Det var mildest talt rystende at høre Mette Frederiksens svar til Joachim B. Olsen, da han på pressemødet i forbindelse med det socialdemokratiske sommergruppemøde spurgte, om regeringen kunne garantere, at det bebudede koranafbrændingsforbud ”…ikke ville have nogen som helst indflydelse på, at man kan tegne satiretegninger af Muhammed”. Et, skulle man mene, retorisk spørgsmål som statsministeren på stående fod og uden betænkning skulle svar ja til – for lige meget hvad regeringen så har i tankerne med deres koranafbrændingsforbud, vil et forbud mod satiretegninger endegyldigt sætte Danmark ud af det fine selskab af demokratiske lande, som vi ellers ynder at være frontløber for.
Men Mette Frederiksen kunne så langt fra bekræfte vores demokratiske position: ”Når vi er klar med et lovforslag, så kommer vi til at fremlægge det, og så lad os tage diskussionen der”. Et i sig selv forbløffende svar, som Joachim B. Olsen heldigvis havde åndsnærværelse til at følge op: ”Men hvorfor kan du ikke sige klart nu, at vi kommer ikke til at lave lovgivning, der på nogen måde griber ind i ytringsfriheden, i den forstand at man fortsat skal kunne lave grin med religion – herunder også islam?”. Her kunne Mette Frederiksen måske stadig have reddet den nogenlunde hjem, men hun fremturede: ”Fordi jeg ganske enkelt synes, det vil være mere fornuftigt og klogere, at vi diskuterer lovforslaget, når regeringen er klar med lovforslaget.”
Hvad koranafbrændingsforbuddet reelt kommer til at omfatte, kan man kun gisne om, men ud fra en ordlydsfortolkning af statsministerens svar til Joachim B Olsen er alt i spil – endda et generelt forbud mod islamkritik. Dette lyder dog for grotesk til at være sandt, men det er meget påfaldende, at Mette Frederiksen ikke allerede nu kan garantere en grænse for indgreb i ytringsfriheden. Så meget desto mere, som hun kort forinden havde henvist til ”..en sikkerhedssituation, som vi bliver nødt til at tage ansvaret for at finde en vej igennem […] En vigtig opgave som regering, at man altid passer godt på Danmark og på danskerne”.
Og her kender vi Mette Frederiksen igen, for er der noget hun elsker (og elsker at høre sig selv sige), så er det at ”passe godt på Danmark og på danskerne”. Især i krisesituationer, og er der noget Mette Frederiksen stortrives i, så er det krisesituationer. Det så vi fuldt udfoldet under corona-pandemien, hvor hun hverken tøvede eller rystede på hånden, da hun i flere omgange lukkede landet ned i perioder og i tilgift hele minkerhvervet for bestandig i bestræbelserne på at ”passe godt på Danmark og på danskerne”.
Spørgsmålet er bare, om vi i dag befinder os i en så alvorlig krisesituation, at det kan begrunde indskrænkninger i vores ytringsfrihed. Ganske vist henviser Mette Frederiksen konstant til ”en ny udenrigspolitisk situation”, men jeg savner ganske argumenter for, at den nuværende ”situation” skulle være værre eller blot tilnærmelsesvis på højde med den helt og aldeles særlige udenrigspolitiske situation vi befandt os i under Muhammed-krisen i 2005-2006, hvor daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen, skønt han var langt mere under pres end Mette Frederiksen på noget tidspunkt har været, aldrig fandt det relevant at indføre indskrænkninger i danskernes ytringsfrihed af den grund.
Jeg står tilbage med en snigende følelse af, at det mest af alt handler om statsministerens hang til alarmisme og behov for at fremstå som handlekraftig landsmoder, som ”passer på Danmark og på danskerne” i en krisesituation, der er den egentlige drivkraft bag det påtænkte indhug i vores ytringsfrihed. Men det kan meget vel vise sig, at hun og regeringen har gjort regning uden vært, fordi den fejlagtigt tror, at den hellige grav er vel forvaret fordi godt og vel halvdelen af befolkningen ikke bryder sig om Paludan og hans koranafbrændinger. Dermed forveksler regeringen en her-og-nu modvilje mod Rasmus Paludans person med generel goodwill til at begrænse islamkritik for at tækkes totalitære, muslimske lande.
Dét fejljugement er allerede blevet eksponeret med Firoozeh Bazrafkans performance-demo foran den iranske ambassade i protest mod det islamiske styres undertrykkelse af kvinder, og det bliver i skrivende stund yderligere eksponeret af Foreningen Frafaldens protest ved den tyrkiske ambassade over den islamiske forfølgelse af LGBTQ-segmentet. Begge demonstrationer afspejler en afvæbnende, men dybt alvorligt ment, hittepåsomhed, som regeringen vil have meget svært ved at dæmme op for på den lange bane.
Og godt det samme, for når vores folkevalgte demonstrerer en så udtalt despekt for demokratiets arvesølv, at de er villige til at sælge ud af det for at tækkes totalitære kræfter i andre lande – og ovenikøbet påstår, at det er for at ”passe på Danmark og danskerne”, så fortjener de al den hån, spot og latterliggørelse, der kan ligge på dem.
Foto: grillpølse serveret på side fra koranen. Fra Foreningen Frafaldens demo foran den tyrkiske ambassade i København, den 22. august 2023
Artiklen har været bragt i Den Korte Avis
