Falsk præst med laksko, penge og gode forbindelser bliver fast kulturberigelse i Svendborg
Det var en af den slags historier, der må få ethvert kristent hjerte til at smelte. Sådan gik det også for Helle Frimann Hansen, sognepræst i Humble på den danske ø Langeland, da hun i 2011 blev kontaktet af en pakistansk asylansøger, som vi her vil kalde Kamal (hans rigtige navn er redaktionen bekendt).
Kamal fortalte, at han havde været kristen præst i Pakistan, men at han var på flugt fra lokale muslimer og imamer, der ville slå ham ihjel. Han var flere gange blevet overfaldet og havde måttet sælge alt hvad han ejede for at skaffe penge til billetten. Forinden havde han sendt sin kone og sit barn af sted. Han fremviste papirer, der dokumenterede, at han var ansat ved en kristen kirke i Islamabad.
Nu ville han gerne gøre nytte i Humble og tilbød at arbejde som graver, kirketjener eller andet forefaldende. Det endte med, at Kamal påtog sig at bage boller og lave kakao til børnene, når der var konfirmationsundervisning.
Helle Frimann Hansen syntes ganske vist ikke, at han forekom særligt "præsteagtig", som hun udtrykker det, men det tilskrev hun, at han ifølge sin egen forklaring var blevet så slemt overfaldet, at han havde pådraget sig en hjerneskade.
Det varede dog ikke længe, før en række besynderlige detaljer dukkede op.
Kamal og hans kone – som vi her kalder Kiran – boede ikke på asylcenter Holmegård, der ligger i nærheden af Humble, men var blevet anbragt i et hus uden for centret. Og nu forholdt det sig sådan, at en gruppe muslimske asylansøgere fra Holmegård var konverteret til kristendommen – med det resultat, at de blev forfulgt af muslimer. Specielt én af de konverterede, Ayub, var blevet så chikaneret på grund af sin kristne tro, at Helle Frimann Hansen foreslog, at han flyttede ind i huset hos sine formodede trosfæller, Kamal og Kiran. Det var de ikke meget for, men måtte dog bøje sig.
Men snart opstod der problemer. Kamal og Kiran begyndte at tale ondt om Ayub. Over for Helle Frimann Hansen påstod de, at han var en muslim i fåreklæder, en svindler, voldelig og uhygiejnisk, men det svarede aldeles ikke til Helle Frimann Hansens opfattelse af den 22-årige pakistaner, der tvært imod gav et tilforladeligt indtryk.
Det kunne man efterhånden ikke sige om ægteparret Kamal og Kiran. Da Frimann Hansen betvivlede deres beskyldninger mod Ayub, begyndte de at råbe og skrige, og hun fandt det derfor bedst at han flyttede ind i præstegården. På asylcentret kunne han jo ikke være.
Og det var artige sager, Ayub havde bemærket, mens han opholdt sig i huset hos den påståede præst Kamal. Således undrede han sig over, at den flygtede præst havde husket at få sorte laksko og adskillige jakkesæt med sig fra Pakistan samt guldsko til fruen. Ayub havde også set et kontoudtog, hvoraf det fremgik, at Kamal havde 25.000 kr. stående, og desuden havde råd til at spille kasino på nettet for mange tusinde kroner.
Det var vist også så som så med Kamals hengivenhed for det land, hvor han nu søgte asyl. Således havde Ayub bemærket, at Kamal på Yahoo messenger havde anbragt et billede af sig selv sammen med et brændende dansk flag. Ayub havde også fået nys om, at Kamal og Kiran i flere år, inden de kom til Danmark, havde opholdt sig i England, og til Dispatch International meddeler Helle Frimann Hansen, at hun er vidende om, at Kamal også har søgt om asyl i England.
Hvis det er korrekt, er han ikke berettiget til at søge asyl i Danmark, men skal efter reglerne sendes tilbage til det land, han er kommet fra.
Efter at Ayub var flyttet ind i præstegården i Humble, blev Kamal og hans pakistanske netværk åbenbart nervøse og begyndte at sende trusler. Kamal har gode forbindelser i Pakistan, bl.a. en bror, der indtager en høj post i politiet, og Ayub fik nu at vide, Kamals venner ville komme efter ham, hvis han nogen sinde satte sine ben i hjemlandet. Kamal har også en lillebror, der arbejder på den pakistanske ambassade i Oslo. Via Ayub er Helle Frimann Hansen også blevet bekendt med, at Kamal har kontakter med flere andre pakistanere i danske asylcentre og med folk i England.
Tydeligvis en mand med gode forbindelser og fangarmene ude på flere kontinenter. Ayub har opdaget, at Kamal og Kiran har fortalt familierne hjemme i Pakistan, at de er på ferie i Danmark.
Alt dette har Helle Frimann Hansen meddelt det danske rigspoliti i et brev dateret den 19. februar 2012, som Dispatch International har fået kopi af, ligesom vi også har kopier af senere skrivelser i sagen.
Til Dispatch International siger Helle Frimann Hansen, at hun er kommet til den opfattelse, at Kamal hverken er præst, kristen eller flygtning, men derimod medlem af et kriminelt netværk af pakistanere, hvis medlemmer formentlig har kendt hinanden i årevis, og som fra tid til anden har holdt til på en bestemt adresse i København og i et hus i Islamabad, hvor Kamal påstår, at han har fire tjenere gående.
– Egentlig er det jo ikke min opgave at lege detektiv, men som sognepræst må det være min pligt at beskytte mine sognebørn, og som kristen konvertit er Ayub mit sognebarn, siger Helle Frimann Hansen. Hun fortæller også, at hun er overbevist om, at Kamal og hans netværk vil forfølge Ayub resten af livet – uanset hvor han opholder sig.
Det danske rigspoliti mente imidlertid ikke, at der fandtes beviser på, at Kamal er kriminel og henlagde sagen. Helle Frimann Hansens senere henvendelser til politiet i Svendborg, synes heller ikke at have haft nogen effekt. Hun blev ganske vist opsøgt af en politimand fra Svendborg, der forekom interesseret og lyttede til hendes beretning i to timer, men han blev senere taget af sagen.
I mellemtiden har Kamal fået permanent opholdstilladelse og har slået sig ned i Svendborg. Han har også købt bil, hvor han så end har pengene fra.
Med Ayub går det knapt så godt. Han er stadig udsat for mordtrusler og blev i sommeren 2012 lokket i en fælde i bydelen Valby i København, hvor en pakistansk bekendt havde bedt ham komme til en fest i anledning af et besøg fra en mand fra den pakistanske ambassade. Det viste sig i stedet, at Ayub blev kørt til en kiosk i nærheden af Ålhom station, hvor han blev forhørt af fire pakistanske mænd. Han skulle bl.a. svare på, om han var kristen eller ej. Ayub turde ikke andet end benægte.
En af mændene, som Ayub mente kom fra den pakistanske ambassade, advarede han, om at "de" ikke var idioter, men vidste alt hvad der foregik. To andre mænd tilføjede, at de også vidste alt om Ayubs familie i Pakistan og advarede ham om at stoppe sine aktiviteter i Danmark.
Hans forfølgere har også truet med at sende et fotografi, der viser Ayub sammen med bl.a. Helle Frimann Hansen, til Pakistan, hvilket vil kunne bringe Ayub og hans familie i vanskeligheder i forhold til den pakistanske straffelovs § 295c, der handler om fornærmelser mod Muhammed.
Dispatch International har ikke mulighed for at efterforske sagen hos politiet eller den danske Udlændingestyrelse (der har bevilget den påståede pakistanske præst asyl). Ingen af dem vil udtale sig om personsager.
Vi har til gengæld haft lejlighed til at møde Ayub, som forekommer troværdig.
