"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

To minutters had

24. maj 2019 - Artikel - af Michael Pihl

Mainstreammedier og magthavere har i vores samfund i dag det samme forhold til ytringsfrihedsaktivisten Tommy Robinson i England som Big Brother med den politiske afviger Emmanuel Goldstein: En figur, som kun høres for at blive afbrudt, svinet til og øverdøvet med hadefulde råb og afsindige beskyldninger. En figur, som medier, magthavere og retssystem er unisont indstillet på at bruge alle beskidte midler for at stoppe.

”I næste øjeblik udsendte teleskærmen for enden af salen en hæslig skærende støj som fra en kæmpemaskine, der ikke var smurt. Det var en lyd, der gav gåsehud og fik en til at skære tænder. Hadet var begyndt. Som sædvanlig sprang Folkefjenden Emmanuel Goldsteins ansigt frem på skærmen”. Den politiske afviger og systemkritiker Goldstein er det foretrukne hadeobjekt for medier og statspropaganda i George Orwells roman ”1984”. Her bruger Store Broder-diktaturet medier og teleskærme til at kommunikere, overvåge og til at organisere massehysteriske propaganda-seancer kaldet - ”To Minutters Had”:

”Goldstein afleverede sit sædvanlige hadefulde angreb på Partiets lære … han gik i brechen for talefrihed, trykkefrihed, forsamlingsfrihed, tankefrihed … I det andet minut steg hadet til ekstatisk vildskab. Mange var sprunget op fra stolene og råbte så højt de kunne … Den mørkhårede pige bag ved Winston råbte: ’Svin! Svin! Svin!’, og pludselig greb hun en tung Nysprog-ordbog og kastede mod skærmen”.

Mainstreammedier og magthavere har i vores samfund i dag det samme forhold til ytringsfrihedsaktivisten Tommy Robinson i England som Big Brother med den politiske afviger Emmanuel Goldstein: En figur, som kun høres for at blive afbrudt, svinet til og øverdøvet med hadefulde råb og afsindige beskyldninger. En figur, som medier, magthavere og retssystem er unisont indstillet på at bruge alle beskidte midler for at stoppe.

Sidste år manipulerede Sky News et interview med Tommy Robinson ved at klippe hans svar ud af sammenhæng og sætte dem sammen med spørgsmål, der ikke var blevet stillet. Da Robinson sagde om en hollandsk video, der skulle advare unge piger mod voldtægtsbander, at han i den sammenhæng ikke mente, at man skulle være bange for at videoen generelt ”oppiskede frygt mod muslimer”, fordi filmen var rettet mod en bestemt gruppe kriminelle, blev citatet klippet ud af sammenhængen og fremstillet som om Robinson ikke var bange for at hans eget budskab i al almindelighed ”oppiskede frygt for muslimer”. Se Robinsons afsløring af Sky News her: https://www.youtube.com/watch?v=oh6jIx8WFQY

I februar 2019 blev BBC og journalisten John Sweeny afsløret i den beskidte hensigt at manipulere lydklip og konstruere en falsk historie om sexchikane mod en tidligere Robinson- medarbejder. ”We are doing a kind of gender, sexual thing against Tommy Robinson” – siger John Sweeney på den afslørende dokumentar ’Panodrama’, som stadig kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=X9A3MQRkkKU

I Oktober 2018 kaldte John Bercow, den angiveligt upartiske formand for Underhuset, Tommy Robinson for ”et modbydeligt, ubehageligt og frastødende individ”, mens det skotske parlamentsmedlem Stewart Macdonald kaldte ham for ”en voldelig racist”. https://www.youtube.com/watch?v=M3V4ASVa-u8

Da Tommy Robinson konfronterede Stewart Macdonald og bad ham begrunde påstanden om racisme, nægtede parlamentsmedlemmet og flygtede ud i en bil: https://www.youtube.com/watch?v=95L7Aclj5AY

I forrige uge måtte middelklassesocialister bakke ud og stikke af konfronteret med kravet fra Robinsons tilhængere om at underbygge og begrunde deres beskyldninger om racisme og antisemitisme mod Robinson. En af dem beskylder ovenikøbet jøden Avi Yemini for at være antisemit: https://www.tr.news/watch-what-happens-when-they-tell-me-tommy-hates-jews/

I en infam parodi på en retsproces i maj 2018, hvis afgørelse senere blev omstødt, idømtes Robinson 13 måneders fængsel for at rapportere fra en voldtægtssag i Leeds og for at stille de tiltalte åbne spørgsmål, der ikke bar præg af nogen stillingtagen til skyldsspørgsmålet. I fængsel blev han truet af muslimske forbrydere, der også fordærvede hans mad og han måtte tilbringe over 10 uger i ufrivillig isolation.

