Det er ti år siden, at denne plakat fra Dansk Folkepartis Ungdom advarede om konsekvenserne af det multietniske samfund. Ophavsmændene måtte betale en høj pris: de blev dømt for racisme - og en racismedom bliver aldrig glemt.Det er svært at spå – især om fremtiden. For enkelte lykkes det dog over al forventning.
En af disse spåmænd er Kenneth Kristensen Berth, folketingskandidat for Dansk Folkeparti og specialkonsulent i partiets pressetjeneste.
Som formand for Dansk Folkepartis Ungdom tog han for ti år siden initiativ til en plakat, der dels skulle hverve nye medlemmer og dels fortælle danskerne, hvad de på sigt kunne forvente sig af det multikulturelle samfund.
Det var dengang i 2001, hvor Poul Nyrup Rasmussen stadig var statsminister. Under hans ledelse havde Danmark i en årrække modtaget mellem 15.000 og 20.000 indvandrere og flygtninge om året.
Integrationsproblemerne var åbenlyse, og fortsatte Nyrup Rasmussen på posten, ville udviklingen efter alt at dømme fortsætte. Det var det scenario Kenneth Kristensen, Morten Messerschmidt og tre andre DFU’ere reagerede imod.
Dømt for racisme
De fik layoutet plakaten med de to billeder: Et, af tre blonde piger og et af nogle maskerede Hamas-folk med blodpletter på tøjet. Under det første billede står der ”Danmark i dag” og under det andet ”Danmark om 10 år”.
Endelig stod der på plakaten, at massevoldtægter, grov vold, utryghed, tvangsægteskaber, kvindeundertrykkelse og bandekriminalitet ”Det er, hvad et multietnisk samfund tilbyder os”.
Det var for stærk en kost for mange – heriblandt politikeren Arne Melchior, der efterfølgende meldte DFU’erne til politiet for overtrædelse af straffelovens paragraf 266b – den såkaldte racismeparagraf.
Enden på visen blev, at Østre Landsret efter et langt retsligt forløb idømte hver af de fem ungdomspolitikere 14 dages betinget fængsel.
Desværre - vi fik ret
I dag kan Kenneth Kristensen se tilbage og konstatere, at plakaten holdt hvad den lovede.
”Vi må konstatere, at situationen i dag er værre end det, vi forudså i 2001. Alle de konsekvenser, vi beskrev - massevoldtægter, bandekriminalitet osv. - har vi set til overflod. Dertil kommer de mange forsøg på terror, som vi ikke skrev noget om på plakaten, og som har overgået vores vildeste fantasi. Jeg må desværre konstatere, at vi fik ret - og havde vi ikke fået en borgerlig regering i 2001, så havde vi fået endnu mere ret”.
Overrasket over dom
Under retssagen i sin tid var det dog fuldstændig underordnet, om plakaten talte sandt eller ej. Det afgørende var, fortæller Kenneth Kristensen, at nogen kunne føle sig krænket. Og det kunne muslimerne, mente retten.
”Dommen kom faktisk meget bag på os. Vi troede at plakaten var uangribelig, eftersom den forholdt sig til en konstruktion – nemlig det multikulturelle samfund. Men retten lagde altså vægt på billedet af Hamas-folkene og mente, at vi hængte muslimerne ud kollektivt”.
Vilkårlig retsudøvelse
Adspurgt om han ser nogle paralleller til dommen over Trykkefrihedsselskabets formand, Lars Hedegaard, svarer Kenneth Kristensen:
”Der er altid paralleller, når det drejer sig om 266b. Paragraffen handler grundlæggende om at knægte ytringsfriheden. Desuden indeholder begge sager en udvidet fortolkning af 266b’s gerningsindhold, hvilket er et stort problem for en retsstat.
Med den slags udvidede fortolkninger har man ikke mulighed for at vide, hvornår man bryder loven, og dermed er retsudøvelsen reelt blevet vilkårlig. Vi var som sagt overbeviste om, at vi var på den rigtige side.”
Men selvom retssagen var en ubehagelig streg i regningen, så opnåede DFU’erne det, de ville: medierne omtalte plakaten intenst, og samtidig blev der skabt en bredere offentlig debat om de problemer, der følger i kølvandet på indvandringen.
Sidst men ikke mindst, så oplevede både Dansk Folkeparti og dets ungdomsafdeling en massiv medlemsfremgang efter sagen.
Mediernes tillægsstraf
Men en racismedom har også nogle groteske langtidsvirkninger, som er overset af de fleste, fortæller Kenneth Kristensen.
Straffelovsovertrædelser, der resulterer i domme på 14 dages betinget fængsel, resulterer normalt ikke i, at pressen hænger den dømte ud med billede og navns nævnelse. Handler det derimod om racismedømte, så gælder der helt andre regler.
”Jeg kan forstå det i en sag som vores, der var højprofileret, men ikke i almindelige racismesager, hvor man også hænger folk til tørre. Det er en meget underlig praksis, der i realiteten fungerer som en tillægsstraf,” siger Kenneth Kristensen og fortsætter:
”I dag googler de fleste arbejdsgivere en ansøger, inden de kalder vedkommende til samtale. Der vil omtalen af dommen dukke op, og det forsvinder aldrig. På den måde er det nærmest en livstidsdom, der kan få meget store konsekvenser for den enkelte.”
Hegn, skel og racisme
Selv har Kenneth Kristensen et dugfrisk eksempel på, hvordan den gamle dom er blevet brugt imod ham. Som kommunalpolitiker i Vallensbæk Kommune deltog han for nylig i en forhandling om hegn og skel.
Under forhandlingen opstod der uenighed mellem Kenneth Kristensen og et socialdemokratisk medlem af kommunalbestyrelsen.
I den forbindelse mente socialdemokraten, at det var relevant at huske Kenneth og resten gruppen på, at den tidligere DFU’er er dømt for racisme.
Relevansen af det indslag står stadig hen i det uvisse for Kenneth Kristensen, men det tjener meget godt som eksempel på, at den slags aldrig bliver glemt, mener han.
”Det eksempel er næsten så grotesk, at det er morsomt. Derimod er det ikke særligt morsomt, når mange almindelige mennesker tror, at en racismedom er ensbetydende med, at man er racist. Den misforståelse er jeg meget ked af at blive konfronteret med. Jeg er ikke racist, og jeg har aldrig nogensinde udtalt mig negativt om racer.”
Læs også:
