"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Kjeld Holm skader integrationen

11. november 2013 - Artikel - af Lars Mikkelsen

Lars Mikkelsen

Aarhus-biskoppen vil nemlig give krænkede følelser retsgarantier og dermed give mulighed for at lukke munden på Yahya Hassan og andre kritiske muslimer, skriver Lars Mikkelsen.

Ytringsfrihed, kritik og selvkritik har alle dage været afgørende drivkræfter for udviklingen af et demokratisk samfund. En buket af forskellige meninger, der brydes frit, er garanten for nytænkning og fremdrift i et hvilket som helst civiliseret samfundet.

Det vidste filosoffen John Stuart Mill, der mere end nogen anden intellektuel har formuleret den vestlige frihedstraditions syn på ytringsfriheden i skriftet On Liberty fra 1859.

I bogen kalder John Stuart Mill enhver undertrykkelse af ytringsfriheden for ”et røveri mod menneskeheden”. Stuart Mill begrunder blandt andet sin påstand med, at hvis en mening er rigtig, bliver de uenige med denne mening berøvet muligheden for at skifte deres fejltagelser ud med sandheden.

Og hvis en mening er forkert, mister de enige med denne mening en næsten ligeså stor fordel, nemlig den klarere og livligere opfattelse af sandheden, der kommer af sammenstødet med fejltagelsen.

Hvad angår krænkelse af religioner, særligt islam, som er et hyppigt brugt argument af venstreorienterede, islamister og politisk korrekte for, at ytringsfriheden skal begrænses, påpeger Stuart Mill, at folk ofte erklærer sig krænkede over for ytringer, der er særdeles træffende og relevante og derfor vigtige for samfundsdebatten.

Hvis man begynder at bortcensurere alt det, som nogen erklærer sig krænket over for, så kan hvem som helst jo få stoppet vigtige synspunkter.

Kjeld Holms krænkede følelser

Muhammedkrisen var et opgør med den vestlige frihedstradition og ytringsfriheden. For selvfølgelig er ytringsfriheden døden for islamisterne, hvis tankesæt er totalitært.

Men det totalitære tankesæt har ikke kun plads i islamisternes rede. Siden Muhammedkrisen har tankesættet også har bidt sig fast i nogle venstreorienterede, velmenende præsters sind - eksemplificeret ved det intellektuelle udskud Kjeld Holm, biskop i Aarhus Stift.

I forbindelse med ligestillings- og kirkeminister Manu Sareens udmelding om, at blasfemiparagraffen skal afskaffes, fordi alle religioner skal kunne blive kritiseret, udtaler den altid frelste præst om paragraffen, at ”den udtrykker, at vi som samfund har respekt for folks religiøse følelser, og at vi taler pænt og ordentligt til hinanden.”

Skal man følge Kjeld Holms fordærvede argument, så skal vi åbenbart undlade at kritisere noget, som folk har dybe følelser i af hensyn til respekten. Mener Kjeld Holm så også, at hans synspunkt skal gælde for politiske holdninger?

Jeg er sikker på, at kommunister, socialister, liberalister og konservative har mindst lige så mange følelser i klemme, når de mærker kritikken fra en politisk modstander hagle ned over sig.

Men det kan jo være, at Kjeld Holm er af den opfattelse, at religioner og religiøse mennesker har en særstatus i samfundet og er særligt fintfølende, hvilket betyder, at de har krav på beskyttelse for kritik i forhold til almindeligt dødelige?

Man skulle ellers tro, at Kjeld Holm var indforstået med, at det siden oplysningstiden har været kutyme i civiliserede samfund at kritisere alle slags religioner, uanset om de religiøse følte sig krænkede eller ej. 

Kjeld Holm må også kunne erindre, hvilken stor betydning Martin Luther har haft for reformationen af kristendommen. Hvorfor ønsker Holm så ikke, at samme skikkelse kan vinde indpas i islam?

Svigter de liberale muslimer

At være fortaler for - som Kjeld Holm jo er - at særligt religioner skal undslippe kritik, fordi de skal respekteres, er at svigte de liberale muslimer, der ønsker og kæmper for en reformation af islam.

For uden en uindskrænket ytringsfrihed og med racisme- og blasfemiparagraffen i det danske samfund, vil de liberale muslimer risikere at blive kriminaliseret for at kritisere islam. Kun ved hjælp af islamkritik vil det være muligt at åbne muslimers sind over for de totalitære dele i islam.

Kjeld Holm skader derfor integrationen i Danmark, fordi han tilslutter sig krænkelsesargumentet. Ja, han går faktisk islamisternes ærinde. Han pisser på Yahya Hassan, der er gået så grueligt meget igennem pga. sin islamkritik og har haft modet til at stille sig op og tage et opgør med islam.

Hvis Kjeld Holm bare i det mindste var tilhænger af medmenneskelighed og humanisme, ville han ubetinget forsvare Hassans ret til at kritisere islam og beskytte denne modige drengs kamp for friheden.

Men det er Kjeld Holm ikke. For ham er det tydeligvis vigtigere at have de ”rigtige” meninger, som flertallet af hans præstekollegaer deler.

At blive accepteret i de snævre kredse, han går i, og hvor man konstant klapper hinanden på skuldrene over de ”rigtige” meninger og frelsthed, man er i besiddelse af. I disse kredse er den individuelle tænkning for længst størknet.

Lars Mikkelsen er lærerstuderende

 

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg