"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Vi skal ikke bryde grundloven for at forbyde muslimsk fællesbøn på Rådhuspladsen

22. juni 2018 - Artikel - af Torben Mark Pedersen, Ph.D.,

Vi ser det overalt i Europa, hvor islam vinder frem. Store, organiserede grupper af muslimer holder fællesbøn på offentlige torve og pladser og altid på de mest spektakulære steder. Foran Det Hvide Hus i Washington, foran Parlamentet i London, i hjertet af Paris og på Rådhuspladsen i København.

Tag ikke fejl. Fællesbøn på Rådhuspladsen i København er ikke muslimers modstykke til julemarked i Tivoli. Det er en magtdemonstration, og det handler om at udbrede islam. I islam er der ikke nogen adskillelse mellem den religiøse og den politiske magt, så udbredelsen af islam som religiøs doktrin bliver sammenfaldende med en geografisk udbredelse af islams territorium, og det er ummaens religiøse pligt at udvide ”islams hus”. Det er en del af jihaddoktrinen.

Som Ayaan Hirsi Ali siger: "Islam er ikke fredens religion. Det er en politisk teori om erobring, der søger dominans på alle de måder, den kan." Og det sker gennem dannelsen af parallelsamfund og ghettoer, der domineres af voldelige unge, og det sker ved symbolsk at dominere det offentlige rum ved at afholde fællesbøn på Rådhuspladsen. Det er en måde at demonstrere, især over for det muslimske samfund, at her hersker islam. Og med uniformerede vagter demonstreres det symbolsk, at de har myndighed og udøver dominans over området. De gør det symbolsk til "islams hus".

Man skal være dum-naiv for ikke at frygte den udvikling, det er et tegn på. Udbredelsen af islam i Vesten har alle steder ført til dominansvold, gruppevoldtægter og kvindeundertrykkelse, voldelige indvandrerbander, ufred, antisemitisme og indskrænkning af den personlige frihed – ikke mindst ytringsfriheden. "Voldsmandens veto" har fået alle medier, sommerrevyer, museer, forlag og gallerier til at udøve selvcensur i forhold til at håne, spotte og latterliggøre Muhammed, og der er i Vesteuropa hundredvis af no-go-zoner, hvor politiet har opgivet at opretholde landets love, og hvorfra jøder for længst er fordrevet.

 

Hvad kan vi stille op?

På Folkemødet på Bornholm adresserede Trykkefrihedsselskabet netop den problemstilling i et debatarrangement: Hvordan kan vi bekæmpe islamiseringen uden at krænke ytringsfriheden eller andre grundlæggende frihedsrettigheder? Trykkefrihedsselskabet har tidligere kritiseret imamloven for at udgøre en uacceptabel indskrænkning af ytringsfriheden, og "ghettopakken" og "burkaloven" er ligeledes kritisable i forhold til retsstatsprincipper og den personlige frihed.

Helt galt går det, når politikere vil indskrænke de grundlovssikrede frihedsrettigheder for at bekæmpe islamiseringen. Et eksempel på det er Marie Krarups indlæg i Den Korte Avis forleden, hvor hun lægger op til at forbyde muslimer at holde fællesbøn på Rådhuspladsen. Marie Krarup skriver:

"Ligesom vi ikke hejser et fremmed flag over Amalienborg, så bør vi ikke lade en fremmed religion indtage Danmarks mest centrale plads."

"Det burde ikke være muligt for et fremmed trossamfund at kunne få lov til at indtage Rådhuspladsen. Der burde være regler, der forhindrede det. (…) Hvordan kan en fremmed religion så få lov til at indtage Rådhuspladsen?"

"Muslimer har selvfølgelig frihed til at dyrke deres religion. Det er ikke det, der er spørgsmålet. Men de har ikke frihed til at dominere os andre og det offentlige rum med deres religion."

"Her burde det kun være Folkekirken, der kunne det. For kristendommen har en særstilling i Danmark. (…) Der bør ikke gives tilladelser til muslimske magtdemonstrationer på Rådhuspladsen."

