Massakren ved Bondi Beach
Bydelen Bondi i Sydney er (sammen med Melbourne) hjem for et jødisk samfund i Australien. På den første dag i Hanukkah, den 14. december 2025, var mange jøder samlet i Archer Park ved Bondi Beach for at fejre lysfesten. Den blev brat afbrudt, da Sajid og Naveed Akram (far og søn) skød ind i menneskemængden og dræbte 15 personer. I gerningsmændenes bil fandt man siden to Islamisk Stat-flag. Det kom frem, at de i oktober 2025 optog en antizionistisk video med IS-flaget som baggrund. Det undersøges, hvorvidt de var inspireret af Islamisk Stats ideologi, men handlede på egen hånd, eller de havde tilknytning til en gren af IS på Filippinerne.
Dagen efter massakren holdt jødiske synagoger og skoler lukket af sikkerhedshensyn. I tiden derefter måtte det jødiske samfund i højere grad end hidtil aflyse arrangementer, og politiet øgede sin tilstedeværelse ved jødiske synagoger.
Antisemitismen er vokset siden 7. oktober 2023
Lige siden terrorangrebet mod Israel den 7. oktober 2023 har der været en stigende antisemitisme i Australien.
På de sociale medier er der sket en kraftig stigning i antisemitiske posteringer siden den 7. oktober.
Synagogen Adass Israel i Melbourne, der blev bygget af overlevende fra Holocaust, blev sat i brand den 6. december 2024. Den 10. januar 2025 blev synagogen Allawah i det sydlige Sydney skændet med hagekors. Den 11. januar 2025 blev synagogen Newtown skændet med hagekors, og gerningsmændene forsøgte at sætte ild til synagogen. Den 4. juli 2025 var der en ildspåsættelse ved indgangen til synagogen Melbourne Hebrew Congregation, mens jøder fejrede sabbatten inden for.
Adskillige biler er blevet sat i brand, og biler samt bygninger er blevet skændet med antiisraelsk graffiti.
I februar 2025 vakte en udveksling på en videotjeneste opsigt. Max Veifer havde fået kontakt med en kittelklædt læge og en sygeplejerske fra Sydney, og da Veifer præsenterede sig som israeler, sagde manden vredt: "Du bliver dræbt og kommer i Helvede". Veifer spurgte dem, hvad de ville gøre, hvis en israeler blev indlagt på deres sygehus (der siden blev identificeret som Bankstown Hospital), hvorpå kvinden svarede: "Jeg vil ikke behandle dem, jeg vil dræbe dem." Manden tilføjede: "Du aner ikke, hvor mange [israelere], der er kommet til dette sygehus, og jeg sendte dem i Helvede. Jeg sendte dem bogstaveligt talt i Helvede."
Antisemitismen fortsætter
Den populære bagerforretning Avner's i Sydney lukkede efter terrorangrebet ved Bondi Beach. På et skilt i vinduet stod der: "Verden har forandret sig. Vores verden har forandret sig. Efter pogromen ved Bondi står én ting klart: Det er ikke længere muligt at sikre åbne, offentlige, stolte jødiske steder og begivenheder i Australien." Forretningen var igennem to år blevet udsat for nærmest konstante antisemitiske angreb, og de lukkede nu af hensyn til medarbejdernes og kundernes sikkerhed.
Dagen efter angrebet ved Bondi Beach var den lokale forretning Lox in a Box, der sælger polske bagels og burgere, pludselig udsat for dårlige anmeldelser. Indehaveren fortæller: "Øjeblikke som dette viser den understrøm af antisemitisme, der stadig eksisterer, selv her i Australien."
I det jødiske samfund er der vrede over premierminister Anthony Albanese, som man mener har ladet ekstremismen vokse. Netanyahu hævder, at den australsk regerings anerkendelse af en palæstinensisk stat i FN's generalforsamling puster til den antisemitiske ild, hvilket Albanese afviser. Flere jødiske familier overvejer nu at forlade landet for at flytte til Israel eller USA.
Islam i Australien
Islamisk Stat er til stede i Australien, hvor de øver deres indflydelse på nettet og gennem et netværk af ekstremistiske prædikanter. Australieren Radwan Dakkak har været ansvarlig for udfærdigelsen af Islamisk Stats propagandamateriale via Ahlut Tawid Publications. Den fremtrædende prædikant Wisam Haddad skal have radikaliseret mange unge mænd med materiale om Islamisk Stat, og siden den 7. oktober 2023 særligt unge propalæstinensere. I september 2025 blev han dømt til at fjerne antisemitisk online materiale i henhold til racediskriminationsloven. Wisam Haddad skal have påvirket den 24-årige Naveed Akram forud for hans angreb ved Bondi Beach.
Den australske efterretningstjeneste øgede i august 2024 risikoniveauet for terrortrusler i landet fra "muligt" til "sandsynligt". De begrundede det især med samfundsspændinger og politisk vold relateret til Gazakrigen.
Medvirkende til spændingerne er de demografiske forskydninger i landet. Antallet af muslimer i Australien er steget fra 109.500 (0,7%) i 1986 til 476.300 (2,2%) i 2011, 604.200 (2,6%) i 2016 og 813.400 (3,2%) i 2021, som er det senest opgjorte år. I 2022 blev Anthony Albanese fra Labor valgt som premierminister, og han beskyldes for at føre en lempelig indvandringspolitik.
