"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

I islamisternes klør

November 2007 - Lars Hedegaard og Helle Merete Brix

De enorme arabiske formuer indtjent på olie, prostitution, slaveri og pengevask går bl.a. til at udbrede det muslimske tørklæde. Asmaa Abdol-Hamid er en vigtig brik i denne offensiv, siger dansk-egyptisk ingeniør, der har studeret systemet indefra

Cherif el-Ayouty indrømmer det gerne. Det var en alvorlig fejl af ham at tage på forretningsrejse til Abu Dhabi i De Forenede Arabiske Emirater mellem jul og nytår 2005, så kort tid efter Jyllands-Postens offentliggørelse af Muhammed-tegningerne. For Emiraterne kontrolleres af de værste arabiske fanatikere, man kan forestille sig – tilmed sammenlignet med Kuwait og Saudi-Arabien. De verdslige sheiker er måske personligt ikke så fanatiske, men de svømmer i penge, og nogle af dem må de aflevere til rabiate religiøse ledere, som plejer at kunne sætte deres vilje igennem.

Den dansk-egyptiske civilingeniør, forfatter, debattør – og moderate muslim – er ikke i tvivl om, at han løb ind i en fælde, som var lagt for at få hævn over en dansker.

Formålet med rejsen var at underskrive en kontrakt om "strategic management" af en række byggeopgaver for politiet til en værdi af fem milliarder kr., som el-Ayoutys firma skulle påtage sig. Tilsyneladende var alt på plads inden afrejsen fra Danmark, og han blev da også vel modtaget, bl.a. af en ung officer, der åbenbart gerne ville udvikle et venskab, og som inviterede Ayouty til hans bryllup, der skulle finde sted i januar. Man kan naturligvis ikke komme til et arabisk bryllup uden en gave, og som det er kutyme, spurgte Ayouty, hvad hans unge ven kunne tænke sig. Jo, han ville gerne have kontanter, da hans hyre ikke var stor. Det endte med, at den danske ingeniør stak ham 3.000 euro, hvorefter han øjeblikkeligt blev arresteret, anklaget for forsøg på bestikkelse med det formål at sikre sig kontrakten på de fem milliarder.

Cherif el-Ayouty
Cherif el-Ayouty – fanget i en fælde

Men selv om et så ringe beløb til en juniorofficer normalt ikke forslår, hvis man virkelig vil bestikke nogen i den arabiske verden, blev Ayouty efter en hurtig retssag idømt et års fængsel. Dommeren, der ligesom alle andre dommere i første instans var egypter, fortalte Ayoutys sagfører, at han havde fået ordre til at give ham denne straf. Han endte med at afsone ni måneder.

– Hvordan var det?

"Det var egentlig udmærket, når man ser bort fra, at man altså er indespærret. Den behandling, jeg og alle omkring mig fik, var fremtagende sammenlignet med, hvad man ellers hører om fængsler i Brasilien, Tyrkiet osv. Der var air conditioning, varmt og koldt vand, man kunne få læsemateriale, post osv."

Senere i samtalen viser det sig imidlertid, at det måske ikke var helt så godt alligevel. I fængslet sad Ayouty nemlig sammen med nogle islamister, som pressede ham til at gå i moskéen for at bede, ellers truede de med at få hans straf forlænget.

Der var meget lidt, Danmark kunne gøre på det tidspunkt pga. Muhammed-balladen. Ministeren i Abu Dhabi nægtede at mødes med den danske konsul. Den danske ambassadør, der også var ambassadør i Saudi-Arabien, kunne ikke blive akkrediteret i Emiraterne i hele den tid, Ayouty sad fængslet.

Ayouty er slet ikke i tvivl om, at han blev straffet for at være dansker. Det fik han faktisk at vide af højtstående folk i politiet, som imidlertid ikke var stærke nok til at kunne gøre noget ved fanatikerne. De var besluttet på, at Danmark ikke skulle have den kontrakt, og måden at forhindre det på var at arrangere en bestikkelsessag.

Emiraternes luderøkonomi

I forbindelse med sit ufrivillige ophold, fik Cherif el-Ayouty rig lejlighed til at sætte sig ind i Emiraternes magtforhold og økonomiske system.

Hvert af emiraterne i De Forenede Arabiske Emirater (der er syv) styres af nogle sheiker, som er urørlige. Det gælder f.eks. Dubais hersker sheik Muhammed bin Rashid fra al-Maktoum-familien, der har haft magten siden 1833. Han gør sig for tiden gældende med store investeringer og opkøb i Vesten. Og det er knap nogen hemmelighed, hvor pengene stammer fra.

"Dubais penge kommer fra tre kilder: 1) Pengevask fra lyssky aktiviteter i Afghanistan, Pakistan, Indien, Sri Lanka og Bangladesh. Disse penge kommer i containere til Dubai. 2) Der er ingen penge fra den østlige narkohandel, der ikke kommer forbi Dubai. Jeg fik alle detaljer i fængslet. 3) Prostitution. De prostituerede henter man i udlandet, og for at komme ind, må de have et visum. Derfor har de ledende sheiker lavet et kvotesystem. Den næststærkeste mand i Abu Dhabi har 100.000 visa, som han kan sælge, en anden har 60.000 osv. Et visum gælder for en måned, og den prostituerede skal betale hver gang, Så hvis en sheik kontrollerer 100.000 visa og hver måned modtager 1000 dirham (1 dirham = 1,6 kr.) pr. visum, så giver det 100 millioner dirham pr. måned. Og han behøver ikke at røre en finger."

Det er i øvrigt et system, som der bliver talt helt åbent om. Alle ved, hvordan det er organiseret.

"Emiraterne har en befolkning på 5 millioner, hvoraf de 4,7 mio. er udlændinge. Ud af disse er måske 4,5 mio. mænd, og hvor skal de så få kvinder fra?"

– Udgør denne pengeophobning i Emiraterne en fare for os i Vesten?

"100 pct. ja! Pengene kommer også fra olien. Hver gang, du fylder benzin på din bil, så går der en lille del til finansiering af ekstremisterne. Saudi-Arabien, Kuwait og Emiraterne skal også beskytte sig selv, så de køber sig til fred ved at give penge til de religiøse høvdinge. Og hver gang oliepriserne stiger, kommer de religiøse høvdinge og forlanger flere penge til at sprede islam. Så kan det godt være, at f.eks. sheik Muhammed af Dubai personligt er sekularist. Han er nødt til at betale til de religiøse høvdinge."

– Så man kan sige, at de religiøse er de sande magthavere?

"Ja! Her i Danmark får alle de muslimske trossamfund finansiel støtte fra Kuwait, Sudan, Saudi-Arabien, Emiraterne og Libyen. Det ved jeg. Ellers ville de ikke fungere, men i Danmark er det ikke mange penge, de får. Det kan man se af den måde, de har indrettet sig på. De kunne ikke klare sig alene med tilskud fra deres lokale tilhængere. Men se på vanskelighederne ved at få bygget en stormoské i København. Den bliver ikke til noget, fordi disse lande bekæmper hinanden."

Slavearbejde

Slavernes huse
Slavernes huse – storbystemning i Abu Dhabi

El-Ayouty er ikke synderlig imponeret over alle de flotte byggeprojekter, der skyder op i Emiraterne – verdens højeste bygning, verdens flotteste hotel osv. De er alle opført ved hjælp af slavearbejde.

"Jeg har set det med egne øjne. Man går ikke længere ud og fanger slaver. Man annoncerer efter arbejdskraft i Indien, Pakistan, Bangladesh og Sri Lanka og fortæller, at det regner med guld i Dubai. Og de kommer i hundredtusindvis. De lever under de usleste forhold, man kan tænke sig."

– Er det fordi de ikke er muslimer?

"Nej, de er muslimer. Det er man fuldstændig ligeglad med. Men de er ikke arabere. Man ville få svært ved at behandle andre arabere på den måde. Ikke-araberne bliver behandlet som dyr. De arbejder i seks måneder og får en sæk ris, men ingen løn. Når de så protesterer, kommer politiet og henter dem. Jeg snakkede med dem i fængslet, hvor de sad i en anden afdeling. De bliver sat ind uden rettergang og derefter sendt hjem. Tre-fire tusinde hver dag bliver sendt hjem uden at have fået deres lønninger eller noget som helst."

Tørklædestrategien

Gigantiske summer bliver pumpet ind i islamiseringen af både Vesten og Østen, først og fremmest fra Saudi-Arabien. Ti tusind dollars er mange penge for en landsby i Indonesien eller Malaysia. Saudierne forlanger bare, at pigerne skal dække sig til, og at drenge og piger skal læse Koranen tre timer om dagen. Derfor ser man, at i områder af Østen, hvor folk for år siden så ganske normale ud i deres lokale dragter, er pigerne nu dækket til.

Det samme sker i f.eks. Egypten. Her er saudierne villige til at betale en kendt sangerinde eller skuespillerinde op til 1 million dollars, hvis hun vil pakke sig ind med tørklæde.

– Foregår det også i Danmark?

"Der er ingen tvivl om, at det største ønske for en islamistisk høvding i den arabiske verden, er at få en tildækket kvinde ind i et af de europæiske parlamenter. Og hvis Asmaa Abdol-Hamid bliver valgt, så er det en kæmpe sejr (interviewet fandt sted inden folketingsvalget, red.). Selv er hun bare en dukke, og for islamisterne er det i øvrigt ligegyldigt, om hun optræder som kommunist eller hvad det skal være. Hvordan kan en pige i begyndelsen af tyverne lave så meget røre i Danmark uden nogen som helst politisk erfaring, hvis hun ikke blev promoveret af nogle bagmænd?"

– Dvs. at tørklædedebatten er vigtig?

"Den er meget vigtig. I Egypten havde jeg ikke set en eneste pige med tørklæde, før jeg forlod landet som 20-årig for fyrre år siden. Nu kan man ikke se en pige uden, og det er sket inden for de sidste 15 år."

"Det er islamisternes måde at sprede deres kontrol over muslimer på. De ved, at de ikke kan gøre det med våben som på Muhammeds tid. Men hvis de går ind i en landsby med en lille kop med syre og smider den i hovedet på en utildækket pige, så har du alle piger i de omkringliggende landsbyer dækket til næste dag. De behøver ikke engang en organisation for at få deres vilje."

– Hvad er det præcis, islamisterne får ud af, at kvinder går med tørklæde?

"De får kontrol over dem. De kan ikke acceptere, at kvinder er lige med mænd. En kvinde skal ikke forlade sit værelse, og hvis hun alligevel er nødt til at gå ud, må hun tage sit indelukke med sig. Tørklædet er dette indelukke."

– Hvad så med de kvinder, der siger, at tørklædet er deres eget valg, og som direkte kræver at få lov at gå med det?

"Det er løgn. Fuldkommen løgn. Det kan godt være, at forældrene ikke tvinger dem, men så gør omgivelserne. Kvinderne tør ikke andet. De tør ikke gå på gaden uden.

– Hvordan er forholdet mellem moderate og ekstremistiske muslimer i Danmark?

"Langt de fleste er moderate. Fanatikerne finder man omkring moskéerne anført af imamerne. Jeg kan garantere, at ingen af imamerne nærer venskabelige følelser over for Danmark eller danskerne. Ikke en eneste af dem. Uden undtagelse taler de ondt om landet, når de ikke bliver observeret af ikke-muslimer."

"Der er tale om folk, som ikke kan holde ud at leve i den vestlige verden, fordi de ikke kan klare sig i den. De bruger islam som et gemmested."