"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Tech-giganternes magt over os og vores ytringsfrihed er langt større end statens

14. januar 2021 - Artikel - af Aia Fog

Tech-giganternes magt over os og vores liv overstiger i dag langt den magt staten har: de bestemmer de facto, hvad vi må høre, hvad vi må sige, hvad der sandhed og hvad der løgn, hvad der skal promoveres og hvem og hvad der må kritiseres.

Tilhører man den relativt store gruppe af især politikere, der ikke tidligere har taget tech-giganternes magt over ytringsfriheden alvorligt, bør den seneste uges begivenheder være en øjenåbner. For det er lykkedes Mark Zuckerberg, som aldrig har været valgt til et offentligt embede – endsige har brilleret med noget som helst andet end at have opfundet Facebook, at indskrænke ytringsfriheden for den (endnu) siddende præsident for verdens (endnu) mægtigste demokrati.

Siden Præsident Trump blev blokeret torsdag i sidste uge, har stort set alle Silicon Valleys tech-selskaber fulgt trop og blokeret Trump fra deres platforme og har dermed i realiteten lukket munden på ham. Det er en uhørt magtdemonstration, som ikke tidligere er set, udført af private selskaber med en magt, der heller ikke tidligere er set.

For det stopper ikke ved selskabernes nærmest totale magt over vores ytringsfrihed, men rækker langt videre: tænk blot på, hvilke personoplysninger alene Google (men også Facebook og Twitter) har liggende på næsten os alle sammen og hvilke overvågningsmuligheder, det giver dem. Kombinerer man disse faktorer er Orwells 1984 nærmest slået hjem i Ludo.

Læg så hertil den foruroligende kendsgerning, at der er tale om private selskaber, som i alt væsentligt er unddraget de krav om åbenhed og gennemsigtighed, som den offentlige forvaltning er underlagt: de kan stort set gøre som de vil med disse oplysninger uden at nogen kontrollerer dem og uden at kunne stilles til ansvar for, hvordan de (mis)bruger dem og/eller overvåger os.

Tech-giganternes magt over os og vores liv overstiger i dag langt den magt staten har: de bestemmer de facto, hvad vi må høre, hvad vi må sige, hvad der sandhed og hvad der løgn, hvad der skal promoveres og hvem og hvad der må kritiseres. Tænk blot på Facebooks censur og blokering af alle, der nævner Tommy Robinsons navn, eller Googles ditto af alt, hvad tech-giganten finder kritisk over for eller i modstrid med WHOs information og/eller myndighedernes indsats i forhold til covid-19 epidemien.

Meget tyder på, at Silicon Valleys tech-giganter blot har siddet og ventet på at få lejlighed til at lukke munden på deres meningsmodstandere – og at Trump-tilhængernes angreb på kongresbygningen var en kærkommen anledningen til ikke bare at lukke munden på Præsidenten, men også på mange andre ved samme lejlighed. F.eks. Trumps tidligere chefstrateg Steve Bannon, den republikanske senator Ron Paul - og Brandon Strakas og hans WalkAway Campaign (der tæller flere hundredetusinde følgere som har forladt Demokraterne til fordel for Republikanerne og Trump). Læg hertil Amazons og Googles fælles nedlukning af Parler, den konservative platform, der vægter ytringsfrihed og ikke censurerer sine brugere. Og forleden udtalte Fox News´ Tucker Carlson, at de nye tech-magthavere også havde planer om at lukke Fox News ned – hvilket dog ikke er blevet til noget. Endnu.

Det er mildest talt forbløffende, at ingen stater har grebet ind over for dette magtran, som der vitterlig er tale om, for det har ikke skortet på advarsler de seneste år. En undtagelse er Polen, hvis justitsminister har bebudet en ny lov, hvorefter sociale medier kan idømmes bøder på op til 1,8 mio. Euro, hvis de blokerer eller censurerer brugere for at poste ytringer, som ellers er lovlige efter polsk ret. En glimrende ide og en oplagt måde at regulere de tech-giganter på, der har opnået monopollignende status.

Et er sikkert: hvis de vestlige demokratier ikke griber ind nu og aktivt tager den magt tilbage, som tech-giganterne har erobret fra nationalstaterne, vil borgernes tillid til, at staten kan beskytte dem og deres rettigheder hurtigt forsvinde. Og mister befolkningen først tilliden til staten, forsvinder demokratiet og den rets- og velfærdsstat vi indtil nu har taget for givet.

 

Artiklen har været bragt i Den Korte Avis