"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Hvis USA imploderer indefra falder også vores demokratiske bolværk mod totalitarisme og anarki

8. januar 2021 - Artikel - af Aia Fog

Artiklen er udelukkende et udtryk for forfatterens egen holdning:

74 mio. amerikanere, står efter den 13. januar uden en politisk leder, som de føler forstår dem og som vil dem det godt. De er i stedet overladt til en dement og korrupt Joe Biden, hvilket i realiteten vil sige magtfulde Demokrater som Nancy Pelosi, Chuck Schumer, Alexandria Ocasio-Cortez (AOC) og Andrew Cuomo. Politikere, som foragter under- og lavmiddelklassens Trumpvælgere til kvalmegrænsen, ligesom Hillary Clinton, da hun i 2016 med væmmelse døbte dem ”The Deplorables” (de usle, ynkelige).

Lad det være slået fast med det samme: vold og voldelige angreb på demokratiets bærende institutioner er ikke bare forkastelige – de er farlige for demokratiet og skal altid fordømmes og de skyldige retsforfølges. Således også de demonstranter, der forleden angreb kongresbygningen på Capitol Hill i Washington, hvoraf fire i parentes bemærket blev dræbt af politiet, herunder en ubevæbnet, kvindelig krigsveteran.

Det er imidlertid påfaldende, at alle de statsstøttede medier og deres kommentatorer og såkaldte eksperter både her og i USA, der i disse dage er ved at falde over hinanden for at give udtryk for deres forargelse og fordømmelse – på ingen måde, som i overhovedet ikke, kunne mønstre samme iver i de seks måneder, hvor Antifa, BLM og deres hangarounds satte brand i gaderne og hærgede og plyndrede i store dele af USA.

Dengang – i sommeren og efteråret – blev volden og angrebene på ikke bare forretninger og uskyldige mennesker, men også (og især) på politiet, føderale bygninger og historiske mindesmærker i vidt omfang negligeret eller blot omtalt som ”protester” eller ”grundlæggende fredelige demonstrationer” – hvis DRs Steffen Kretz da ikke ligefrem harcelerede over politivold, når myndighederne forsøgte at gribe ind.

Hvordan man end vender og drejer det, så er de statsstøttede mediers dækning udtryk for et kvalmende hykleri, for man kan ikke i dag løfte den moralske pegefinger, hvis man ikke også fordømte optøjerne i efteråret: i onsdags blev den lovgivende magt angrebet – få måneder inden var det den udøvende magt: der er ingen principiel forskel der. Forskellen består i Antifas og BLMs ekstreme grad af voldelighed, som i vidt omfang blev rettet mod sagesløse og uskyldige borgere: de fik slået adskillige ihjel – herunder også børn.

Men medierne er ikke bare hykleriske. De sætter også kikkerten for det blinde øje, når de lader deres ubændige had til Præsident Trump skygge for de grundlæggende problemer: Trump er fortid som præsident om 12 dage. Alligevel er de statsstøttede medier nærmest besatte af ham og synes enøjet optagede af at gøre ham til eneansvarlig for onsdagens angreb på kongressen. Så meget, at ingen stiller kritiske spørgsmål til, hvad dette i virkeligheden er udtryk for:

74 mio. amerikanere, står efter den 13. januar uden en politisk leder, som de føler forstår dem og som vil dem det godt. De er i stedet overladt til en dement og korrupt Joe Biden, hvilket i realiteten vil sige magtfulde Demokrater som Nancy Pelosi, Chuck Schumer, Alexandria Ocasio-Cortez (AOC) og Andrew Cuomo. Politikere, som foragter under- og lavmiddelklassens Trumpvælgere til kvalmegrænsen, ligesom Hillary Clinton, da hun i 2016 med væmmelse døbte dem ”The Deplorables” (de usle, ynkelige).

Ingen beskæftiger sig med de bagvedliggende årsagssammenhænge eller de uhyggelige fremtidsperspektiver, der alt for nemt kan blive konsekvensen af en stadigt mere magtfuldkommen politisk elites utilslørede foragt for store dele af den befolkning de er sat i verden for at lede.

Ingen spørger om, hvilke demokratiske konsekvenser det har og vil få, at så mange (77% af de republikanske vælgere) mener, at præsidentvalget er stjålet. Det er første gang i USA's historie, at så stor en del af vælgerskaren ikke tror, at et præsidentvalg er gået rigtigt for sig.

Ingen prøver at lodde dybden af onsdagens angreb på kongresbygningen – et af de mest centrale symboler på det amerikanske demokrati. Det er kun folk, der har mistet tilliden til de bærende institutioner, der kan finde på at angribe dem.

Ingen af de medier, der ellers baserer deres virke på, at vi har ytringsfrihed råbte op, da Mark Zuckerberg torsdag blokerede Præsident Trump på Facebook og dermed på uhyggeligste vis demonstrerede sin verdensomspændende magt over ytringsfriheden. Hvornår har en enkelt privatperson i historien haft magt til at stække en siddende præsidents ytringsfrihed? Hvorfor er de statsstøttede medier ligeglade?

Ingen har reageret på det oprørende i, at tiltagende røster på den amerikanske venstrefløj – anført af den magtfulde AOC – har krævet navnene på Trumps støtter offentliggjort, så de kan forhindres i at få arbejde noget sted i fremtiden.

Den manglende evne og vilje til at se og anerkende de underliggende enorme brudflader i det amerikanske samfund er hårrejsende i mere end én forstand: det vidner ikke bare om elitens forkastelige despekt for de laveste socialgrupper i det amerikanske samfund: det risikerer også at få verdens mægtigste demokrati til at implodere indefra, når store dele af den amerikanske befolkning føler sig svigtet og udskammet af deres ledere, og mister tilliden til de bærende demokratiske institutioner. Imploderer USA falder også vores og Vestens bolværk mod totalitarisme og anarki.

Kommunist-Kina kan ikke få armene ned i disse dage.

 

Artiklen har været bragt i 24Nyt