"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Vil Amnesty kun hjælpe vennerne?

19. marts 2021 - Artikel - af Michael Pihl

Man kan jo mene om Navalnyjs udlændingepolitik og russiske nationalisme, hvad man vil, men man kan ikke frakende ham status som samvittighedsfange, blot fordi man er politisk uenig med ham. I hvert fald ikke, hvis man som Amnesty International vil respekteres som troværdig organisation til forsvar for ytringsfriheden.

Amnesty International vil ikke anerkende Aleksej Navalnyj som samvittighedsfange, fordi han ifølge menneskerettighedsorganisationen skulle have gjort sig til ”fortaler for had”. I en klassisk autoritær skueproces blev den russiske oppositionsleder fængslet i januar, da han vendte tilbage til Rusland efter giftmordforsøget mod ham, som den en russiske efterretningstjeneste mistænkes for at stå bag. En demokratisk oppositionspolitiker fængsles efter en åbenlyst politisk skueproces – og Amnesty International vil ikke anerkende ham som samvittighedsfange.

Russiske myndigheder har i årevis forsøgt at diskvalificere Navalnyj med kampagner for at få ham stemplet som nazist, hvilket han ikke er, men nu kommer Amnesty med sin frakendelse af Navalnyjs status som samvittighedsfange det autoritære styre i Rusland til hjælp. Amnesty begrunder sin beslutning med henvisning til to gamle videoer, hvor Navalnyj angiveligt udtrykker fremmedfjendske holdninger. Den ene video fremstilles som om den handler om migranter og muslimer i almindelighed, men ifølge Weekendeavisens Anna Libak (WA 05.03. 2021), handler den i virkeligheden om en særlig gruppe radikaliserede jihad-terrorister, der skærer halsen over på civile i Allahs navn. I den anden video sammenligner Navalnyj angiveligt migranter med karies, men understreger samtidig at illegale migranter skal udvises på fredelig vis og tager afstand fra brug af vold og nazimetoder.

Man kan jo mene om Navalnyjs udlændingepolitik og russiske nationalisme, hvad man vil, men man kan ikke frakende ham status som samvittighedsfange, blot fordi man er politisk uenig med ham. I hvert fald ikke, hvis man som Amnesty International vil respekteres som troværdig organisation til forsvar for ytringsfriheden. ”Hvis Navalnyj ikke fortjener betegnelsen samvittighedsfange, så fortjener Amnesty International ikke betegnelsen menneskerettighedsorganisation” – skriver Anna Libak i WA (05.03).

Da en tysk borger i 2018 henvendte sig til Amnesty International med anmodning om at tage sagen op om engelske myndigheders uretfærdige arrestation, fængsling og fængselsmishandling af ytringsfrihedsaktivisten Tommy Robinson, fik den bekymrede borger fra Amnesty International dette svar: ”… Tak for Deres brev og den tillid, som de viser vor organisation. Vi beklager at måtte meddele Dem, at Amnesty International ikke er i stand til at tilbyde Dem nogen hjælp. Find venligst en advokat i England” - https://archive.org/details/AmnestyInternationalRespondsToTommyRobinsonArrest -

Det ser ud til at Amnesty International kun tager sager op om krænkelser af frihedsrettigheder og samvittighedsfanger, hvis det drejer sig om folk, som Amnesty International på forhånd er politisk enig med?

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg