"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Menneskesyn i flere versioner

10. januar 2011 - Artikel - af Helle Baldersbæk

Helle Baldersbæk

Helle Baldersbæk har et betænkeligt menneskesyn, får hun at vide. Er de, der siger det, virkeligt så tolerante og menneskekærlige, som de påstår, eller er det bare elastikord?

Betænkeligt menneskesyn og den indre svinehund

- Du har altså et betænkeligt menneskesyn.

Der fik jeg den. Et betænkeligt menneskesyn, lød dommen fra en i den perifere familie. Jeg havde nævnt, at jeg ikke syntes, det var i orden, når småpiger på syv-otte år møder op i skolen iført en mellemting mellem et tørklæde og et slør.

Sløret er et signal om, at her er en ærbar muslimsk kvinde, som det er forbudt at have sex med, med mindre man er gift med hende, og jeg synes, det er et underligt signal, som småpiger sender. For hvem kunne dog finde på at have sex med et barn?

Jeg har tænkt meget på episoden, for jeg synes ikke, at mit menneskesyn fejler noget. Jeg er venlig overfor mine omgivelser, og de, der er tæt på mig, kan regne med mig, hvis der er behov for det. Jeg vil også gerne hjælpe syge, gamle, ensomme og andre svage.

Den med menneskesynet var ikke en enlig svale, for siden da er jeg ofte stødt på det i debatmiljøet. Når fakta bliver for ubekvemme for dem med solskin i blik og roser på kind, så slynges den med menneskesynet ud.

Hvis det ikke er menneskesynet, der pudses af, så kan man være sikker på, at en eller anden, vil afspore en debat ved at påstå, at den indre svinehund glammer.

Nådesløst mobberi

I flere omgange har jeg fortalt historien om den unge pige, hvis forældre blev født i et land langt herfra. Selv er hun født og opvokset her i landet, og om hun kan kaldes flersproget må bero på et skøn.

Hendes modersmål er dansk, men hun har selvfølgelig lært at begå sig på engelsk, og hun kan vistnok også spørge om vej på fransk. Forældrenes modersmål har hun aldrig lært, men hun kan efter sigende sige ”goddag bedstemor, hvordan har du det?” på det sprog, der tales i familiens oprindelsesland.

Hun og hendes brødre indledte deres skolegang på en københavnsk forstadsskole, og da de alle tre var nogle nysgerrige og lærevillige småunger, var det lykken for dem at blive skolebørn. Hvis altså bare, de ikke blev mobbet nådesløst.

De blev ikke mobbet af de etnisk danske børn, men de blev mobbet af de muslimske. Deres mor var nemlig en luder, for hun gik klædt som en dansker, og hun gik på arbejde, hun var observeret indtage et glas rødvin til en personalefest, børnene blev ikke bedt fri fra skole for at holde ramadanfest, for familien fejrede ikke de muslimske helligdage, børnene gik heller ikke i koranskole eller havde forbud mod at komme i nærheden af svinekød.

Når jeg har fortalt den historie, har det ikke skortet på reaktioner. Hvad bilder jeg mig ind at fortælle historier, der indicerer, at muslimske børn mobbes af andre muslimske børn for ikke at være muslimske nok. Et betænkeligt menneskesyn er, hvad jeg må have.

Fremmedfjendsk muslimhader

Løgner, bedrager, fremmedfjendsk og muslimhader – selvfølgelig med et betænkeligt menneskesyn – fik jeg smidt i hovedet, da jeg i forskellige offentlige fora fortalte historien om den samme unge pige, der nu er blevet en smuk ung pige med store drømme om fremtiden.

Ligesom andre unge vil hun også gerne på café og diskotek, når lejlighed byder sig, og da hun er en ansvarlig og pligtopfyldende ung pige, kan hun gå i byen, når hun har lyst. Det er bare ikke så let for hende, for hun passes ofte op i det københavnske natteliv af unge mænd med mullah-ambitioner.

Hun skubbes til, spyttes på, trues med knytnæver eller trænges op i en krog, hvor hun får besked på at klæde sig muslimsk og ikke rende rundt på offentlige steder uden ledsagelse af en far eller bror. Hun trues med bank eller med at blive vansiret, hvis hun ikke makker ret. Og så informeres hun om, hvad straffen er for hor. Oven i svadaen hvæses der, at hun er en beskidt luder – sommetider nøjes hun ikke med at blive benævnt beskidt luder men oven i købet en beskidt danskerluder, når hun følges med sin etnisk danske kæreste.

Denne unge pige, som er opdraget til at være en dansk pige med alle de fordele, som det giver, kan ikke få lov til at være en ganske almindelig dansk pige. Hun er en af de meget få, hvis familie bakker hende op i de valg, hun træffer, og hendes kæreste er der blevet taget varmt imod i familien.

Jeg tænker tit på, i hvilke miljøer enigheden om, at det er udtryk for et betænkeligt menneskesyn, når man fortæller disse historier, udklækkes. Det perifere familiemedlem er pædagog. Det er meget muligt, at hun ikke har oplevet noget pres fra en invasiv ideologi.

Jeg har prøvet at finde nogle fællesnævnere for dem, der har et ubetænkeligt menneskesyn, men jeg har ikke mange bud. Er de mennesker virkeligt så tolerante og menneskekærlige, som de påstår, eller er det bare elastikord?

Helle Baldersbæk er journalist og skriver jævnligt for Sappho

Kommentarer

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg