LONDON: Hvad er frihed? Hvor let er det at miste den? Og hvor svært er det at få den tilbage?
Store spørgsmål, der ikke let lader sig besvare.
Alligevel gør 40 kunstnere fra hele verden i øjeblikket et ihærdigt forsøg på kunstudstillingen Passion For Freedom i London.
At den nu for fjerde år i træk afholdes i den britiske hovedstad er ikke nogen tilfældighed.
Med indførelsen af sharia-domstole og et voksende antal burka-formummede kvinder i gadebilledet, er frihed ikke længere noget selvfølgeligt i landet, der gav os Magna Carta og The Bill of Rights.
Frihed er noget, der stadig oftere sættes spørgsmålstegn ved.
Tilfældigt er det heller ikke, at flere af arrangørerne bag Passion For Freedom er af polsk/russisk oprindelse. De har erfaringer med andet og mere end liberalt demokrati.
Kender det totalitære på lugten
”Vi kender det totalitære på lugten,” siger Marianna Fox, en 27-årig designer med rødder i Rusland.
Sammen med de øvrige arrangører, der blandt andet tæller organisationen One Law For All, har hun i månedsvis knoklet for at få udstillingen sat op.
”Vi er bekymrede over at se, hvor let mange tager på friheden. Alt for mange tager den for givet og er ikke klar over, hvor skrøbelig den i virkeligheden er. Det vil vi gerne gøre opmærksom på.”
Hun understreger, at udstillingen fokuserer på alle trusler mod frihed. Således tages Kina, Cuba og andre stater, hvor friheden har trange kår under kunstnerisk behandling.
Men det, mange af de 40 kunstnere har valgt at fokusere på, foregår ikke kun under fjerne himmelstrøg. Det foregår i England som i det øvrige Europa.
Vi er nødt til at sige fra
Islam er en trussel mod friheden, som det er umuligt at se bor fra, siger Marianna Fox.
”Mange af os, der arbejder med udstillingen, ved, hvordan det var under kommunismen. Vi var unge, da den brød sammen, men vi genkender den frygt og den censur, som i dag udspringer fra islam.”
”Vi kan ikke bare se passivt til, mens politikerne begrænser vores ytringsfrihed og indfører sharia-domstole. Vi er nødt til at sige fra. Vi er nødt til at insistere på lighed for loven og retten til at ytre sig frit. Ellers har vi intet lært af historien og vil sandsynligvis komme til at gentage den.”
Sharia er undertrykkelse
Det er et budskab, som den iranskfødte kunstner, Azadeh Behroozi, er helt enig i.
Hendes maleri problematiserer den muslimske tildækning af piger og kvinder.
”Sharia-lov tolereres desværre mange steder i England med henvisning til religiøs tolerance. Men ligegyldigt hvad der henvises til, så resulterer sharia altid i en undertrykkelse af piger og kvinders rettigheder,” siger hun.
Azadeh Behroozi så helst, at man gjorde som i Frankrig – indførte et forbud mod tilsløring på offentlige steder.
”Sløret er et symbol på undertrykkelse – et symbol på, at piger er underordnet drenge. Ligesom med sharia hører det ikke hjemme nogen steder og slet ikke i et vestligt samfund,” fortsætter hun og undskylder, at hun ikke vil lade sig fotografere. Risikoen er for stor, lyder begrundelsen.
Med syren som våben
Et andet værk, der tiltrak sig stor opmærksomhed, da udstillingen åbnede den 3. november var hverken smukt eller inspirerende. Tværtimod. Det beskriver den grusomme virkelighed, mange muslimske kvinder lever i.
Maleriet forestiller en kvinde med et syreskadet ansigt. I den ene hånd holder kvinden en bog - i den anden en burka.
Kunstneren, der hedder Amiri Hangama, kommer fra Afghanistan, men bor nu i Canada.
”Det er en 17-årig pige, jeg mødte på en rejse til Afghanistan. Efter 2001, hvor Taliban blev drevet ud, begyndte hun at gå i skole - det er det, bogen symboliserer. Desværre kom Taliban tilbage kort tid efter. De kastede syre i hendes ansigt, og hun blev vansiret for livet. I dag er hun tilbage under burkaen ligesom mange andre afghanske kvinder.”
En forbrydelse mod menneskeheden
Vansiring eller rettere kønslemlæstelse er også det tema den engelsk fødte kunstner Fiona Dent har taget op.
Hendes maleri med titlen ”Madonna of Mutilation” forestiller en kvinde med afskårne og sammensyede læber.
I den medfølgende beskrivelse af maleriet spørger kunstneren, om de britiske politikere og myndigheder ville vågne op, hvis der årligt var 24.000 piger, der fik deres læber skåret af og munden syet sammen.
”Spørgsmålet er retorisk, for selvfølgelig ville de det,” siger Fiona Dent. Men det forholder sig åbenbart anderledes, når det drejer sig om den mere diskrete afskæring af de kvindelige genitalier.
”London bryster sig af at være frihedens hovedstad,” fnyser hun.
”Men så længe der hvert år er 24.000 småpiger, der mishandles på den måde, er det en meget misvisende titel. Tolerance overfor den slags har ikke noget med frihed eller humanisme at gøre, det er en forbrydelse – en forbrydelse mod menneskeheden,” siger kunstneren, der gennem sit job som socialarbejder og gennem tilgængelige statistikker kender problemets omfang.
Hun forklarer, at fænomenet er velkendt blandt læger og sygeplejersker for ikke at tale om børnenes lærere. Men den politiske korrekthed står i vejen – ingen tør gøre noget ved det.
”Der har ikke været en eneste retssag. Det er et frygteligt svigt,” siger Fiona Dent.
Passion For Freedom er åben 3.- 9. november på adressen Unit24 Gallery, 20 Great Guildford St, London.
For yderligere info om udstillingen se her
