"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Underkastelse

23. oktober 2020 - Artikel - af Michael Pihl

Når Dennis Jacobsen anbefaler lærerkolleger at give efter for presset og undlade at vise muhammedtegninger – også i undervisningsforløb, hvor tegningerne er selve sagens kerne og den vigtigste historiske kilde til emnet- så, må man forstå, er det ikke på grund af frygt, men af hensyn til den ”faglige pointe”. Dennis Hornhave Jacobsen dækker frygten og tilpasningen til voldsmandens veto bag ædle hensyn til en ”faglige pointe”.

”Hvorfor skulle Samuel Paty halshugges”? – spurgte jeg. ”Hvad er baggrund og dybere årsager bag så barbarisk en samfundsudvikling i Europa? Den slags var sgu da ikke sket for 20 år siden”? På spørgsmålet nægtede en lokal SF’er at svare, blev sur og beskyldte mig for blot at ”provokere”. En typisk reaktion for tiden blandt herskende klasser i statsbetalte medier og politik på det modbydelige terrorangreb mod ytringsfriheden og drabet på en uskyldig fransk gymnasielærer i sidste uge? Spørgsmålet er ellers særdeles påtrængende: Hvordan kan det være, at en 47-årig gymnasielærer bliver knivdræbt og halshugget af en ung muslim i Frankrig, alene fordi han havde anvendt muhammedtegninger som den relevante historisk kilde i et undervisningsforløb om ytringsfrihed? Sidste uges muslimske voldstrusler mod en dansk lærer, der også brugte muhammedtegninger i undervisningen - viser, hvordan spørgsmålet også er relevant i Danmark: ”du er et lille svin” og ”hello, slet de billeder nu, jeg siger det for dine egne skyld” -

To reaktioner på sidste uges muslimske terrordrab må bekymre enhver, som tager vestlige frihedsrettigheder og forsvaret for ytringsfriheden alvorligt:

  1. Statsbetalte medier har intet forsøg gjort på forklaring af den teologiske baggrund og samfundsmæssige årsager bag det uhyrlige terrorangreb i Frankrig – og de har i Danmark stort set kun været optaget af sensationsprægede reportager om sexkulturen i Socialdemokratiet og det Radikale Venstre. Efter barbariske terrorangreb af virkelige højreradikale, som f.eks. Anders Breivik i Norge og Brenton Tarrant i New Zealand, har statsbetalte medier i høj grad ellers søgt forklaring af idéer og tankesæt bag disse uhyrligheder. Her vil man godt tale om baggrunden. Men det sker ikke, når det drejer sig om muslimsk terror og voldsangreb mod ytringsfriheden i Europa. Så er rådvildheden og tavsheden i statsbetalte medier larmende.

  2. En række skoleledere og læreres integration af voldsmandens veto i det danske undervisningssystem viser nu effekten af mange års muslimsk terror. Mere muslimsk terror fører nu til mere tavshed og mere underkastelse. Tavshed om årsagerne og undertrykkelse af ytringsfriheden. Foruroligende mange er klart indstillet på mere undertrykkelse af frihedsrettigheder i Europa - for at imødekomme autoritære magtkrav fra reaktionære kræfter i det muslimske parallelsamfund.

 

Underkastelsen skyldes ren frygt, men sløres bag fraser om hensyn til ”religiøse mindretal” og ”faglige pointer”. Efter mordet på Samuel Paty og voldstrusler mod en dansk lærer udtaler således formanden for Foreningen af Lærere i Historie og Samfundsfag, Dennis Hornhave Jacobsen:

”Jeg kan simpelthen ikke komme i tanke om et eneste undervisningsforløb, hvor det skulle have en selvstændig faglig pointe, at man viser tegningerne. Så jeg vil mene, at man uden på nogen måde at gå på fagligt kompromis kan gennemføre undervisning uden at vise dem, og jeg afholder mig personligt fra det” (Berlingske 20.10.2020).

På journalistens spørgsmål, om det f.eks. i et historieforløb om muhammedkrisen ikke var ”relevant at vise de tegninger, som nogle blev forargede over”, svarer Dennis Jacobsen:

”Nej, for jeg mener, at jeg sagtens kan gennemføre det forløb uden at vise tegningerne”.

På Journalistens spørgsmål, om det i et undervisningsforløb, hvor tegningerne er sagens kerne, ikke er relevant at vise eleverne tegningerne, svarer Jacobsen tøvende:

”Hmmm. Jeg synes sgu, det er speget. I den ideelle verden ville jeg bare vise dem. Der er jo ikke andre karikaturtegninger, som jeg ikke ville vise i undervisningen. Jeg forstår udmærket din pointe. Men jeg vil være bange for, at det afsporer debatten. Jeg ville simpelthen være bange for, at min faglige pointe bliver sløret i kraft af de karikaturtegninger, som jeg viser”.

”Er det fordi du ikke vil støde nogen?”- spørger journalisten.

”Næ, det er fordi, jeg gerne vil have at den faglige pointe står tydeligt frem …” svarer formanden for historie og samfundsfagslærerne i Folkeskolen.

Når Dennis Jacobsen anbefaler lærerkolleger at give efter for presset og undlade at vise muhammedtegninger – også i undervisningsforløb, hvor tegningerne er selve sagens kerne og den vigtigste historiske kilde til emnet- så, må man forstå, er det ikke på grund af frygt, men af hensyn til den ”faglige pointe”. Dennis Hornhave Jacobsen dækker frygten og tilpasningen til voldsmandens veto bag ædle hensyn til en ”faglige pointe”.

Også Claus Hjortdal, formand for Skolelederne i Danmark, taler for integration af voldsmandens veto i den danske Folkeskole. I et interview i Jyllandsposten (20.10.2020) - https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12495837/skoleledere-advarer-mod-at-vise-muhammedtegninger-i-undervisningen/ - udtaler Claus Hjortdal sig til fordel for selvcensur af tegningerne, fordi:

”Der vil være skoler, hvor jeg vil sige, at det vil være fejlagtigt, fordi det ikke er vores opgave at provokere. Vi kan sagtens snakke om ytringsfrihed uden at skulle vise den tegning”.

Hjortdal synes ligefrem at mene, at Samuel Paty – selv - skulle have været skyld i sin barbariske nedslagtning:

”Man accepterer ikke et billede af Muhammed, og det vidste læreren godt … fik han sit budskab igennem?” – spørger retorisk skoleleder Hjortdal om den halshuggede Paty - og det, må man hermed konstatere, gjorde i hvert fald Abdoullakh Anzorov. Den hadefulde, intolerante, halshuggende muslimske bøddel. Han har da helt klart fået sit budskab igennem. Også i Danmark. Som Jacobsen dækker Hjortdal frygten og underkastelsen ind bag paroler om hensyn til religiøse mindretal og ”faglige pointer”, men konklusionen er klar: Lærerne skal fremover i Danmark underkaste sig af frygt for muslimske voldshandlinger: ”Den vold er ikke rimelig. Men … Hvis vi ved, nogen bliver sure på én, og man gør det alligevel, så må man forvente, at der kommer en reaktion” – udtaler Claus Hjortdal, formanden for Skolelederne i Danmark.

En sagesløs gymnasielærer blev halshugget i Frankrig, fordi han underviste i frihedsrettigheder og danske skolefolk har kun travlt med at underkaste sig voldsmandens veto. Der er - uden for Frankrig - ingen vrede demonstrationsoptog, ingen Twitterstorme til forsvar for ytringsfriheden. Ingen knælende mennesker på gaden. Såkaldte anti-fascister på den fascistiske venstrefløj er tavse om Europas nye fascisme. Og statsbetalte medier forbigår spørgsmålet om baggrunden.

Samme tendens i England, hvor myndigheder og det engelske politi seriøst overvejer helt at undgå betegnelserne ”muslimsk terror” og ”jihadterrorister” - når det der drejer sig om muslimsk terror og jihadterrorister.

Efter mordet på Samuel Paty har vi altså set den samme reaktion i politik, statsbetalte medier, skolevæsen og kulturliv som sædvanlig efter muslimske terrorangreb: Underkastelse for voldsmandens veto og slet skjult sympati for censur og undertrykkelse af islamkritik.

Alt for mange i Europa er desværre rådvilde i kampen mellem ytringsfrihed og totalitære, voldelige kræfter i muslimske parallelsamfund. For ytringsfriheden og demokratiet er det katastrofalt.

For demokratiets apati og kulturelitens underkastelse er farligere for friheden end totalitære kræfters terror i Europa.