømmende magt ved at dømme en politikers udtalelser som en lovovertrædelse, der udelukker lovlige politiske partiers brug af offentlige anlæg.

og det er en demokratisk skandale af dimensioner og et udtryk for ildevarslende magtfuldkommenhed, når et parti afviser at gå i politisk debat med sine modstandere, for i stedet at prøve at ødelægge deres valgkamp.

”Sverige er svenskernes land! Det er alene svenskerne, som har den hævdvundne og naturlige ret til deres fædreland. Det var vore forfædre, som ved deres slid og opofrelse byggede dette land. Derfor er Sverige vores!”

Sådan indledte rigsdagsmedlemmet Jeff Ahl (tidligere Sverigesdemokrat nu Alternativ for Sverige) sin tale på Stortorget i Malmø den 2. september, og det har fået Stockholms socialdemokratiske politikere til at annullere Alternativ for Sveriges valgfinale i Kungsträdgården på fredag. Udtalelsen er ifølge Stockholms politiske ledelse ”hetz mod folkegruppe”, det svenske modstykke til vores racisme-paragraf i straffelovens§ 266b.

”Stockholms kommune udlejer ikke lokaler eller anlæg til organisationer, som ikke understøtter den demokratiske retsstat, som ikke bakker op om menneskerettighederne og ikke støtter kønnenes ligestilling. Hetz mod folkegruppe er en klar afstandtagen til menneskerettigheder […] Det er stockholmernes ret at vide, at vi står på deres side, og at en organisation, som aktivt hetzer mod stockholmere, ikke kan gøre krav på at bruge stockholmernes ressourcer” udtaler den socialdemokratiske finansborgmester, Karin Wanngård, i en pressemeddelelse.

Sagen illustrerer i en nøddeskal, hvor langt ud Sverige er kommet i et demokratisk perspektiv – hvis man da overhovedet kan tale om Sverige som demokrati længere.

Det er et helt uhørt skridt i en demokratisk retsstat, at politiske partier aktivt, og endda uden at lægge skjul på det, forsøger at obstruere et lovligt og demokratisk partis valgkamp. Og det endda ved bryde magtens tredeling og tiltage sig dømmende magt ved at dømme en politikers udtalelser som en lovovertrædelse, der udelukker lovlige politiske partiers brug af offentlige anlæg.

og det er en demokratisk skandale af dimensioner og et udtryk for ildevarslende magtfuldkommenhed, når et parti afviser at gå i politisk debat med sine modstandere, for i stedet at prøve at ødelægge deres valgkamp. Og oven i købet tage alle stockholmere til indtægt for indgrebet.

Der er, nøgternt betragtet, intet i Jeff Ahls udtalelse, der falder uden for den demokratiske skive. Tværtimod er det målt på ordlyden fuldstændig selvindlysende udsagn: Sverige ER svenskernes land – hvis land skulle det ellers være? Uden svenskere – ingen svensk kultur, ingen svensk velfærd, ingen Volvo, ABBA, Taube, Bellman, krebskalas, Astrid Lindgren, folkhem, beton-feminisme og socialkonstruktivistiske luftkasteller.

Det er ganske naturligt, at nutidens svenskere har hævd på det, deres forfædre byggede op og lod gå i arv til dem. Det kan aldrig blive en ”hetz mod folkegruppe” (hvilken ”folkegruppe” i øvrigt? – alle andre end svenskere?) at hævde dette synspunkt, med mindre man betragter nationalstaten og svensk etnicitet som et onde, der skal bekæmpes.

Og her er vi ved sagens kerne, for det har nemlig været et erklæret politisk mål at eliminere Sverige som nationalstat. I Sverige har nationalt selvhad i årtier været så über politisk korrekt og nationalfølelse så tabuiseret, at selv det spageste udtryk for svensk nationalitet og egenart betragtes som en art nazi-fascisme. Og det paradoksale er, at denne ekstreme politiske korrekthed kun har kunnet få fodfæste på grund af den særlige, svenske folkehems-kultur, der gør svenskerne så modtagelige for påståede autoriteters udsagn.

Lige så paradoksalt og dybt begrædeligt er, at den svenske politiske elites hunger efter at udslette alle forskelle på køn, sexualitet, etnicitet osv. ved at skabe sociale konstruktioner i lighedens navn, ikke alene undertrykker ytringsfriheden og den frie meningsdannelse – det tvinges også igennem ved udemokratiske og ofte totalitære metoder.

Som f.eks. når det stockholmske socialdemokrati forsøger at afskære Alternativ for Sverige i at gennemføre deres planlagte valgkamp.

For første gang i historien vil der være valgobservatører fra OSCE til stede ved det svenske rigsdagsvalg den 9. september. Det er en syngende lussing til et land, der markedsfører sig selv som ”humanitær stormagt”, men som ikke magter at holde de mest grundlæggende demokratiske rettigheder for sin egen befolkning i hævd.

Alternative for Sverige har tænkt sig at gennemføre deres valgfinale i Kungsträdgården på trods af forbuddet og opfordrer alle til at møde op.

 

 

Lørdag den 15. september afholder Trykkefrihedsselskabet debat om Sverige med Mikael Jalving, Jan Sjunneson og Gunnar Sandelin under overskriften ”Er Sverige Tabt?” Læs mere om arrangementet og om, hvordan du tilmelder dig her: https://www.trykkefrihed.dk/kalender/212/153-er-sverige-tabt.htm

 

Artiklen har været bragt i Den Korte Avis

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg