"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Det er nedslående, at en medieforsker er mere bekymret for tonen i debatten end for ytringsfriheden

8. april 2021 - Artikel - af Aia Fog og Michael Pihl

Når en medieforsker identificerer en række problemer og udfordringer med de sociale mediers enorme indflydelse, skal han også drage konklusioner af sine iagttagelser. Det gør medieforsker ved Aarhus Universitet, Jakob Linaa Jensen så langt fra. Han er langt mere optaget af "tonen i debatten"

I et interview 31/3 i KD under overskriften ”Den politiske skraldespand er flyttet ud i offentligheden” definerer medieforsker ved DMJX og Aarhus Universitet, Jakob Linaa Jensen en række af de voldsomme forandringer i den offentlige debat som følge af de sociale mediers sejrrige indtog i vores informations- og kommunikationsflader. Og Linaa Jensen har flere gode betragtninger, selvom hans sammenligning af vore dages shitstorme på de sociale medier med fortidens heksejagt og gabestok ikke, som Linaa Jensen anfører, fandt sted i middelalderen, men derimod i perioden 1500-1700 med renaissancekongen Chr. IV som en af de ivrigste heksejægere.

Ikke desto mindre er Linaa Jensens karakteristik af de sociale medier og deres enorme indflydelse rigtigt set, og han fremdrager også vigtige eksempler på denne magt, som f.eks. Twitters blokering af Præsident Trump, forskydningen af de politiske kamppladser og tilsynekomsten af de såkaldte influencere, der alene i kraft af deres forståelse for mediet, er blevet vægtige stemmer i den politiske debat trods deres ellers åbenlyst manglende forudsætninger.

Det Linaa Jensen til gengæld ganske mangler, er en stillingtagen til de forandringer i debatkulturen, som han oplister. Ikke mindst det altoverskyggende problem, som han end ikke nævner: de sociale mediers monopollignende status og dermed også statslignende magt over vores ytringsfrihed – på trods af oplysningen om, at ca. 4 mio. danskere i dag har en profil på Facebook. Ej heller nævner Linaa Jensen konsekvenserne af Facebooks magt, der i stigende grad giver sig udslag i politisk motiveret censur af demokratiske meningsmodstandere på baggrund af arbitrære og uigennemsigtige ”fællesskabsregler”, der på ingen måde korresponderer med grænserne for ytringsfrihed i samfundet i øvrigt. Som eksempel kan jeg nævne, at jeg selv inden for den seneste uge er blevet ”idømt” 3 måneders facebook-fængsel 2 gange: først fra Trykkefrihedsselskabets facebookside for i 2018 at have delt et link til en kronik bragt i JP, og senest fik jeg i går 3 måneders begrænset adgang til min egen side for i januar 2020 at have linket til en artikel i Berlingske. Begge artikler i dagblade omhandlende en demokratisk debat om den engelske ytringsfrihedsaktivist Tommy Robinson.

Med sin manglende vilje til at drage konklusioner af sine iagttagelser og problematisere Facebooks og Twitters politisk korrekte censur af meningsmodstandere (ikke engang blokeringen af en siddende præsident giver anledning til kritiske bemærkninger), svigter Linaa Jensen svigter i det hele sin raison d´etre som forsker ved en af landets offentlige universiteter, der jo er finansieret af de skatteydere, der i stadigt stigende omfang får deres ytringsfrihed begrænset af de sociale medier.  I stedet synes han mere optaget af ”tonen i debatten” og efterlader den undrende læser med det klare indtryk, at det største problem med de sociale mediers udvidelse af menigmands adgang til den offentlige debat skulle være, at ”den politiske skraldespand er flyttet ud i offentligheden”.

Det er meget nedslående og varsler ilde for både forskningen i Danmark og forsvaret for det frie ord.