"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Lørdag 16. april kl. 16.00: Debat om fremtidens forsvar for ytringsfrihed

3. april 2016 -

Paneldebat i Vartov med Flemming Rose, Naser Khader, Mikkel Andersson, Martin Jensen, Jens-Martin Eriksen, Katrine Winkel Holm

Det er blevet tydeligt, at Grimhøjmoskéen og andre moskéer er arnesteder for vold mod anderledes tænkende. Regeringen vil nu gøre noget for at stoppe imamernes magt, men hvad kan og skal man gøre? 

Er det et indgreb i ytringsfriheden at lave indrejseforbud mod ikke-danske imamer eller er det en nødvendig foranstaltning? 

Optræder regeringen som et diktatur, når den overvejer at forbyde samfundsundergravende ytringer eller skal det ses som nødværge? 

Kan vi drage en lære af demokratiernes selvforsvar under Den Kolde Krig og hvad kan vi helt konkret gøre for at forsvare friheden?

Spørgsmålene er mange og Trykkefrihedsselskabet inviterer til debat om forårets varmeste ytringsfrihedsspørgsmål. 

I panelet:

Flemming Rose, forfatter og debattør

Naser Khader, politiker og debattør

Mikkel Andersson, journalist og debattør

Martin Jensen, koldkrigshistoriker

Jens-Martin Eriksen forfatter og medlem af Fri Debat

Katrine Winkel Holm, formand for Trykkefrihedsselskabet

Køb billet her

Tid: Kl. 16.00

Sted: Vartov, Farvergade 27, København

 

NB. Af sikkerhedsgrunde forløbet mødet på denne måde

- Ingen bliver lukket ind før efter kl. 15.00

- Alle skal gå ind ad indgang L (ikke H som vi plejer) af sikkerhedshensyn

- Alle skal indstille sig på at skulle igennem politiets scanner, inden de lukkes ind og endelig at

- Ingen store tasker må medbringes

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg