"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Tidligere betjent: Kampagne mod hadforbrydelser er misvisende

26. august 2010 - Artikel - af Sapphos redaktion

En storstilet kampagne mod hadforbrydelser løber lige nu af stablen i København. "Tror du muslimer be'r om blå øjne?" lyder et af hovedbudskaberne. En tidligere politibetjent kalder kampagnen misvisende, mens kampagnelederen giver forklaringen på, hvorfor det stigende antal overgreb på jøder forties i kampagnen.

Kampagnens indre logik knækker

Lars Kragh Andersen spærrede øjnene godt og grundigt op, da han forleden gik hen over Rådhuspladsen i København. Anledningen var, at der i øjeblikket på rådhuset er ophængt et stort banner med et billede af en yngre muslimsk mand. Manden har et gevaldigt blåt øje, og med store typer stilles følgende spørgsmål til forbipasserende: ”Tror du muslimer be'r om blå øjne?"

Banneret er en del af en storstilet kampagne, der skal sætte fokus på de såkaldte hadforbrydelser – forbrydelser, hvor mennesker bliver overfaldet på grund af deres race, tro eller seksualitet. Et stort antal plakater, busreklamer og stickers er opsat i hele hovedstaden. Desuden har man oprettet hjemmesiden www.stophadforbrydelser.dk, hvor budskabet kan nærlæses. Men netop budskabet om unge muslimske mænd som typiske ofre for racistisk motiveret vold, kunne den tidligere politibetjent, Lars Kragh Andersen, ikke få til at stemme med sine egne erfaringer fra de københavnske gader.

Han gav efterfølgende sine frustrationer luft i en kommentar på netavisen 180grader:

”På overfladen er det et sympatisk budskab, da alle normalt tænkende mennesker selvfølgelig vil mene, at muslimer ikke skal have blå øjne - i kampagnens forstand. Men kampagnens indre logik knækker ret hurtigt, selv hvis man kun har et overfladisk kendskab til den faktiske situation gennem medierne og politiets døgnrapporter. Her er det nemlig sådan, at udenlandske mænd med overvejende muslimsk baggrund i ganske stor stil er gerningsmænd til racistisk motiveret vold imod etniske danskere. Det ved betjenten på gaden, det ved rutinerede brugere af nattelivet (især bøsserne) og det ved snart sagt alle der har en internetforbindelse”.

Og videre:

”De der overraskende nok ikke ved det – eller i hvert fald helt vælger at se bort fra det – er bl.a. Københavns Politis ledelse, der nu er en af hovedkræfterne bag en kampagne, der forsøger at udstille den helt typiske gerningsmand til racistisk motiveret vold som et offer for netop den forbrydelse. Jeg måtte korse mig, da jeg så banneret første gang. Og det ved jeg med sikkerhed, at alle de tidligere kollegaer, der kører forbi banneret i patruljevogne og gruppevogne, også gør”, skrev Lars Kragh Andersen.

Sagen ifølge politiet

Sappho har efterfølgende kontaktet Københavns Politi, der sammen med København- og Frederiksberg Kommune samt Institut For Menneskerettigheder står bag kampagnen. Hvordan forholder man sig her til Lars Kragh Andersens kritik, og hvilke tanker har man gjort sig i forbindelse med kampagnens udformning?

Politiassistent, Jesper Høg, er talsmand for kampagnen.

Hvad siger du til Lars Kragh Andersens kritik?

”Jeg er fuldstændig uenig i hans bedømmelse af sagen. Det er et fejlagtigt og fordomsfuldt billede, han tegner. Han kan henvise til den almindelige kriminalstatistik, men derfra og så til at bevise, at det er muslimer, der står bag, der er et langt stykke”.

Hvis en danske kaldes ”danskersvin” og samtidigt bliver overfaldet, så er der tale om en racistisk motiveret hadforbrydelse, er det korrekt forstået?

”Ja, det vil det være, men det er ikke vores indtryk, at det er noget, der forekommer ret ofte”.

Man hører ellers relativt tit om det, og jeres egne statistikker viser vel også, at særligt unge mænd med mellemøstlig baggrund er overrepræsenteret, når det gælder voldelige overfald på danskere. Kan det ikke være udtryk for hadforbrydelser?

”Jeg håber ikke, du har ret. Jeg er ikke bekendt med, at danskere overfaldes fordi, de er danske. Hvis de bliver det, er det selvfølgelig noget, vi skal sætte fokus på fremover, for det er naturligvis heller ikke ok”.

Hvad med jøderne?

Kampagnen mod hadforbrydelser er bygget op omkring tre grundplakater med hvert sit motiv. Én med en sort mand, én med en bøsse og én med en muslim. Den enkelte plakat ledsages af spørgsmålet: Synes du sorte skal have blå øjne? / Er du til bøsser med blå øjne? / Tror du muslimer ber’ om blå øjne?

Der er således ingen plakater af eksempelvis jøder, selvom der jævnligt rapporteres om stigende antisemitisme og forfølgelse af denne gruppe. Men jøderne behøver ikke at føle sig overset, forklarer politiassistent Jesper Høg.

”Vi har været nødt til træffe nogle valg om, hvem der skulle på plakaterne. Det betyder ikke, at jøder ikke kan være udsat for hadforbrydelser. Slet ikke. Det kunne have været dejligt, hvis vi havde haft økonomi til at lave plakater, så alle grupper blev repræsenteret. Men vi havde altså ikke råd til at lave mere end tre grundplakater”. 

Er du en voldsmand?

Har I gjort jer overvejelser om, at det spørgsmål, der stilles på plakaterne kan virke krænkende, fordi der implicit ligger en antagelse om, at den der læser budskabet er en potentiel voldsmand?

”Ja, og det mener vi giver god mening. Vi står gerne ved, at vi anklager i en eller anden forstand. Det er et udfordrende spørgsmål, som beder dig tage stilling til, om du synes, det er ok, at de her grupper udsættes for forbrydelser. Budskabet er jo heller ikke kun rettet mod voldsmænd, men også mod vidner, som vi gerne vil have til at stå frem”, siger Jesper Høg.

Kampagnen kører i København og Frederiksberg kommuner fra den 16. – til den 29. august

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg