"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Svar fra Anton Geist

23. september 2009 - Den løbende - af Uwe Max Hansen

Sappho efterlyste i går et svar fra Informations kulturskribent Anton Geist vedrørende en artikel, Anton Geist har begået om B.T. og politikeren Søren Pind ("B.T. og Søren Pind sværter afviste irakere på forkert grundlag"

Sappho's spørgsmål til Anton Geist lød, som følger:

"Du skriver:

"Angiveligt har både avisen og politikeren (B.T. og Søren Pind, red.) misforstået en simpel besked fra Rigspolitiet"

Mit spørgsmål lyder:

Har de misforstået den simple besked fra Rigspolitiet eller ej?"

Anton Geist har allerede svaret. Sappho takker for det hurtige svar, som følger her:

"Hej Uwe,

Jeg (Anton Geist, red.) får mange mails hver dag og var endnu ikke nået til at besvare dine spørgsmål. Men jeg kan forstå, du er utålmodig, så her et svar, som forhåbentlig kan berolige dig.

Jeg skriver helt entydigt, at irakeren (Mustafa Ahmed, red.) ikke er blandt de afviste asylansøgere. Det vil du kunne læse i artiklen. Når jeg skriver 'angiveligt' i underrubrikken,  går det på, at der angiveligt er tale om en misforståelse fra BT og Søren Pinds side. Med andre ord kan jeg ikke sige med sikkerhed, om de har misforstået skrivelsen fra Rigspolitiet - eller om de bevidst har fejllæst den.

De bedste hilsner,
Anton
Anton Geist
Journalist
Dagbladet Information"

Sappho svarer:

Af Anton Geists artikel fremgår følgende:

""Han (Mustafa Ahmed, red.) havde oprindeligt en opholdstilladelse, men mistede den, da han blev dømt i en straffesag," forklarer Gunnar Homann, der tidligere har været advokat for Mustafa Ahmed.
Med andre ord er Mustafa Ahmed, som irakeren hedder, en af de mange flygtninge i Danmark, der skal udvises af landet, fordi han har begået en grov forbrydelse. Og det har vel at mærke intet med de afviste irakiske asylansøgere at gøre, der har været i mediernes søgelys, efter en del af dem søgte tilflugt i Brorsons Kirke i København først på sommeren."

Ovenstående kan, som Anton Geist skriver, indikere, at Mustafa Ahmed ikke er blandt de 282 afviste irakiske asylansøgere, selvom det ville være ønskværdigt fra officielt hold at få dette endeligt af- eller bekræftet.

Anton Geists brug af "angiveligt" knytter sig til B.T.'s og Søren Pinds motiver, og Anton Geist insinuerer dermed, at ikke bare Søren Pind, men også B.T.'s journalister Andreas Karker og Thomas Nørmark Krog har handlet i ond tro.

Narkodømt talsmand

I sin artikel skriver Anton Geist endvidere:

"Længere oppe i det originale indlæg henviser Søren Pind blandt andet til en blog på internettet. Her har en skribent postet et billede af Taleb Ansari sammen med en anden iraker. Blogskribenten udpeger irakeren som Mustafa Ahmed. Men det er forkert. Information er bekendt med vedkommendes sande identitet, og han er vel at mærke ikke dømt for voldtægt."

Personen, der optræder på det omtalte foto til højre for irakernes narkodømte talsmand Taleb Ansari, er Ali Rasool, der er blevet interviewet af flere medier. At "Information er bekendt med vedkommendes sande identitet" er derfor ingen overraskelse.

Information vidste besked om narkodom

Information var i øvrigt vidende om talsmand Taleb Ansaris kriminelle baggrund, da Information allerede i november 2008 bragte et interview med Taleb Ansari (http://www.information.dk/171939) ved journalist Julie Hjerl Hansen. I artiklen fra november 2008 staver Information imidlertid Taleb Ansari som Taleb Asari. Derfor kommer artiklen om Taleb Ansaris narkokriminalitet ikke frem, når man søger på talsmandens navn i Informations artikelbase.

Overfladisk retsreportage

24. juni 2008 bringer Information en artikel om Mustafa Ahmed (http://www.information.dk/161300). Artiklen handler om, at Mustafa Ahmed nægter at forlade Danmark.

Selvom der er tale om en retsreportage berøres Mustafa Ahmeds forbrydelse kun overfladisk i artiklen:

"Mustafa Ahmed er dømt til udvisning oven i en straf på to et halvt års fængsel for seksuelle overgreb på et barn under 15 år."

B.T.' s mere udførlige beskrivelse af Mustafa Ahmeds forbrydelse kan læses her

Tre artikler vendt mod Ekstra Bladets afsløringer

Da Ekstra Bladet i juli skrev om avisens tur til Irak for at afprøve en af de afviste irakeres historie vedrørende vedkommendes mulighed for at vende tilbage til Irak, følte Informations Anton Geist sig kaldet til i tre artikler at korrigere Ekstra Bladet. Anton Geist skrev blandt andet, at "Ekstra Bladets afsløring (hviler) på et enestående dilletantisk stykke journalistik og fortæller på ingen måde nogen sandhed"

Læs Ekstra Bladets redaktionschef Miki Mistrati's svar til Anton Geist her

Med tilsynekomsten af denne historik står det klart, at Anton Geist har sat sig for at imødegå og problematisere enhver historie, der ikke er i de afviste irakeres favør. Kirkeasyl kunne næppe ønske sig en bedre repræsentant i den skrevne presse.

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg