Ikke overraskende har valgets udfald medført triumferende konstateringer i det lilla mediesegment: Nu er alt forandret! Nu er værdipolitikken forbi!
Ti år – ti forbandede år ifølge Carsten Jensen - med debatter om islamisering, multikultur og ytringsfrihed er ovre. Nu skal den lukkes ned.
I Deadline søndag aften foldede Carsten Jensen og forfatteren Janne Teller tankegangen ud. Sidstnævnte sagde – uden et eneste kritisk spørgsmål fra studievært Martin Breum: Det er for galt, at man har tilladt, at folk fra Folketingets talerstol sammenlignede hidjaben med hagekorset.
Nej, at folk frit kan udtrykke sig! Og så i Folketinget! Det er for galt.
Berlingskekommentatoren, filosoffen Lars Östman, formulerede det på den måde:
”Det er ikke problemfrit, når en bondekultur bliver rig og bildes ind…at ytringsfrihed betyder, at man kan tillade sig hvad som helst”.
Manden har misforstået noget. Det seneste ti års ytringsfrihedsdebat har ikke betydet, at nogen har tiltaget sig nye friheder. Tværtimod har vi blot forsøgt at holde skansen og insistere på vores gamle ret til at sige og tegne, hvad vi har lyst til.
Men det er altså for meget. Den bondske befolkning skal ikke tro, de kan tillade sig den slags. Klappe i, kan de, når forstandige mennesker taler.
Filosoffen og forfatteren udtrykker det, mange tænker rundt omkring på redaktionerne: Nu har den ulidelige kultur- og værdikamp haft sin tid. Nu kan vi heldigvis tage den af plakaten.
Uanfægtet virkelighed
Virkeligheden vil det anderledes. I valgkampens mest intense fase fandt to sigende begivenheder sted: En terrortrussel førte til, at Kurt Westergaard måtte aflyse et arrangement i Norge. For sådan er det blevet: I tilfælde af trusler er det offeret, der må vige pladsen.
I Sverige planlagde tre-fire mænd et mord, sandsynligvis på Lars Vilks. I begge tilfælde er gerningsmændene sandsynligvis radikaliserede muslimer.
Hvorfor skulle de aflyse deres jihad mod Vesten, bare fordi vi har fået en statsminister i høje hæle og bordeaux jakke?
Virkeligheden ændrer sig ikke med regeringsfarven.
Stadig ulovlig DFU-plakat
Forbløffende meget er uforandret. Da vi i Sappho besluttede at se nærmere på den 10 år gamle DFU-plakat med advarsler mod et multietnisk samfund, der dengang førte til en racismedom, regnede vi med, at konklusionen ville blive, at sagens udfald i dag ville have været anderledes.
Debatten har trods alt flyttet sig siden 2001.
Men de to jurister, vi spurgte, mente noget andet. Danmarks eneste professionelle racismejæger, Niels-Erik Hansen fra DRC, erklærede sig oven i købet klar til at anmelde de formastelige, der offentliggjorde plakaten i dag. "Den er jo ulovlig", som han sagde.
Vi venter stadig på, at han politianmelder os efter at vi offentliggjorde plakaten.
Sagen viser, hvor vigtigt det er at få fjernet §266b. Er der et trusselspres mod ytringsfriheden fra neden, er der §266b-pres fra oven. I midten ligger det frie ord og bliver klemt. Situationen vil næppe forbedres under den nye regering.
Med udsigt til en radikal kulturminister (muligvis Zenia Stampe) er det et åbent spørgsmål, om vi i Trykkefrihedsselskabet fremover overhovedet vil modtage støtte til vores arbejde. I alle årene siden 2005 har vi fået en portion af Kulturministeriets ytringsfrihedspulje til vores konferencer.
Vil vi også få det under en radikal kulturminister? Netop nu ligger vores ansøgning om støtte til en konference om ytringsfriheden på internettet i Kulturministeriet.
Vi vil følge dens skæbne.
Den vil være et fingerpeg om, hvor meget eller hvor lidt, der har forandret sig efter regeringsskiftet.