 

 

Medlemmer af Folketinget har skrevet under på, at de vil overholde grundloven, men Marie Krarups indlæg er et direkte angreb på de grundlovssikrede frihedsrettigheder.

Det hedder i grundlovens § 79, at borgerne har ret til at forsamle sig UDEN FORUDGÅENDE TILLADELSE, så i udgangspunktet har politi eller andre myndigheder ikke ret til at forbyde borgerne at forsamle sig, så længe de ikke forstyrrer den offentlige orden, og borgerne behøver end ikke bede om tilladelse, før de forsamler sig:

  • 79: "Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, når der af dem kan befrygtes fare for den offentlige fred."

Der er ifølge grundloven ingen begrænsninger på, HVOR borgerne må forsamle sig i det offentlige rum, hvor der ellers er fri adgang, eller med hvilket (fredeligt) formål, uanset om det er politiske demonstrationer eller fredagsbøn, men politiet kan gribe ind, hvis der er tale om forstyrrelse af den offentlige orden, forstyrrelse af den kollektive trafik, livsvigtige eller samfundsvigtige funktioner osv.

Når det drejer sig om Rådhuspladsen i København, der i al den tid, den har eksisteret, har været anvendt til demonstrationer og andre forsamlinger, vil det være grundlovsstridigt at forbyde nogen at forsamle sig på Rådhuspladsen, og det vil være dobbelt grundlovsstridigt at forbyde det pga. deres religion. Eller forbyde alle religioner at forsamle sig. Kristendommen har ikke en fortrinsstilling i Danmark i den forstand, at kristne har et udvidet sæt af borgerrettigheder. Grundlovens § 70 slår fast, at der ikke er nogen, der har begrænsede rettigheder pga. deres religion:

  • 70 "Ingen kan på grund af sin trosbekendelse eller afstamning berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt."

Når alle andre borgere har ret til at forsamle sig fredeligt på Rådhuspladsen, så ville det være i strid med grundlovens § 79 og 70 at forbyde muslimer at samle sig, fordi de er muslimer, så Marie Krarups udsagn om, at muslimer ikke burde få tilladelse til at forsamle sig på Rådhuspladsen, er et grundlovsstridigt forslag.

 

Frihed forudsætter en liberal kultur

Det var afdøde præsident Reagan, der sagde, at "Freedom is never more than one generation away from extinction. We didn’t pass it on to our children in the bloodstream. It must be fought for, protected, and handed on for them to do the same, or one day we will spend our sunset years telling our children and our children's children what it was once like in the United States where men were free."

Det er særlig farligt, når det er medlemmer af Folketinget, der angriber vores grundlovssikrede frihedsrettigheder, for friheden kan kun bevares, hvis der er en folkelig opbakning til at værne om den personlige frihed, hvis der er en liberal kultur.

Det gælder især ytringsfriheden, der ikke nyder nogen substantiel beskyttelse i grundloven. Et simpelt flertal i Folketinget vil kunne vedtage hvilke som helst hate-speech love, de måtte ønske, og dermed ville de kunne fængsle islamkritikere for kritik af islam eller indvandringspolitikken, som vi ser i Sverige, England, Tyskland og Frankrig, hvor der er en ringere tradition for at værne om ytringsfriheden end i Danmark.

Den afgørende forudsætning for at beskytte ytringsfriheden er, at der er en folkelig opbakning til helt principielt at værne om ytringsfriheden. Og det samme gælder alle andre frihedsrettigheder, der kun nyder en ringe beskyttelse i grundloven. Hvis først borgerlige medlemmer af Folketinget begynder at angribe grundlovens beskyttelse af religions-, forsamlings- og ytringsfriheden, så er friheden måske ikke engang en generation væk fra at blive udryddet.

Der er andre måder at bekæmpe islamiseringen på end at gå på kompromis med vores grundlæggende frihedsrettigheder. Det var dét, Trykkefrihedsselskabet satte fokus på på Folkemødet.

 

Indholdet af denne artikel er alene et udtryk for forfatterens synspunkt og dækker ikke nødvendigvis Trykkefrihedsselskabets holdning.

 

Artiklen har været bragt i 24Nyt