Har man som internet-bruger ret til at være anonym? Et EU-forslag om registrering af anonyme bloggere, der er under opsejling, har gjort spørgsmålet presserende.
De to eksperter, der holdt oplæg ved Trykkefrihedsselskabets konference om ytringsfrihed på nettet, så vidt forskelligt på spørgsmålet.
For Niels Elgaard Larsen fra IT-politisk forening var retten til anonymitet helt afgørende, mens juraprofessor Mads Bryde Andersen ikke fandt det problematisk, at bloggere må opgive deres anonymitet.
I øvrigt, bemærkede han, kan det i Danmarks afsløres, hvem der står bag et pseudonym, hvis der ytres noget lovstridigt.
”De er alle kontrolfreaks”
Dette var ikke det eneste punkt, hvor de to viste sig at se helt forskelligt på situationen.
”Det store billede er ret bekymrende”, lød Elgaard Larsens vurdering.
Han følger udviklingen nøje og konstaterede, at nettets anarkistiske frihed har fostret et tilsynelandende ustoppeligt, statsligt ønske om at overvåge og regulere, for ikke at sige censurere, nettet og dermed begrænse borgernes frihed til at udveksle de informationer, de ønsker:
”De (regeringerne, red) er alle kontrolfreaks og vil alle sammen gerne regulere, hvad vi siger.”
De bange udbydere
Mads Bryde Andersen så langt mindre dystert på situationen, men hæftede sig ved én problematisk side af loven, nærmere bestemt E-handelsloven:
”Hvis en person lægger hus til forskellige ytringer uden at være afsender af den, og nogen kommer og siger: Luk for den kommunikation, den er er ulovlig, så er der nogle regler i E-handelsloven, som siger, at hvis man ikke fjerner ytringen, bliver man medvirkningsansvarlig”.
”Hvis man altså som udbyder lægger hus til disse hjemmesider, så bliver man sat i den vanskelige situation, at man skal vurdere om forskellige ytringer er racistiske eller ej. Noget der jo er en hårfin vurdering.
Sådan burde det ikke være - jeg er sådan set modstander af bestemmelsen (§266b. red). Det burde være iøjnefaldende om noget er racistisk eller ej, men sådan er det ikke.”
Denne bestemmelse risikerer ifølge Bryde Andersen at føre til, at udbyderne bliver så bange for at blive beskyldt for noget lovstridigt, at de fjerner ytringer, som er lovlige:
”Bestemmelserne i E-handelsloven betyder, at det vil være i deres egen interesse hellere at fjerne noget end det modsatte. Hvorfor skulle den, der lægger hus til, tager skylden for noget, der er tvivlsomt?”
Resultatet risikerer altså at blive en indsnævring af friheden til at debattere og udveksle informationer på nettet.
Statsbestikkelse til net-regulering
Niels Elgaard Larsen gav i sit oplæg en oversigt over de globale forsøg på indskrænkning af nettets frihed. Kina og Iran går forrest, men vestlige, kontrolfikserede regeringer kan ifølge ham også være med.
Da f.eks. Breivik sidste år begik sit massedrab foreslog Henrik Sass Larsen (S) straks, at man skulle regulere debatfora på nettet og indsætte nogle filtre, der ville kunne opdage ekstremister som Breivik.
Men han ville aldrig være blevet opdaget, konstaterede Elgaard Larsen.
Breivik anbefalede nemlig i sit manifest sine meningsfæller at optræde politisk korrekt i diverse debatfora og afstå fra det ordforråd, der ville have kunnet afsløre dem.
Mens Sass Larsens nyttesløse reguleringsforslag ikke blev til noget, ser det anderledes ud med de forslag, der kommer fra EU. I en nyligt lækket EU-rapport Clean IT hedder det, at regeringer skal stimulere selvregulering af internet-virksomhederne.
Det vil sige, konkluderede Elgaard Larsen, at man vil tilbyde offentlige kontrakter til de internetfirmaer, der samarbejder og betale internetselskaber for at blokere de ting, man ikke kan lide.
I første omgang vil der være tale om sider med ulovlige film og nøgne bryster, men hvem ved, hvor man stopper?”
Elgaard så en stor fare i denne bestikkelsespolitik, der godt nok kunne se harmløs ud, så længe den kun gik ud over udbydere af pornografi og lignende, men hurtigt ville kunne vise sig også at ramme andre mere seriøse sider.
”Man vil betale IT-firmaerne for at knægte ytringsfriheden. Risikoen bliver, at de firmaer, der holder fanen højt, ikke overlever. Den store fare ligger i selvreguleringen”, sagde Elgaard Larsen, der efterlyste langt større politisk forståelse for forsvaret af nettets frihed.
Benspænd for bloggere
Udover de to eksperter talte to skribenter.
Bloggeren Kim Møller fra Uriasposten, der fortalte, hvordan journalister og fotografer benyttede copyrigt som et, i øvrigt legalt våben imod hans bloggervirksomhed og efterlyste amerikanske tilstande på dette felt:
I USA har de en ’fair use’-ordning, der gør, at bloggere i praksis kan gøre hvad de vil. De gengiver hele artikler, anvendte videosekvenser og screencaps (skærmbilleder) fra hundredevis af nyhedsmedier og lægger det hele online uden redaktionelle overvejelser.”
Se hele hans oplæg her.
Ingrid Carlqvist, der er journalist og formand for det svenske trykkefrihedsselskab, fortalte om sine oplevelser som politisk ukorrekt journalist og forfatter.
Hun havde oplevet, at der var historier, der ikke kunne skrives i avisen, og forlag, der nødigt så hendes navn på en bogforside.
E-bøger, kunne være en udvej for forfattere, der som hende, kommer i klemme. Selv har hun i stedet kastet sig ud i det nye avisprojekt Dispatch International for at få mulighed for at udøve sin ytringsfrihed uhæmmet.
Se Niels Elgaard Larsens og Mads Bryde Andersens oplæg på Sappho TV.
