"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

TFSs høringssvar om imamloven

13. august 2016 - Aktuelt - af Aia Fog

Trykkefrihedsselskabet har afgivet høring om forslag om at kriminalisere udtrykkelig billigelse af visse kriminelle handlinger som led i religiøs oplæring. TFS vender tommelfingeren nedad. Læs her hvorfor.

Indledningsvis skal Trykkefrihedsselskabet udtrykke stor tilfredshed med, at der nu er politisk vilje til at skride ind over for de grupper i samfundet, der søger at undergrave danske love og værdier og understøtte parallelle restopfattelser, der bl.a. accepterer stening af kvinder, forfølgelse af homosexuelle, æresdrab og pædofili.

Ikke desto mindre er det Trykkefrihedsselskabets principielle holdning, at indskrænkning af ytringsfriheden er et forkert middel til at nå målet: Det selskabets vurdering at det fremsatte forslag om indførelse af et nyt stk. 3 i straffelovens § 136 ikke alene er reelt virkningsløst i forhold til de personer, hvis adfærd man ønsker at regulere – det er i hele sin grundide kontraproduktivt i forhold til de mål, man ønsker at forfølge:

Man kan ikke værne om sine kerneværdier, herunder ikke mindst den mest grundlæggende frihedsrettighed – ytringsfriheden – ved at indskrænke den. Heller ikke selvom denne indskrænkning kun gælder bestemte grupper (religiøse forkyndere) i bestemte sammenhænge (som led i religiøs oplæring). Det er helt fundamentalt for opretholdelsen af et frit og åbent demokrati, at ytringsfriheden er absolut med de få naturlige indskrænkninger, der følger af injurielovgningen og forbud mod at opfordre til eller true med vold. Begynder man først at skære skiver af ytringsfriheden, som tilfældet er her, bevæger man sig ind på en glidebane, der i sidste ende kan føre til demokratiets fald.

Ser man bort fra disse overordnede og principielle betragtninger, er det Trykkefrihedsselskabets vurdering, at indførelsen af den nye bestemmelse i straffelovens § 136 reelt vil være virkningsløs i forhold til at regulere og sanktionere adfærd i en religiøs kontekst: Det vil således være umuligt at overvåge og ikke mindst løfte bevisbyrden for, at bestemte ytringer var udtryk for billigelse og sagt i en sammenhæng, der kan betegnes som ”religiøs oplæring”.

Efter lovforslaget er almindelig religionsundervisning, der ikke indeholder forkyndende elementer således ikke omfattet af det nye stk. 3, hvilket åbner en ladeport i forhold til netop de imamer og koranskolelærere forslaget søger at ramme. De vil under dække af ren koranoplæsning og påstand om, at der er tale om ikke-forkyndende islam-undervisning mere eller mindre uhindret kunne fortsætte deres hidtidige praksis.

På denne baggrund skal Trykkefrihedsselskabet på det kraftigste opfordre til, at lovforslaget ikke gennemføres.

 

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg