"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

En modløber blev hyldet

24. september 2012 - Artikel - af Sapphos redaktion

Med sød vin, kage og smagsprøver på festskriftet til ham blev Trykkefrihedsselskabets formand i lørdags fejret i anledning af hans 70-årsdag. En uærbødig festsang blev der også plads til.

Jens Gregersen, medredaktør af festskriftet til Lars Hedegaard, overrækker et eksemplar til fødselaren FOTO: Steen Raaschou

Forfatterforeningens lokaler var fulde, da festskriftet til Lars Hedegaard blev lanceret og fødselaren ved samme lejlighed ønsket til lykke. 

Indledningsvis gav Katrine Winkel Holm, Bent Jensen og Henrik Gade Jensen smagsprøver på festskriftet.

FOTO: Steen Raaschou

Mens Katrine Winkel Holm fortalte om trykkefrihedens første tid i Danmark (se klummen) gav Bent Jensen, der har kendt Lars Hedegaard siden deres fælles studietid, et portræt af Hedegaard som modløber og slog fast:

"Et menneske er smukkest som modløber. Medløbere er foragtelige. Lars er en ægte modløber!” (Læs hele hans tale her).

Henrik Gade Jensen fremhævede Poul Henningsens kulturradikale motto: ”Den, der vover det forkerte, handler rigtigt” og konstaterede, at det praktiseres vidt forskelligt helt afhængigt af, hvem der siger det forkerte:

”Lars Hedegaard har sagt meget forkert og meget rigtigt, men selv når det var rigtigt, blev det på en eller anden betragtet som forkert. Der var ingen kredit at trække på.”

FOTO: Steen Raaschou

Derfor kan det, når kulturradikalismen svinger taktstokken, være lidt svært at vide, hvilke ting der er forkerte at sige, og hvilke rigtige ting der er forkerte at sige.

”Men det hjælper at læse Politiken.

Trods denne dobbeltstandard er det, fremhævede Gade Jensen, afgørende, at nogen vover pelsen:

”For selv når det forkerte siges og vækker forargelse, flytter det holdningerne. Det gavner ikke budbringeren, som ofte har været Lars Hedegaard, men det er med til at rykke hegnspæle og ændre på den offentlige dagsorden.”

Og han sluttede med et citat af filosoffen Blaise Pascal:

”Sandheden er nyttig for dem, til hvem den siges, men den er skadelig for ham, som siger den, da han derved gør sig forhadt.” (Læs hele hans tale senere i Sappho.)

Niels Ebbesen-medalje og festsang

Herefter overrakte Mogens Camre Niels Ebbesens Hædersmedalje til Lars Hedegaard på vegne af Niels Ebbesens Venner.

FOTO: Steen Raaschou

Ved fødselsdagsmiddagen om aftenen blev fødselaren lidt mere uofficielt og uærbødigt hyldet i en fællessang skrevet af Aia Fog og Kit Louise Strand, begge medlemmer af Trykkefrihedsselskabets bestyrelse.

Læs sangen her (krænkende formuleringer kan forekomme):

I anledning af min runde fødselsdag afholdt på Peder Oxe d. 22. september 2012

Mel.: ”Flickorna fra Småland…”

 1:

Velkommen alle sammen, det er mig, der fylder rundt -

Min læge har forleden sagt, at hvidvin – det er sundt,

så lad os starte sangen med at løfte vore glas

og hilse på de andre, der har fundet deres plads:


Mellem venner og familie, der er kommet langvejs fra

for at hylde mig – en helpotent, halvfjerdsårs-fødselar.

Mine gæster er et sammenrend af kælderklamt fordærv,

så’n en ussel sekt af højrekryb – og fem fra Tidehverv!

 

2:

Som ung gik jeg i Maosko og hønsestrikket vest,

og læste Marx’ og Engels´ ræverøde manifest.

Men pluds´lig så jeg lyset – jeg sprang ud som ren trotskist,

for jeg var alt for fin til blot at være kommunist.

 

Det var barske år med brune ris, batik og kollektiv,

Så jeg lusked´ ned på Laurits B. og drak mig pivestiv

Slut med Femø-lejr, kædedans og kvindetyranni,

Jeg gav Fanden i det hele – og så blev jeg borgerlig! 

 

3: 

Nu kæmper jeg for ytringsfrihed både dag og nat

I TFS – min egen ”kaffeklub” – og så Dispatch

Der ’ intet, der kan stoppe mig, jeg ’ fuld af energi:

I så’n gammel spejderdreng som mig er ’ krummer i!

 

I blandt stærke kvinder trives jeg, og ordet, det er frit:

Jeg får læst og ”skrevet på” – det hænder faktisk alt for tit…

knap så optimalt i længden gik det med den tykke kon’

for i længden blev fru Knudsen træt af undertegned’s ton’…

 

4:

I nummer syv, på første sal på Pelargonievej

ved sid'n af telefonen kan I altid finde mig -

Jeg har vel et par stykker, plus det løse - en mobil:

Det ringer, kimer, bimler altid i mit domicil…

 

Enten er det Bjorn fra Canada, Katrine, Ingrid, Bent

”Hedegaard” si’r jeg, og så ’ jeg næsten altid lige spændt:

om en ven er i den anden end’, en fan, et fjols, en nar -

eller om en tumpet journalist vil ha’ en kommentar…


5:

Med Spencer, Pipes og Solomon, Diana West og Steyn

har jeg spist middag, dog var der som altid noget i vej’n:

For laks er klamt, og sushi kan jeg heller ikke li’,

og broccoli – jeg væmmes! – nej, så hell’re en whisky!

 

Jeg er i det hele taget det, man kalder selektiv:

Kast dog blot et blik på min tobak, (jeg nyder hvert et hiv!):

Det ’ min ven i Holland, Wilders, der fik mig på den galej…

muligvis en kende fimsed’, selv syn’s jeg, at de er sej’!

 

6:

Min gane føles sprukken af at synge lige nu -

Måske vi kunne bunde, ja, det syn’s jeg, at vi sku’!

Det ’ skønt at se jer alle, og især min advokat:

Det ’ rart med ham, hvis vi sku’ finde på at gå grassat…

 

Jeg er Hedegaard fra Horsens – ergo er jeg stærk og sej!

Vil jeg dukke nakken? Gu’ vil jeg da ikke-nikke-nej!

Jeg er intet englebarn, nok snar’ den lille, frække fyr…

Som vi alle sammen kender ham fra H.C.s eventyr!

 

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg