I Schweiz har folket altid gjort oprør mod fremmede magtsymboler. En tyrannisk landfoged for en udenlandsk kejser i et multikulturelt imperium havde på torvet i Altdorf ladet sin hat hænge op på en stage. Han bød derpå folket i kanton Uri at bukke og ydmyge sig som tegn på deres underkastelse, når de gik forbi denne landfoged Gesslers hat på en stage. Men Wilhelm Tell, en fredelig og redelig mand af folket, nægtede at bøje knæ. Han gjorde oprør mod tyranni og fremmedherredømme, og schweizerne fulgte ham. ”Selv den frommeste kan ikke leve i fred, hvis det ikke passer den onde nabo”- lader Schiller ham sige. Historien om frihedshelten fra Schweiz er en klassiker - og mere aktuel end nogensinde:
I december satte EU Jacques Baud, en tidligere oberst i den schweiziske hær og strategisk analytiker, på sin sanktionsliste. Anklagen: Baud fungerer – angiveligt - som talerør for pro-russisk propaganda og spreder konspirationsteorier. For Baud, som i dag bor i Bruxelles, betyder sanktionerne, at hans liv er ødelagt. Hans konti er spærret, og hans økonomiske eksistens er i ruiner.
Indgrebet mod Bauds ytringsfrihed er et konkret eksempel på den autoritære politik mod dissidenter og magthaverkritiske synspunkter, som EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen havde bebudet i en tale i maj 2025 i København, hvor hun - i andagtsfuld overværelse af Mette Frederiksen - tordnede mod "misinformation" og sammenlignede meningsmodstanderes ytringsfrihed med en sygdom, der skal vaccineres imod. Ingen statsbetalte medier eller politikere i Danmark har problematiseret von der Leyen og EUs autoritære politik, fordi nye EU- indgreb mod ytringsfriheden iscenesættes som kamp mod ”misinformation” og mod en trussel fra Rusland, som åbenbart ikke kan imødegås med demokratisk debat og oplysning.
Nu truer EU også den schweiziske journalist og kommentator Roger Köppel med lignende sanktioner, fordi han særlig på sociale medier tillader sig en EU-og magtkritisk ytringsfrihed.
EUs sanktioner mod Baud og det bebudede indgreb mod Roger Köppel bekræfter Trump-regeringens kritik af EU for at have glemt, hvad demokrati og ytringsfrihed er. Når EUs politisk udøvende magt bag lukkede døre afgør, hvilken journalistisk virksomhed og hvis ytringsfrihed, der er sanktionsværdig, skaber det en farlig præcedens. EU-tiltag, som angiveligt skal beskytte demokratiet, underminerer demokrati og ytringsfrihed, skaber frygt for eksistentiel ruin som følge af sanktioner og opdyrker et klima af selvcensur, hvor kontroversielle analyser og perspektiver af frygt for at blive stemplet som propagand slet ikke længere fremsættes.
Et demokrati finder ikke styrke i forbud, men i kraft af det åbne argument og i mangfoldigheden i en fri offentlig debat. Dermed bliver EU-indgreb mod Roger Köppel en lakmusprøve på, hvor den påståede beskyttelse mod ”misinformation” begynder, og hvor censuren af anderledes tænkende begynder.
Köppel er i Schweiz en respekteret journalist og kommentator, men i EU-systemet er han erklæret ikke-stueren, fordi han giver en platform til stemmer, som i EUs statsbetalte medier ellers ikke bliver hørt. Det gælder f.eks. ledende europæiske nationalkonservative som den ungarske premierminister Viktor Orbán, den serbiske præsident Aleksandar Vučić eller AfD’s partiformand Alice Weidel. Stemmer, der i den offentlige debat i Tyskland og Danmark er marginaliseret af statsbetalte medier. Derfor vil EU straffe ham.
Og derfor forudser jeg i det nye år et folkeligt oprør mod von der Leylen og EUs censurregime. Og jeg håber, at det, måske, kan starte i Schweiz, som EU ikke helt kan styre og hvis direkte demokrati altid har været genstand for vor elites foragt.
En selvretfærdig elite i medier og politik kan forhåbentlig ikke længere byde folket at bøje knæ for Ursula von der Leyens hat på en stage.
