Ny udvikling i retssagen mod Lars Hedegaard

Tak for det interessante referat.

"Uagtsomhed" er vel til at leve med men løser ikke det overordnede problem med paragraf 266 b. Man kan blive svimmel ved tanken om, hvilke muligheder der ligger i et misbrug af paragraffen både på det personlige plan og som politisk magtmiddel.

Hvis Lars Hedegaard bliver kendt skyldig, må retten se i øjnene, at der formodentlig ligger flere millioner lignende "sager" på Internettets diskussionsfora og venter på at blive taget op, og dertil kommer et overordentligt stort antal læserbreve publiceret i landets dagblade fra de små til de store.

Endelig cirkulerer der et utal af islamiske propagandavideoer, som er rene dommedagstaler, og hvis sproglige udfoldelser ligger lysår fra, hvad vi er vant til. Dette ved alle, der deltager i den islamkritiske debat, og vi ved også, at vi så at sige aldrig ser andre muslimer beklage sig over dem.

Derfor kan vi heller ikke vide, hvor mange tilhængere disse religiøse prædikanter har, endsige hvor mange modstandere der tier pga. angst for repressalier og derfor i realiteten ikke nyder ytringsfrihed, fordi omkostningerne bedømmes til at være for voldsomme.

Det er ikke vanskeligt at finde eksempler på muslimer, der fortæller, at de er i livsfare, og at faren endda lurer i den nærmeste familie. Der findes vel ikke et dagblad i Danmark, som ikke jævnligt bringer den slags historier. Skal dette for eftertiden medføre frygt for retsforfølgelse for forhånelse?

Vi er mange, der kunne skrive side op og ned om den dobbeltmoral, der trives i Danmark i disse år, og som får helt unikke vilkår for en yderligere opblomstring, hvis ytringsfriheden reduceres.

P.S.

Selv om jeg i sin tid blev ret irriteret over den video, der har givet anledning til dette retsforløb, og derfor først fik den set til ende på et sent tidspunkt, faldt det mig dog aldrig ind, at nogen kunne finde på at hævde, at Lars Hedegaard mener, at alle muslimer behandler deres børn på den omtalte måde.

Findes der noget menneske i den hele vide verden, der tænker så sygt? Jeg vil mene, at det er en grov injurie at påstå det.

Hedegaard brugte en ubestemt udtryksmåde, som er fuldstændig almindelig i det danske sprog, og hvor er vi henne, hvis jurister ikke vil vedkende sig det?

At en indvandrer måske ikke har styr på den slags sproglige rariteter er forståeligt, men af danske jurister og da ikke mindst offentlige anklagere og dommere har vi lov til at forvente, at de besidder et godt kendskab til almindeligt sprogbrug og ikke lader sig rive med, hvis noget misforstås eller nogen af politiske grunde ønsker at misforstå. Jeg har tillid til, at Højesteret besidder den sproglige kompetence.

"Det er tvivlsomt, om de godt 50 tilhørere, der var mødt op i Højesterets fornemme sal bag Thorvaldsens Museum i København, forstod meget af de indviklede begreber og præcedensafgørelser, som de to procederende advokater jonglerede med."

Vi var faktisk mange, der forstod det. Nogle af os kablede det ud over vore små I-Phones i real tid. Der er mange, der forstår sammenhænge og mønstre i hverdagens overgreb mod os. Vi bliver bare ikke hørt.

Jeg har diuskuteret Taxisagen med Ingrid i bilen på vej fra Gammel Strand og til Malmø, jeg har diskuteret alle de gamle sager med, hvem, der gad høre dem hele aftenen. Det var ikke indviklet, når man læser mine postede kommentarer fra retssalen til Face Book!

Da handler det om en ting:

Dømmer man en mand fordi "han burde have vidst, at han måske blev citeret" - og klader det for forsæt! Da er det ikke godt at man de facto er sidste retsintans - bortset fra den, der skal se til, at det er i orden!

Jeg har svært ved at tro på dansk retsvæsen efter i dag. Specielt efter at jeg så to dommeres hoveder og deres mimik, mens lars Hedegaard forsøgte at forklare, hvad der virkelig var sket!

Forbandet at jeg havde fået forbud mod at filme den nærmeste dommer på højrefløjen! Hvilke mimikker!

Vi der var der, vi forstod såmænd nok, hvad der hændte!

Det er jo i princippet flintrende ligegyldigt, med undtagelse for Lars Hedegaard, hvilket jeg (selvfølgelig) håber han bliver frifundet for, sålænge enhver påstået generalisering eller bare generalisering kan give en juridisk sigtelse og undertrykke en fri debat. Hovedsigtet må være at få fjernet paragraf 266 B. Hjertelig tak for din indsats Lars Hedegaard. mvh Michael Unna

Nuvel, jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg finder forklaringen om offentliggørelsen tynd.

Det, der piner mig i denne og andre sager, er en fornemmelse af, at vi er ved at blive delt op i en A og en B liga, hvor der gælder forskellige regler, og at disse regler er politisk betingede, uskrevne og kan ændre form som elastik, bl.a. fordi tærsklen for, hvornår noget opfattes som en forhånelse, er umådelig varierende.

Vi må alle bide en hel del i os i det daglige, jeg er fx dødtræt af at få smidt folks intime liv, narcissistiske snagen og en masse ord, som jeg finder tarvelige, men som er naturlige for andre, i hovedet så at sige hver dag, når jeg åbner min avis, der er landets mest læste. Jeg er også dødtræt af at blive diverteret via min avis med rædselshistorier om alt det, jeg kan dø af, hvis jeg spiser dette eller hint eller ikke gør det.

Jeg har den mulighed, at jeg kan opsige abonnementet, og folk har også den mulighed, at de kan undlade at taste sig ind på de internetsider, hvor der er risiko for, at de finder noget, de opfatter som forhånende. Af samme grund har jeg kun få gange besøgt islamiske netsider.


John Mchangama har for mig at se argumenteret udmærket for, at vi kan undvære § 266 b, fordi vi er dækket ind på andre måder.

Ud over de andre synspunkter, som er kommet frem her på Sappho.dk, så er der en bemærkning fra Rigsadvokaten, som jeg blev meget stødt over:

"Lars Hedegaards ytringsfrihed er ikke krænket fordi han får dagbøder på i alt 5.000 kr."

At han så bliver slæbt for retten 3 gange, bliver dæmoniseret fra politikere fra regeringspartierne og i dele af pressen blev slet ikke nævnt i den forbindelse.

Da Flemming Rose i Jyllands-Posten angreb den snigende selvcencur i Danmark blev mange oprørte. Nu kan de godt slappe af, hvis Lars Hedegaard taber sagen. For så får vi censur med Højesterets velsinelse.

Jeg får derfor nok aldrig svar på, om nogen kan nævne blot et land hvor den muslimske indvandring IKKE har givet ufred og problemer.

Rent juridisk tror jeg, at den rettergangsfejl, som selv anklageren indrømmede, vil medføre at Højesteret sender sagen tilbage til Landsretten.

Landsretten vil ændre "burde" til "skulle" og så bliver Lars Hedegaard dømt. Og alle vi bekymrede vælger at tie. Suk!

Ikke John men Jacob Mchangama.

Niels Jørgensen. Det er mit gennemgående indtryk, at Lars Hedegaard og andre fremstiller sagen, som om den i alt overvejende grad bygger på et forsvar for ytringsfriheden, mens defensoratet er skåret til, så at dets tyngde står og falder med, om Lars Hedegaard er blevet dårligt behandlet. Dit ræsonnement bekræfter det endnu en gang.

Denne dobbelthed er forvirrende, og jeg tillader mig at tvivle på, at den er fair. Der er jo flere, der er under indirekte anklage og nærmest ofre. Intet sted har jeg set, at der er taget stilling til, om Hedegaard er blevet behandlet anderledes i den omdiskuterede situation, end han er blevet det alle de andre gange, hvor han har medvirket i interviews og andet til samme medie for at få sit budskab frem.

Det forekommer mig, at dette lange og utvivlsomt for alle parter opslidende retsopgør har nogle dunkle aspekter, men det rokker ikke en millimeter ved, at sagen har sat ytringsfriheden under pres, fordi vi risikerer at stå med en dom, som vi dybest set ikke kan forholde os til, hvis den bygger på fejlcitater og en forvrænget helhed, eftersom der er tale om nogle få ord taget ud af en større sammenhæng, hvoraf det fremgår, at Hedegaard ikke mener, at det er alle muslimer, der voldtager deres børn.

Herregud, hvor er det en forvrøvlet omgang. Den sag skulle aldrig have rejst, hvem er tjent med den i det lange løb?

Anklageren mente, at landsretten havde afsagt den rigtige dom men med den forkerte begrundelse! Landsretten begrundede sin dom med, at Lars Hedegaard 'burde have indset', at hans udtalelser osv. Næh, sagde anklageren, istedet skulle landsretten have skrevet, at Lars Hedegaard 'må have indset' osv. Hvis Højesteret overtager dette lille semantiske fif, skulle alt være i orden ifølge anklageren. Men også udtrykket 'må have indset' rejser tvivl om, hvorvidt Hedegaard vidste, at lydoptagelsen skulle ud til en større kreds. Summa summarum: alt andet end pure frifindelse vil være en skandale.

Hvad skulle lydoptagelsen ellers bruges til?

Er Asger Trier Engbergs e-mail til Hedegaard om hensigten med interviewet ikke blevet godtaget som valid dokumentation?

Så vidt jeg har forstået, forelå der en helt fast aftale, og det er min opfattelse, at indtil helvede brød løs, handlede man blot, som man plejede, dvs. med gensidig tillid - i hvert fald hvad lydoptagelsen angår.

Jovist vi forstod. Men jeg undres på, om der bag juraen gemmer sig andre hensyn end hensynet til muslimer (dog næppe hos menige jurister med næserne i lovbøger)?

Så hvorfor denne særlige omsorg for netop disse personer? Hvad gør dem så særligt værdifulde og uundværlige for Danmark? INGEN i politik gør noget af kærlighed til andre! Så stryg den mulighed.

Handler det om at skabe frygt? Lade os fornemme, at vi ikke har magten? Få os til gradvis at forstå, at vi som folk intet betyder? Forberede os på det, der er værre? Jeg ser tunge skyer og mindes visse af fortidens regimer, der listede sig ind på folk, mens de sov - som nu.

Bitten-Kirsti.

Procesbevillingsnævnet har skønnet, at sagen har principiel betydning, ellers var den ikke kommet for Højesteret. Dette kan meget vel skyldes forhold, som ikke har noget at gøre med Hedegaards handlemåde men derimod med anklagemyndighedens forarbejde.

Anklagerens meget lange indlæg kan også tolkes i den retning, og indrømmelsen af en fejl kan være et kunstgreb for at undgå det, der er værre, nemlig at man taber hele sagen på gulvet Jeg synes, at diskussionen om betydningen af ordet ”burde” lyder søgt.

Der har indenfor de sidste år været flere sager, hvor anklagemyndigheden er blevet bebrejdet, at dokumentationen var for dårlig, og anklagen derfor dårligt underbygget. I dette tilfælde ligner det jo ikke noget, hvis man har citeret fra Politiken og 180 grader i stedet for at gå til den primære kilde. Ingen af os er tjent med at blive dømt på aviscitater, og da slet ikke i en sag, der er så politisk betændt.

Hvorfor søren er dette ikke kommet frem og blev skåret ud i pap meget tidligere! Det er ret uhyggeligt, at en sag kan gå gennem to retsinstanser uden at blive afvist, hvis anklageskrifter udelukkende bygger på aviscitater.

Som jeg tidligere var inde på, kører Hedegaard efter min mening et distraherende parallelløb om ytringsfriheden med mange fagre ord, der bedårer. Og hvis han bliver frikendt, vil han muligvis ligesom efter byretsdommen kalde det en sejr for ytringsfriheden. Jeg tror ved nærmere eftertanke, at juristerne har noget helt andet i tankerne, og at pestilensen § 266 b indtil videre er urørlig.

Men man kan altid håbe, at krav om et bedre underbygget anklageskrift fremover vil lægge en dæmper på lysten til at hive folk i retten på tvivlsomme grundlag. At ytringsfriheden er under pres, kan vi ikke være i tvivl om.

Kære Maria Due,

Om igen: Det var ikke aftalt, at voldtægt - gruppe- eller otherwise - på nogen måde skulle indgå i en samtale med Lars Hedegaard.

Asger Trier Engberg har derfor brudt sin del af "aftalen", også på dette punkt. LH burde derfor have haft optagelsen forelagt, FØR den blev lagt ud på nettet. Hvad ellers?

Der forelå heller intet om et filmet interview / samtale. Havde det været tilfældet, ville LH formentlig ikke sidde i oprullede skjorteærmer (!), klø sig i nakken (!), drikke en fredsommelig øl (!) etc. etc.

Min helt personlige vurdering: Asger Trier Engberg er en båtnakke og helt igennem utroværdig!

Bedste hilsener

Jette Plesner Dali

Jette Plesner Dali.

Du har aldrig lagt skjul på din store beundring for Lars Hedegaard. Jeg har derimod aldrig mødt nogle af de implicerede og ytrer mig udelukkende som en tilskuer, der forsøger på at indkredse, hvad der er sket for deraf at udlede, hvad man kan tillade sig og ikke.

Det sidste er ret væsentligt, når man skriver så mange debatindlæg, som jeg gør, men jeg er ikke blevet det mindste klogere. Skulle nogen mene, at jeg står til en bøde, vil jeg uden tøven handle som Jesper Langballe, idet jeg mener, at sådanne sager er blindgyder og ikke det krudt værd, som de utvivlsomt kræver.

Ang. gentlemen. Ja, det er det springende punkt. For mig er den ene mands ære nemlig ikke mere værd end de andres.

Med venlige hilsener

I en artikel om Marocos vej imod et mere og mere islamistiske styre, så læste jeg dette citat (Se link til hele artiklen for neden):

“Little girls raped in their village — it happens all the time,” said Khadija Ryadi, head of the Moroccan Human Rights Association in Rabat, the capital, about 100 miles south of here. “But it was important this time, because everyone is waiting to see what the reaction of an Islamic government will be.”

Når selv araberne kan se problemet, så burde man også i Vesten erkende at fortielser kun skaber flere problemer.

Artiklen beskriver også den nye islamistiske regeringe problemer med de vestlige turister, hvis de opdager hvor Maroco er på vej hen.

Alle realister tale nu om den arabiske vinter, og kun de naive tror fortsat på det arabiske forår.


http://www.washingtonpost.com/world/middle_east/new-arab-order-in-morocco-uproar-over-marriage-law-tests-islamist-government/2012/04/15/gIQA2kxGKT_story.html

Lars Hedegaard SKAL dømmes - so oder so - kan den ene begrundelse ikke bruges, vips, så opfindes en anden, og det midt i retssagen. Lever vi retssikerhedsmæsigt i en bananrepublik?