"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Wulffmorgenthaler lyver i Politiken

12. januar 2010 - Artikel - af Uwe Max Jensen

Uwe Max Jensen

Michael Wulff fra tegneserieduoen Wulffmorgenthaler påstår i et interview med Politiken, at han ikke kender til selvcensur. Det harmonerer dårligt med virkeligheden.

Censuren er udbredt i dansk kulturliv. Det viser en undersøgelse, som Ugebrevet A4 har foretaget blandt forfattere, billedkunstnere, galleriejere og museumsledere. Knap halvdelen af de adspurgte mener, at ytringsfriheden er truet i Danmark. Frygten for at krænke etniske og religiøse følelser fylder ifølge undersøgelsen mest.

Politiken har som konsekvens af A4's undersøgelse interviewet Michael Wulff, der sammen med Anders Morgenthaler udgør tegneduoen Wulffmorgenthaler, der leverer en daglig tegneseriestribe til avisen. Michael Wulff giver i interviewet udtryk for, at han ikke forstår, hvorfor nogle kunstnere lægger bånd på sig selv af frygt for at krænke religiøse eller etniske følelser:

"Vi har ikke den frygt. Vi har mere en frygt for at lave en stribe, som ikke holder," siger Michael Wulff til Politiken.

Professor: - Et eklatant eksempel på selvcensur

Michael Wulff's frygtløse tilgang til sit arbejde stemmer dårligt overens med oplysninger, der tidligere har været fremme i dagspressen. Ifølge professor Frederik Stjernfelt fra Århus Universitet nægtede Wulffmorgenthaler at lade deres karikatur af Muhammed (bragt i Politiken i foråret 2005) genoptrykke i Stjernfelts og Jens-Martin Eriksens bog Adskillelsens politik. Det skete ifølge Stjernfelt med følgende begrundelse:

"Politikens tegner, Anders Morgenthaler, sagde ligeud, at han var bange for sin families sikkerhed og nægtede os copyright til tegningen. Så det er et eklatant eksempel på selvcensur fra tegnerens side. Jeg synes ikke, at det er så mærkeligt, og jeg kritiserer dem ikke for det. For det var noget, der skete i sommer, mens vi arbejdede på bogen, og dermed skete det, efter at attentatplanerne mod Jyllands-Postens tegner var afsløret. Så man kan sådan set ikke sige noget til, at han var bange"

Ret sølle

Tegneduoen fik også på puklen, da Hans Bjerregaard fra Ekstra Bladet anmeldte duoens bog Bæver renovering (EB 25/10 2008). I sin trestjernede anmeldelse konstaterer Hans Bjerregaard, at Michael Wulff og Anders Morgenthaler er knap så grænseoverskridende, som de giver indtryk af, og han nævner duoens afslag på at lade deres Muhammed-karikatur genoptrykke i Adskillelsens politik

"Men Wulffmorgenthaler ville ikke tillade, at tegningen blev genoptrykt. De frygtede for deres sikkerhed, forklarede de.

Selvcensur

Bemærk at ingen muslimer har gjort noget som helst i denne forbindelse. Kun de to ellers så kække og grænseløse satirikere har båret ved til hysteriets bål.
Sigende er det da også, at Politikens læsere ikke har hørt om dette skræmmende eksempel på selvcensur og angst for egen skygge. Historien kom frem i Weekendavisen.
I den nye samling fra Wulffmorgenthaler er der adskillige striber, som håner den kristne tro, men ingen, som går efter den muslimske. Det er sgu ret sølle."

Kritik uden religionskritik


Frederik Stjernfelt undlod i øvrigt selv at trykke Kurt Westergaards Muhammed-tegning i forbindelse med en omfangsrig analyse i tidsskriftet Kritik. I billedrammen, hvor tegningen skulle have været bragt, var der i stedet et link til en tysk avis’ hjemmeside

I 2006 udgav brødreparret Klaus og Mikael Rothstein, der er henholdsvis journalist og religionsforsker, bogen Bomben i turbanen: Profeten, provokationen, protesten, pressen og perspektivet (Tiderne Skifter) om Muhammed-krisen.

Bomben i turbanen indeholdt ingen af Jyllands-Postens 12 Muhammed-tegninger.

Læs også artiklen 68 dage senere om censur i den danske dagspresse.

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg