"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Regeringen vil gøre indhug i ytringsfriheden på baggrund af trusler, den ikke har dokumenteret

20. februar 2019 - AktueltArtikel - af Aia Fog

Collage. Fotos: Steen Brogaard ft.dk

Trykkefrihedsselskabet er dybt foruroligede over, at vi har en regering, der så let lader sig kyse af løse rygter og falske påstande, og som har tilsvarende let ved at sælge ud af vores allermest basale frihedsrettighed på et grundlag, der ser ud til at være ikke-eksisterende.

Set fra et ytringsfrihedssynspunkt er der alt galt med regeringens forslag til påvirkningslov, som et stort folketingsflertal efter al sandsynlighed vil vedtage inden for de næste par uger. Loven har til hensigt at straffe dem, der samarbejder med en fremmed efterretningstjeneste om at plante eller udbrede information i den hensigt at påvirke meningsdannelsen og den politiske beslutningsproces.

Det betyder, at fuldstændig lovlige ytringer og holdninger, som f.eks. modstand mod EU eller NATO, vil blive gjort kriminelle og strafbare med op til 12 års fængsel, hvis de fremsættes i en eller anden form for samarbejde med en fremmed efterretningstjeneste.

Det er i sig selv uhyrligt, for en lovlig ytring er en lovlig ytring – uanset hvem der fremsætter den og hvor den kommer fra, og i Trykkefrihedsselskabet mener vi, at lovforslaget udgør det største angreb på ytringsfriheden siden censuren under besættelsen.

Men hvorfor så dette behov for at gøre indhug i danskernes mest fundamentale frihedsrettighed?

Justitsministeriet angiver selv i bemærkningerne til lovforslaget, at det er for at imødegå truslen om (russisk) misinformation og lister så 11 eksempler op, der skal illustrere, hvad det er for en trussel, vi står overfor.

Blandt Justitsministeriets eksempler på russisk misinformation er: nedskydningen af de malaysiske passagerfly MH17, svensk/ukrainsk våbenhandel, Lisa-sagen (hvor en tysk pige angiveligt skulle være blevet voldtaget af 3 migranter), bombningen af en humanitær konvoj i Aleppo, den amerikanske præsidentvalgkamp, novichok og Skripal, kemisk angreb i Duma og et russisk tv-indlæg om Bornholm.

Fælles for eksemplerne, der stammer fra et internt FE-dokument, er, at de alle skal retfærdiggøre lovændringen, for der skal skarp lud til skurvede hoveder – og her må vi forstå, at vi står over for en massiv trussel af orkestrerede løgne, misinformation og forsøg på at undergrave meningsdannelsen.

Eller gør vi?

Meget tyder nemlig på, at alle de eksempler, som Justitsministeriet og FE har samlet sammen i virkeligheden er et uskønt misk-mask af ”… udokumenterede eller forkerte postulater fremført af medier, politikere og efterretningstjenester.”

Det er i hvert fald konklusionen på rapporten: ”Sandhed og censur i Danmark – et casestudie af den danske regerings 11 eksempler på det russiske styres påvirkningsoperationer i Danmark”. Rapporten, som i øvrigt kan findes på Folketingets hjemmeside, dokumenterer eksempel for eksempel, at regeringens skræmmeeksempler på russiske påvirkningsforsøg aldrig har rod i konkrete beviser, men snarere i løse rygter, konspirationsteorier og direkte usandheder, der alle synes grundet i en tiltagende frygt for russisk ekspansion og en ny kold krig.

Hvis regeringen vil anskueliggøre den russiske trussel, så gør den det umanerlig dårligt, og det er meget bekymrende, at alle de eksempler, der skal tjene til at retfærdiggøre et så massivt indhug i danskernes ytringsfrihed, ikke kan stå for et faktatjek.

Justitsminister Søren Pape kom selv med endnu et fake eksempel, da han sammen med Udenrigsministeren og Forsvarsministeren forsøgte at sætte trumf på ved lanceringen af forslaget til påvirkningsloven i september sidste år. Her sagde ministeren:

” I andre lande har vi set eksempler på, at der har været gennemført koordinerede påvirkningskampagner, med bl.a. falske informationer, i et forsøg på at påvirke udfaldet af demokratiske valg. Det er en meget bekymrende udvikling. Vi skal bare kigge over Øresund. Forud for det 30 svenske rigsdagsvalg på søndag, har de svenske sikkerhedsmyndigheder konstateret flere forsøg på at påvirke især svenskernes tillid til selve valget og den demokratiske proces i Sverige.”

Det er ikke sandt. Faktum er, at de svenske myndigheder, nærmere bestemt den svenske beredskabsstyrelse, bad den britiske tænketank, Institute for Strategic Dialogue (ISD), om at undersøge, hvilke forsøg på russisk påvirkning, der havde fundet sted i forbindelse med rigsdagsvalget i september. Det kom der en besynderlig rapport ud af med titlen ”Smearing Sweden”, men ISD fandt ingen holdepunkter for at antage, at russerne havde forsøgt at påvirke det svenske valg.

Trykkefrihedsselskabet er dybt foruroligede over, at vi har en regering, der så let lader sig kyse af løse rygter og falske påstande, og som har tilsvarende let ved at sælge ud af vores allermest basale frihedsrettighed på et grundlag, der ser ud til at være ikke-eksisterende.

Det er imidlertid, hvad der går i svang i denne tid – og om få uger er det for sent: Så vil alle partier, bortset fra Enhedslisten og SF (og måske DF – det er endnu uklart) stemme ja til den største indskrænkning af danskernes ytringsfrihed siden Anden Verdenskrig.

Link til rapporten her.

Link til den svenske beredskabsstyrelse med link til rapporten ”Smearing Sweden” her.