Muhammedtegningen tilsat Mickey Mouse-ører
Terrorplanerne mod Danmark - angiveligt foranlediget af Jyllands-Postens Muhammed-tegninger i 2005 og en række danske avisers genoptryk af Kurt Westergaards Muhammed-tegning i februar 2008 - har ikke bare sat ytringsfriheden under pres. Terrorplanerne har de facto sat ytringsfriheden ud af kraft.
Berlingske Tidendes chefredaktør Lisbeth Knudsen illustrerer problematikken således:
"Når et menneske (den terrormistænkte David Coleman Headley, red.) tager billeder af et bladhus og en banegård med den hensigt at sprænge folk i luften, så er det slut (med at bringe Muhammed-tegninger, red.). Det er dybt tragisk, at det skal være sådan, men det ville være uansvarligt at fremprovokere andre galninge til at gøre det samme," siger Lisbeth Knudsen i et interview med Politiken
Lisbeth Knudsens beslutning er forståelig, men det ændrer ikke ved, at den åbner op for, at en lille håndfuld radikale elementer bakket op af en større ikke-voldelig gruppe dermed bliver i stand til at sætte deres dagsorden igennem udenom lovgivningen og de demokratiske spilleregler. Retsstatens principper trumfes af viljen til vold.
Ytringsfrihed handler om ansvarlighed
Lisbeth Knudsen skrev i oktober 2007 en kommentar med titlen Den farlige selvcensur I dag sætter Lisbeth Knudsen pragmatiske hensyn over fortidens højtbesungne idealer:
"Danmark er udsat for en meget konkret terrortrussel, og jeg mener ikke, det ville være forsvarligt i denne situation at optrykke tegningerne igen. Det ville være en demonstration og ikke et udtryk for den fornødne ansvarlighed, som ytringsfrihed også handler om. Det handler ikke kun om, at man skal kunne tale, skrive og tegne frit, men også om ansvarlighed i forhold til landets sikkerhed," siger Lisbeth Knudsen i interviewet med Politiken.
Lisbeth Knudsen skal have ros for denne gang at tale lige ud af posen. Da sagen om den svenske kunstner Lars Vilks' tegninger af Muhammed som rundkørselhund var oppe at vende i efteråret 2007, afviste Lisbeth Knudsen, der ikke har erfaring som kunstanmelder, at bringe Lars Vilks' tegninger af æstetiske årsager. Hvad der rent æstetisk var i vejen med Lars Vilks' tegninger, fik Lisbeth Knudsen aldrig gjort klart, og Berlingske Tidende valgte kort efter Lisbeth Knudsens udtalelse at bringe Lars Vilks' Muhammed-tegning trods tegningens angiveligt lave æstetiske niveau.
Kampen fortsætter på nettet
Mens de danske medier træder vande, fortsætter kampen for retten til religionskritik på internettet og i USA.
Den amerikanske avis Chicago Sun-Times har således valgt at bringe et foto af Kurt Westergaard, hvor Westergaard står med sin tegning. Dette greb, hvor aviser så at sige per stedfortræder bringer tegningen, er efterhånden ved at blive et greb i sin egen ret. Weekendavisen benyttede samme fremgangsmåde, da avisen i efteråret 2007 interviewede Lars Vilks, og billedbureauet Scanpix har konstrueret et foto, hvor Westergaards Muhammed-tegning vises ved hjælp af en lang række avisopslag.
På internettet fortsætter kampen for retten til religionskritik mere ufortrødent.
De to formodede terrorister, der er anholdt i USA, benyttede sig af kodesprog i e-mails til hinanden og pakistanske terrorkontakter. Ifølge FBI's anklager blev et terrorangreb mod Jyllands-Posten eller tegner Kurt Westergaard og kulturredaktør Flemming Rose betegnet som "the Mickey Mouse Project".
Referencen til den amerikanske tegneseriefigur har fået et nyt billede til at florere på internettet. Billedet forestiller Kurt Westergaards Muhammed-tegning, men til tegningen af Muhammed er der tilføjet et par sorte museører ala Mickey Mouse. Fænomenet understreger, at Westergaards tegning er blevet et ikon, der lever sit eget liv og konstant finder nye anvendelsesmuligheder som insisterende kommentar og vedvarende understregning af retten til religionskritik.
