Det seneste tiår er en række velformulerede og modige eks-muslimer stået frem og har fortalt om islam og om prisen for at forlade Muhammeds lære. Vi kender alle Ibn Warraq, Wafa Sultan og Ayaan Hirsi Ali.
Endnu et navn bør føjes til rækken: Den pakistansk-fødte Sabatina James.
Efternavnet er ikke hendes eget, men ét hun har taget af sikkerhedsgrunde. Siden sit brud med sin familie og med islam har hun nemlig levet med konstante dødstrusler og skiftende adresser.
Hvem er den unge smukke kvinde så?
Klemt mellem to kulturer
Hun voksede op i Pakistan sammen med sine søskende og mødte første gang vestlig kultur, da hendes far fik et job i Østrig og tog hele familien med til landet.
Som så mange andre indvandrerpiger følte hun sig klemt mellem to kulturer og kom i stigende grad i opposition til sine forældre, der holdt fast ved den pakistanske livsform.
Især påklædningen var et stridspunkt: Derhjemme krævede forældrene, at hun gik tildækket klædt, men Sabatina, der ville leve som en østriger, ønskede at følge moden.
Derfor havde hun op til flere lag tøj på, når hun tog af sted i skole om morgenen: Inderst inde en smart, ærmeløs top; yderst en langærmet, tækkelig bluse. Den langærmede bluse røg af, så snart hun nåede skolen.
Da hendes mor kom på sporet af hendes vestlige livsførelse, fik hun bank og trusler om flere bank, hvis hun gjorde familien skam.
Tvangsægteskab og koranskole
Til sidst fik dobbeltlivet en ende.
Da Sabatina var 17 år, rejste hun og hendes familie til Pakistan, officielt for holde sommerferie med familie og venner, men i virkeligheden for at bortgifte hende til en fætter.
Da Sabatina nægtede, blev hun holdt indespærret i en koranskole, hvor hun iklædt niqab måtte terpe sura'er.
Familien vendte tilbage til Østrig efter sommerferien, men Sabatina blev tvunget til at blive tilbage i Pakistan og indordne sig under sin pakistanske slægt. Hun forvandlede sig nu til en blid, underdanig kvinde i håb om at kunne opnå frihed ad den vej.
Det lykkedes.
Da hun indvilgede i at gifte sig med fætteren, hentede hendes far hende tilbage til Østrig, hvor hun fik tilladelse til igen at gå i skole, mens familien ventede på, at hendes fætter fik visum til Østrig.
Vel hjemme i Østrig nægtede hun alligevel at gifte sig med ham. Det førte til det endelige brud med familien: Hun blev smidt ud af huset med denne afskedssalut fra faderen:
"Denne families ære er vigtigere end dit og mit liv."
Sabatina forstod, at faderen kom med en direkte dødstrussel, så hun flygtede, skiftede efternavn og begyndte en helt ny tilværelse uden familie og netværk.
I 2003 blev hun døbt ind i den katolske kirke.
En helt anden Gud end Allah
Truslerne og tvangen genkender vi fra de andre eks-muslimers historie. Det er hendes dåb, der adskiller hende fra f.eks. Ayaan Hirsi Ali.
Hvad var det ved kristendommen, der tiltrak hende?
Det fortæller hun selv i sin seneste bog.
En nær ven, som Sabatina havde betroet alle sine problemer til, siger en dag til hende: "Måske er det den forkerte Gud, du beder til?" Han forærer hende en bibel, som hun skjuler på sit værelse og smuglæser i, når hun ved, at alle sover.
En dag slår hun tilfældigt op i Bibelen og falder over det sted i det Gamle Testamente, hvor der står: ”Når I søger mig af hele jeres hjerte, er jeg at finde” (Jeremias, 29,15).
At Gud opfordrer til at søge ham og ikke bare befaler sin undersåt at adlyde ham, er nyt og fascinerende for hende. Så hun begynder at læse det Ny Testamente:
”Jeg kunne knap nok tro det, jeg læste. Jesus var en person, der gengældte ondt med godt, og som viste kvinder respekt. Især ét sted i Johannesevangeliet fascinerede mig: Det sted hvor Jesus redder en kvinde, der står anklaget for ægteskabsbrud, ved at sige til farisæerne:
”Den af jer, der er uden synd, kaster den første sten.” Herefter forlod de anklagede farisæere pladsen. Og Jesus sagde til kvinden: ”Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere.”
Jeg spurgte mig selv, hvad profeten Muhammed ville have gjort, hvis han var blevet konfronteret med denne situation. Jeg fandt snart svaret. I Koranen Sura 24,2 hedder det: ”Hvis en kvinde og en mand bedriver utugt, skal I give dem hundrede piskeslag hver! Lad ikke medfølelse med dem gribe jer...”
Tro, ikke gerninger
Sabatina opdager, at synet på vold og hellig krig adskiller islam fra kristendom.
”I koranskolen havde jeg fået profeten præsenteret som en sejrrig krigsherre, mens Jesus bad sine tilhængere om at afstå fra vold. Jo mere jeg læste om Guds søn, des mere rystet blev min muslimske tro.”
Hun indser, at tro og tilgivelse spiller en langt større rolle i kristendommen end i lovreligionen islam:
”Hvis jeg forstod Bibelen rigtigt, kunne jeg ikke bygge bro til Gud gennem mine egne bestræbelser eller gode gerninger, sådan som Koranen opfordrer til. Jeg kunne ikke gøre mig fortjent til Guds kærlighed, slet ikke gennem selvmordsattentater.
Kærligheden var en gave, som jeg ikke skulle betale for. Jesus Kristus havde betalt for mig via sin død. Den tro, han talte om, blev ikke målt på, hvor ofte man bad og på, i hvor høj grad man underkastede sig reglerne.
I Gamle og Ny Testamente lærte jeg en Gud at kende, som var fuldstændig anderledes end Allah. En, der med rette blev kaldt far.”
Betingelsesløs kærlighed
”Endnu i dag føler jeg befrielse, når jeg læser det sted, hvor Gud siger til Samuel: "Se ikke på hans udseende og højde; ham forkaster jeg, for det drejer sig ikke om det, mennesker ser på; mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet” (1. Samuelsbog, 16,7).
Denne betingelsesløse kærlighed kendte jeg hverken fra Allah eller fra min familie, men det var netop den kærlighed, jeg længtes efter. Jesus elskede ikke kun de mennesker, der elskede ham, men også dem, der korsfæstede ham.
Kærligheden var hans væsen, og dette budskab gjorde så stort indtryk på mig, at jeg konverterede.
Min forældre opdagede det, fordi jeg pludselig begyndte at tale meget om Gud, hvad jeg aldrig før havde gjort. Og på et tidspunkt kom min far ind på mit værelse og spurgte uroligt:
”Sig mig en gang, hvem taler du om, når du siger ”Gud”? Jeg fortalte ham, at det ikke var Allah, jeg talte om, men derimod den kristne Gud. Uden et ord forlod han værelset. Derefter blev der afsagt dødsdom over mig.”
I dag er Sabatina James et kendt navn i Tyskland. Hun har fortalt sin historie i flere bøger, og deltager, trods dødstrusler og fatwaer, i den offentlige debat om islam.
Især islams kvindeundertrykkelse optager hende, og hun har stiftet organisationen Sabatina – freedom for women in chains for at støtte muslimske piger, der ender i samme vanskeligheder som hun selv.
Oplev Sabatina James lørdag 2. marts i Trykkefrihedsselskabet. Tilmeld dig her
Sabatina James seneste bog findes kun på tysk: Nur die Wahrheit macht uns frei. Mein Leben zwischen Islam und Christentum
