"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Sappho og ytringsfriheden

Oktober 2005 - Helle Merete Brix og Lars Hedegaard

Hvorfor kalder I tidsskriftet Sappho? Er det for lesbiske? Denne reaktion på navnevalget af Trykkefrihedsselskabets internettidsskrift har redaktørerne fået ikke så få gange. Digterinden Sappho, der levede og arbejdede i slutningen af det 7. århundrede f.Kr. i Mytilene på den græske ø Lesbos, var ganske rigtigt kendt for at udtrykke kærlige følelser for kvinder, men det er ikke årsagen til, at vi har taget hendes navn. Sappho, der af Platon blev udråbt til at være muse, og som vi har brugt som logo både i tidsskriftet og på Trykkefrihedsselskabets hjemmeside, repræsenterer skrivekunsten, retten, lysten og evnen til at udtrykke sig frit gennem ord. Hun står derfor også som repræsentant for en væsentlig del af den arv, som er Europas, og som har gjort det til et kontinent med trykke- og pressefrihed, et blomstrende, bevægeligt, nogle gange også anstødeligt kultur- og kunstliv og en politisk kultur, hvor man ikke debatterer med kugler, men med ord.

Sappho de Mytilène. Vægmaleri, Pompei Sappho er muliggjort gennem en donation fra Jyllands-Postens Fond.
Sappho de Mytilène. Vægmaleri,
Pompei. Sappho er muliggjort gennem
en donation fra Jyllands-Postens Fond.

Foreløbig kommer det kvartalsvis (næste gang februar 2006) og vil overvejende beskæftige sig med ytringsfriheden og med truslerne mod den. Ind imellem de enkelte numre vil vi imidertid løbende placere nyt stof under rubrikken "Den løbende kommentar".

I dette første nummer har vi valgt at bringe tre artikler om Iran, som Trykkefrihedsselskabet i samarbejde med Jyllands-Posten i år har rettet opmærksomheden mod ved et par arrangementer. Således bringer vi et eksklusivt interview med kronprins Reza Pahlavi, et interview med et dansk øjenvidne til den blodige iranske revolution i 1979-1980, der trækker tråde til dagens Europa, og et brev fra Irans berømteste politiske fange i det berygtede Evin-fængsel.

I åbningsnummeret finder man også en artikel om islam i Amerika, skrevet af en af USAs mest kontroversielle og begavede mellemøsteksperter. Derudover en amerikansk forfatters kommentar til den nye anti-diskriminationslov i Norge, der kan få katastrofale følger for ytringsfriheden. Loven er udtryk for den beklagelige tendens overalt i Europa til at begrænse retten til religionskritik. Oftest er lobbyarbejdet for disse nye, indskrænkende love gjort af muslimske grupper, der på denne måde truer både Europas gamle ikke-muslimske befolkning og de mennesker med muslimsk baggrund, der ikke ønsker at indordne sig under imamerne og de religiøse prædikanters tyranni.

Sappho afslører også i dette nummer, hvordan en muslimsk kommunalpolitiker har prøvet at få en kunstner fjernet fra et offentligt arrangement, fordi han har kritiserer islam.

De bøger, Sappho anmelder i dette nummer kommer alle fra Frankrig, hvor en vældig kulturkamp er i gang, og hvor nogle af islamismens skarpeste kritikere har muslimsk baggrund.

Europa har brugt mange hundrede år på at sikre demokrati, ligestilling mellem kønnene, ytringsfrihed og religionsfrihed, herunder naturligvis retten til at fravælge religionen. I dagens politiske klima synes alt for mange europæere villige til at give køb på disse dyrt vundne rettigheder.

Det er heller ikke længere ufarligt at kritisere islam. Herom vidner mordene på to fremtrædende hollandske islamkritikere, politikeren Pim Fortuyn og filminstruktøren Theo van Gogh. Herhjemme oplever vi, at såvel muslimske grupper som folkevalgte politikere forarges over, at en dansk avis vover at bringe tegninger af Muhammed, islams grundlægger. Men ytringsfriheden er, som den gruppe af iranske intellektuelle, der støttede Salman Rushdie, i sin tid gjorde opmærksom på, intet værd, hvis ikke man har ret til at optræde blasfemisk.

Sappho vil gerne høre fra læsere, der måtte have ideer, kommentarer, kritik eller andet til os.

HMB & LH