Lov mod hadtale
Som følge af terrorangrebet lovede Anthony Albanese at slå hårdere ned på ekstremisme. Love mod hadefuld tale og våbenbesiddelse skulle nu skærpes. Man vil for eksempel betegne slagordet "Globaliser intifadaen" som hadefuld tale.
Den 13. januar 2026 præsenteredes lovforslaget 'Combatting Antisemitism, Hate and Extremism'. Albanese sagde om lovforslaget: "Terroristerne ved Bondi Beach havde had i deres hjerter og skydevåben i deres hånd. Denne lov vil forholde sig til begge dele." Oppositionsleder Sussan Ley er, lige som rådet FECCA, skeptisk over for sammenkoblingen af flere urelaterede emner i samme lovforslag, som ytringer og våbenbesiddelse. En tidligere stramning af våbenlovgivningen, efter et masseskyderi i Port Arthur i 1996, forhindrede ikke en betragtelig stigning i antallet af udstedte våbenlicenser i delstaten New South Wales (hvori Sydney ligger) fra 2001 til 2025. Når der endnu en gang lovgives om våbenbesiddelse, virker det således som et ønske om at demonstrere handlekraft.
Lovforslaget blev hastebehandlet og vedtaget allerede den 20. januar med stemmerne 116-7, og den 22. januar trådte loven i kraft. Ifølge loven kan grupperinger nu blive karakteriseret som 'hadgrupper', og involvering med sådanne grupper bliver strafbart. Dette er nu indføjet i straffeloven, med strenge fængselsstraffe på op til 15 år.
Den nu i al hast vedtagne lov er blevet kritiseret fra flere sider. Loven er blevet kritiseret for at være for ukonkret, ikke opsætte objektive kriterier, mangle gennemsigtighed, virke med tilbagevirkende kraft, og for at medføre uforholdsmæssigt strenge straffe.
Det er yderst problematisk at lovgive om noget så subjektivt som en følelse; had. Det bliver nu op til ordenshåndhævere at afgøre, hvad der forstås ved 'had'. Myndighederne vil kunne bruge loven til at undertrykke kritiske røster, da lovens vage formuleringer gør det til et fortolkningsspørgsmål, hvorvidt i øvrigt lovlige ytringer er udtryk for 'had'.
Indenrigsministeren, der har ansvaret for det føderale politi, vil på baggrund af information fra efterretningstjenesten kunne udpege hadgrupper. Da denne information ofte er klassificeret, giver det mangel på gennemsigtighed. De udpegede grupper får ingen direkte appelmulighed. Dette vil gå ud over politiske og aktivistiske grupper.
Kritik fra Liber-Net
Andrew Lowenthal er leder af Liber-Net. Det er et digitalt borgerrettighedsinitiativ, der bekæmper digitalt tyranni og arbejder for at genetablere ytringsfriheden og borgerrettigheder som normen på nettet.
Han er bekymret over den nu vedtagne lov. De vage formuleringer giver myndighederne mulighed for at undertrykke politiske opponenter. Han er bekymret for retssikkerheden for de grupper, der bliver karakteriseret som 'forbudte hadgrupper'.
I dag indbefatter 'hadforbrydelser' opfordringer til vold mod etniske grupper, men med lovforslaget bliver definitionen mere bred, idet det skal vurderes, om sprogbrugen giver en 'uacceptabel risiko' for at medføre vold.
Der er allerede inden for den eksisterende lovgivning vide rammer for at kunne overvåge, dele efterretninger og bekæmpe terrorisme. Styrkelse af ordenshåndhævelsen, prioriteringen og koordinering er en mere farbar vej end denne indskrænkning af ytringsfriheden. Lowenthal mener, at Australien tilsyneladende har ladet sig inspirere af Storbritanniens stigende tendens til at ville undertrykke folks kritiske ytringer vedrørende omdiskuterede emner.
Kritik fra Institute of Public Affairs
Den konservative tænketank Institute of Public Affairs, IPA, er kritisk over for loven, der vil samle for meget magt hos ministeren for det føderale politi, det vil sige indenrigsministeren. IPA sammenligner med situationen i Tyskland, hvor landets største oppositionsparti, Alternative für Deutschland (AfD) ifølge efterretningstjenesten er et ekstremistisk parti. Denne karakteristik har muliggjort en omfattende statsovervågning af lovlig politisk aktivitet.
Man kan ikke skabe social sammenhængskraft ved at kriminalisere folk for deres holdninger og overbevisninger, og regeringen vil nu kunne fængsle sine politiske opponenter. Loven muliggør således en udvikling i retning af en politistat. Handlinger kan ifølge denne lov også være strafbare, hvis der ikke er noget offer og den postulerede skade kun er hypotetisk.
Giver en australier udtryk for en politisk holdning, der berører etnicitet eller national oprindelse, kan vedkommende blive straffet, hvis man senere vurderer, at dennes ord kan forårsage frygt eller intimidering. Dette kommer til at undertrykke indvandringsdebatten.
Handlinger vil kunne karakteriseres som 'hadforbrydelser', selv om de indtraf inden lovens vedtagelse. Der er derfor tale om lovgivning med tilbagevirkende kraft. Man kan således ikke regulere sin adfærd i henhold til gældende retsnormer.
