"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Hedegaard: Det var en skueproces

24. januar 2011 - Artikel - af Helle Baldersbæk

 Forsvareren, Karoly Nemeth, sammen med sin klient. Foto: Steen Raaschou

Det blev ikke til dommedag for Trykkefrihedsselskabets formand, Lars Hedegaard. Efter en interessant formiddag i Retssal L i retsbygningen på Blegdamsvej i København blev sagen lagt frem. Dommen falder den 31. januar.

Tætpakket retssal

- Det var en skueproces, en politisk sag og især en sag, der tydeligt viser, at der er forskel på folk, sagde Lars Hedegaard efter en lang formiddag på anklagebænken.

Allerede fra begyndelsen var man klar over, at de næste par timer ville blive interessante. Foran Retssal L på Blegdamsvej i København var der stimlet en større flok sammen. Lægfolk, pressefolk og selvfølgelig dagens hovedperson Lars Hedegaard, der er forfatter, journalist og formand for Trykkefrihedsselskabet.

Anklageskriftet var formet efter den omstridte racismeparagraf 266b, og her kunne man læse Hedegaards forbrydelse. Eller kunne man?

Nej, mente forsvarer Karoly Nemeth, for anklageskriftet bestod kun af sammenklippede brudstykker af, hvad Hedegaard havde sagt under det famøse interview, der havnede på blogstedet Snaphanen og vandrede til 180 grader og videre til blog efter blog samt blev gengivet i aviserne.

- Anklageskriftet er en sammenskrift og ikke noget, min klient har sagt direkte. I øvrigt står der ikke noget i anklageskriftet om, at min klient har forhånet eller nedværdiget nogen tro. Det, som min klient antagelig har gjort sig skyldig i, ifølge anklageskriftet, står i citationstegn og har efterskriften ”eller lignende”.

- Jeg mener, at sagen bør afvises, sagde Karoly Nemeth.

Det mente dommeren nu ikke,

Det var en julefrokost
Lars Hedegaard forklarede, at han kort før jul 2009 var blevet kontaktet af en blogger, Asger Trier Engberg, der gerne ville snakke med ham om den bog, han sammen med EU-parlamentarikeren Mogens Camre havde udgivet kort forinden – 1400-års krigen.

- De var et par stykker, og de syntes, det ville være en god ide at slå samtalen sammen med en julefrokost. Det var jeg ikke ret indstillet på, men sagde, at det kunne vi godt, men så måtte de selv tage mad og drikkevarer med.

- Interviewet foregik på engelsk, og det var ok med mig. Jeg vidste godt, at det blev optaget på diktafon. Jeg har selv arbejdet som journalist i mange år, og jeg var også vant til at bruge en båndoptager, så jeg var sikker på at forstå det og få detaljerne med, så det var der ikke noget mærkeligt i.

- Hvad jeg ikke vidste, var, at snakken blev optaget på video. Hvis jeg havde vidst det, så havde jeg taget et slips på, jeg ville ikke have drukket en øl – i øvrigt drak jeg vist kun den ene den dag – og jeg ville have insisteret på ikke at blive videooptaget nedefra. Det er en grusomt uattraktiv vinkel, forklarede Lars Hedegaard, da han blev afhørt.

Videre forklarede Hedegaard, at han som en selvfølgelighed havde regnet med at få det færdigredigerede resultat til godkendelse, inden det blev offentliggjort. Det fik han ikke. Et par timere senere lå det uredigerede interview på snaphanen.dk, og så gik udbredelsen stærkt.

Inden Lars Hedegaards forklaring og vidneafhøringerne fik retten – og den tæt pakkede retssal – lejlighed til at genopfriske, hvad der konkret blev sagt.

Intervieweren Asger Trier Engberg fortæller på båndet, at han overhørte en samtale mellem en gruppe muslimske drenge, og det blev nævnt, at 40 procent af pigerne i en ikke nærmere defineret klub var blevet voldtaget. Det var i den forbindelse, at Hedegaard nævner, at kvinder ingen værdi har i islam.

De skal føde soldater, og de kan bruges til seksuelle formål, men ellers ikke. Han nævner i generelle vendinger, at kvinder og piger kan voldtages efter lyst og behov.

Tre gange undervejs høres det, at Lars Hedegaard tager forbehold og understreger, at det ikke er alle muslimske mænd, der voldtager deres døtre, og det er ikke engang de fleste, men det foregår for tit til, at man kan lade som om, det ikke sker.

Det var en fejl

Intervieweren Asger Engberg forklarede som vidne, at interviewet med Lars Hedegaard skulle bruges på den internationale blog Gates of Vienna og den dansk/svenske Snaphanen.

- Der lå ikke nogen forhåndsaftale med Hedegaard om, at han skulle have noget til godkendelse, men jeg erkender, at det var en fejl, at han ikke fik det. Det er kotume at give den interviewede mulighed for at rette misforståelser og lignende.

- Jeg har efterfølgende i mail beklaget overfor Lars Hedegaard. I øvrigt var jeg ikke klar over, at der var video på, forklarede Asger Trier Engberg.

Steen Raaschou fra blogstedet Snaphanen bekræftede Asger Trier Engbergs forklaring og tilføjede, at han var med for at tage et par billeder.

- Jeg havde lige købt en ny mobil, og jeg tænkte, at jeg ville prøve, om videofunktionen virkede. Det gjorde den. De andre tilstedeværende var ikke klar over, at næsten hele interviewet blev optaget på video.

- Da vi var kommet hjem, fik jeg kort efter lydfilen fra Asger, og det hele blev lagt uredigeret på Snaphanen med et foto. Og kort efter uploadedes videoen, forklarede Steen Raaschou.

Tredje vidne var Kai Sørlander, der er en god bekendt af Lars Hedegaard. Han havde ikke deltaget i selve interviewet, men havde fordybet sig i en bog, indtil det var tid at indtage vådt og tørt. Men han mente at kunne huske, at der havde været snak om, at ingen gad at lytte til en lydfil, men han var ikke sikker på, hvem der havde nævnt det.

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg