"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Besøg hos en dødsdømt

12. maj 2010 - Artikel - af Lars Hedegaard

Lars Hedegaard

Lars Vilks overfaldet på universitetet i Uppsala

Det kan ikke være her!

Efter at have forladt København tidligt lørdag morgen, kørt mod nord til Helsingør og taget færgen over til Sverige, er vi fortsat mod nord langs den skånske kyst, indtil vi ankommer til en knaldhytte, der ville have fået hillbillyerne i West Virginia og beboerne langs Tobacco Road til at skamme sig.

Kan denne faldefærdige bygning virkelig være hjem for den verdensberømte svenske kunstner Lars Vilks – manden hvis tegning af den rådvilde profet i en rundkørsel skabte så meget raseri, at Jihad-Jane ville rejse hele vejen fra Amerika for at slå han ihjel, mens langskæggede mullaer udlovede $ 150.000 til enhver, der ville skære halsen over på ham?

Men den er god nok, vi er kommet til det rette sted og bliver snart modtaget af Vilks, der har observeret vores ankomst i det fjerne.
Engang boede frihedens og de vestlige værdiers forkæmpere i slotte som Blenheim Castle. Vore dages churchiller må nøjes med mindre, men deres mod og bedrifter står på ingen måde tilbage for det, som fortidens store mænd og kvinder udrettede.

Få dage før vores besøg havde Trykkefrihedsselskabet startet salget af 1000 eksemplarer af Vilks' Muhammed-tegning, og vores lille delegation har medbragt dem, således at Vilks kan nummerere og signere dem.

Før han kaster sig over arbejdet, fortæller kunstneren os, at han er ved godt mod. Han fortryder intet, og verden skal ikke forvente nogen fortrydelse eller undskyldning fra ham.

Vilks fornemmer, at der er sket en forandring i det svenske samfund, siden profeten i rundkørslen først blev udsendt i 2007. Han får ganske vist truende telefonopkald, men tager dem sjældent alvorligt. Han er stadig persona non grata hos den svenske medie og intellektuelle elite, der hader ham for at have såret muslimernes sensible følelser, men han får masser af støtte fra almindelige svenskere.

Svenskerne er omsider begyndt at forstå værdien af ytringsfriheden. Ideologien om at udbredelsen af islamisk fundamentalisme er en samfundsmæssig berigelse er ved at bryde sammen – det er i hvert fald Vilks' opfattelse.

Alle forsøg på at lukke munden på ham er mislykkedes, idet han ofte bliver inviteret til at give forelæsninger og deltage i offentlige diskussionsmøder. Netop nu ser ham frem til om tre dage at tale i den Filosofiske Institution ved det berømte universitet i Uppsala.

Videoer af hvad der skete under dette møde er gået verden rundt. Det må nu stå klart for enhver, der har øjne i hovedet, præcis hvilken slags kulturberigelse, allahu akbar-flokken repræsenterer.

Det er tid til at stille spørgsmål. Hvordan kunne det svenske sikkerhedspoliti – SÄPO – have tilladt snesevis af åbenlyse ballademagere at komme ind i mødelokalet? Hvem holder de svenske myndigheder med – frihedens forkæmpere eller tilhængerne af den islamiske totalitarisme?

Så enkelt kan det stilles op.

For Trykkefrihedsselskabet er sagen meget enkel: Vi er glade for at kunne udbyde Lars Vilks' tegning til salg. Vi betragter det som vores pligt at forsvare enhver, der er dødsdømt for at have insisteret på sin grundlovssikrede ret til at sige sin mening.

Vi opfordrer enhver forkæmper for friheden til at vise praktisk solidaritet med Lars Vilks og sikre sig et eksemplar af hans ikoniske tegning.

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg