Mens anklagemyndigheden nærmest stå på spring for at undersøge sager om danskernes mulige racisme, er den noget mere træg, når det drejer sig om indvandrernes trusler mod danskere.
Sappho har i den forbindelse set nærmere på en sag fra Fyn, hvor formanden for en forening ved navn Frit Danmark har været udsat for fatwa- og dødstrusler adskillige gange.
I perioden 6. januar til 12. januar modtog Michael Ellegaard eksempelvis følgende sms-beskeder:
Kuffar, fatwa og Van Gogh
”Dig få magt? Hold nu op kufar, du mere indavl end div. flodsvin man kan finde i zoo. Som sagt, du skal komme til at føle konsekvens af dine handlinger, og nu har du endda en fatwa på nakken dit dyr.”
”Den (fatwaen, red) findes mange steder især på lukket forum kun for medlemmer med dit billede foran dit hus med dit danske flæskeansigt. Tro hvad du vil kufar, men tro mig, det er sandhed i stil med de andre fatwa, der er om folk som dig, du er en kendt figur i muslimske miljøer.”
”Alle muslimer ved, at du er fjende af islam og din straf er bare et spørgsmål om tid – måske vi vil pisse på din grav (…)”
”(…) jeg har kun en ting at sige til dig, og det er Theo Van Gogh – kan du regne den ud kufar?”
Afvist af politiet
I forventning om, at man ville tage sagen alvorligt, anmeldte Michael Ellegaard efterfølgende truslerne til Fyns Politi.
To uger senere modtog han et brev fra politiet, der afviste at undersøge sagen. Anklager, Bo Hjeds, skriver blandt andet:
”Af tekstbeskederne fremgår, at den person, der skriver til Dem, har et livssyn, som er meget forskelligt fra Deres (…).”
”Endvidere må De forvente, at Deres offentlige optræden i blandt andet tv, samt indholdet af den hjemmeside for den forening De er formand for, vil kunne foranledige reaktioner fra personer med et andet livssyn.”
”Beskederne skønnes ikke at være en konkret trussel mod Deres liv, helbred eller førlighed, hvorfor beskederne ikke skønnes at være omfattet af straffelovens bestemmelser omkring trusler”
Sagen skal efterforskes
Michael Ellegaard var chokeret over afvisningen, og skrev på sin hjemmeside:
”(…) så længe man er islamkritiker, skal man helt naturligt forvente dødstrusler og chikane fra personer ”med et andet livssyn”, og skulle de helt tilfældigt en dag også gøre alvor af disse trusler, - tja, så er det bare ens egen skyld! (…)”
Michael Ellegaard valgte at anke afgørelsen til statsadvokaten, der til hans glæde ser med lidt andre øjne på sagen. Afgørelsen kom midt i maj, og den pålægger Fyns Politi at efterforske sagen.
Michael Ellegaard og flere jurister, som Sappho har talt med, er forundret over, at sagen skulle forbi statsadvokatens bord, før politiet ville tage den op. En af juristerne siger til Sappho, at der hos anklagemyndigheden findes en tendens til at nedprioritere sager, hvor ofret er dansk.
Bo Hjeds
Sappho har derfor ringet til anklager Bo Hjeds, der i sin tid afviste sagen. Hvorfor mente han ikke, at der var tale om en sag, der burde efterforskes af politiet?
I telefonen forklarer Bo Hjeds, at der ifølge straffelovens paragraf 266 først er tale om en trussel, hvis den der trues har grund til at tro, at truslen kan blive ført ud i livet.
Hvis mand og kone dagligt truer med at slå hinanden ihjel – uden at gøre det – er der altså ikke tale om trusler i strafferetslig forstand, forklarer han.
”Og det er det, der er spørgsmålet her. Er teksterne sendt med henblik på gør modtageren bange for liv, helbred eller førlighed, og kan vi i så fald bevise det?”
Du synes ikke, teksterne lever op til de kriterier?
”Nej, min vurdering er, at truslerne skal være helt konkrete, når de fremsættes,” siger Bo Hjeds og peger på teksten, der henviser til Theo Van Gogh. Den lyder sådan her:
”(…) jeg har kun en ting at sige til dig, og det er Theo Van Gogh – kan du regne den ud kufar?”
Bo Hjeds:
”Teksten er efter min mening ikke konkret nok. Det kan være en reference til at blev slået ihjel, men det kan også bare være en reference til, at Theo Van Gogh er afgået ved døden.”
”Det kan referere til en række forskellige ting, og hvis jeg skal have nogen dømt, skal jeg kunne bevise, at det er en reference til, at han blev slået ihjel.”
Hvad så med den sms-besked, der lyder sådan her: ”Alle muslimer ved, at du er fjende af islam og din straf er bare et spørgsmål om tid – måske vil vi pisse på din grav (…)”
”Der findes to former for straf - en jordisk og en himmelsk. Udtryksformen er alt for abstrakt til, at det kan tolkes sådan, at et jordisk menneske vil udsætte en anden person for straf,” siger Bo Hjeds og opsumerer:
”Det, vedkommende efter min overbevisning vil med disse beskeder, er, at tilkendegive en vrede i forhold til Michael Ellegaards udtalelser. Min vurdering har derfor været, at sagen handler om forskellige kommunikationsformer.”
Et andet livssyn
I brevet til Michael Ellegaard skrev Bo Hjeds, at han i sin afvisning af sagen havde lagt vægt på, at teksterne var sendt af en person, med et andet livssyn end Michael Ellegaards.
Er det ikke ligegyldigt, hvilket livssyn personen har?
”Jo, livssyn er måske ikke det helt rette udtryk. ”Kulturel baggrund” havde måske været mere passende,” siger Bo Hjeds og uddyber:
”For mig er det almindelig kendt, at folk fra forskellige verdensdele kommunikerer på forskellige måder.”
”Mennesker fra Sydeuropa – for eksempel italienske kvinder - kommunikerer på en helt anden måde, end danske mænd. De bruger meget større fagter, armbevægelser og toneleje. Det skal man huske på, når man vurderer den her type sager.”
Så du læser kulturel baggrund ind, når du skal afgøre om et budskab skal defineres som en trussel?
”Ja, det er jeg nødt til for at kunne vurdere forsættet.”
Bliver det ikke meget kompliceret med folk fra alverdens kulturer?
”Jo, det er utroligt kompliceret, når folk fra forskellige kulturer kommunikerer.”
”Hvis for eksempel en person siger, ”jeg slår dig ihjel”, eller ”jeg knepper din mor”, så skal jeg bevise, at han har forstået, at det ikke er en gængs talemåde for den person, han taler til, og at det derfor får ham til at frygte for liv, helbred eller velfærd.”
Så der er nogle grupper, der siger den slags ting uden at mene det?
”Ja, det er der, og vi kan så bare forsøge at få dem til at forstå, at den slags kan opfattes truende.”