Efter afsløringen af BBC i ’Panodrama’-skandalen fik Robinson over en million følgere på sociale medier, hvorefter Facebook og Twitter efter pres fra engelske politikere, muslimske og venstreorienterede organisationer censurerede og udelukkede ham fra de sociale medier. Gjorde ham til en ikke-person i offentligheden. Som i ”!984”: Man forsvandt simpelthen … Ens navn fjernedes fra registrene, alle skriftlige vidnesbyrd om alt, hvad man havde udrettet, blev tilintetgjort; at man overhovedet havde eksisteret blev benægtet og derpå glemt”.

Samtidig besluttede amazon.com – også efter pres fra venstrefløjen og muslimske organisationer – at Peter McLoughlin og Tommy Robinsons religionskritiske bog ”Mohammed’s Koran – Why Muslims kill for Islam”(2017) skulle censureres og fjernes fra amazon. Hvis man søger efter den i dag, er det som om bogen aldrig har eksisteret. Og som Big Brother siger i ”1984”: ”Den, der kontrollerer fortiden, bestemmer fremtiden”.

På trods af al denne forfølgelse og uagtet mainstreammedier og magthaveres uretfærdige forfølgelse af ham er Tommy Robinson blevet stående. Og i den sidste måned har han rejst sig og er stillet op i nordvest-England som uafhængig løsgænger til Europaparlamentsvalget. Undervejs på sin valgkampagne har han opsøgt almindelige lønmodtagere i arbejderkvarterer og sociale boligbyggerier, hvor han er blevet mødt af et stort og velvilligt indstillet publikum, men han er også blevet udsat for de sædvanlige racisme og nazisme-skældsord fra venstrefløjens moddemonstranter og to gange har han fået en milkshake smidt i hovedet. Den ene overfaldsmand, Danyal Mahmud, fik ligefrem opbakning i de engelske mainstreammedier, et konservativt parlamentsmedlem bifaldt overfaldet og flere aviser bragte en falsk reportage, hvor Mahmud påstod at Robinson skulle have opsøgt ham og at han tilfældigvis tabte sin milkshake ”ud af hånden”. Accepten og opfordringen til vold mod Tommy Robinson som EP-kandidat har været klar og utvetydig fra den engelske mainstream. Ligesom den i sin tid var mod den hollandske politiker Pim Fortuyn.  

Lørdag den 18.05 kom den så også: den rå, barbariske vold mod selve demokratiet. Tommy Robinson afholdt i Oldham ved Manchester et EP-vælgermøde med familier og børn. Robinson havde bevidst valgt, at afholde sit demokratiske vælgermøde et afsides sted uden en stor muslimsk befolkningsgruppe, men på videoen ser man politiet eskortere en bande maskerede muslimske voldsmænd fra Muslim Defence Leage flere kilometer hen til EP-valgarrangementet, hvor de angriber de fremmødte borgere med sten, metalstænger og sakse i det øjeblik de ankommer. Det fremgår af videoen at politiet ser passivt til da gruppen af muslimer udløser volden og det fremgår, at der i blandt voldsofrene var familier og børn. Her har vi altså en ordensmagt i England, som ligefrem bistår et overfald på et demokratisk vælgermøde. Og medier, der støtter angrebet på demokratiet. https://www.tr.news/islamic-attack-what-really-happened-yesterday-in-oldham/?fbclid=IwAR1d0iHBpwXO3krRQ15GLOwAeLa7bCnD_iGyFz5DdQGkIHOOWwTWIx-JBh0

Engelske mainstreammedier fremstillede dette angreb på demokratiet og på fredelige vælgere – som et slagsmål mellem to grupper. Journalisterne formulerer sig med en række passiver for at sløre, hvem der udløste volden i Oldham d. 18.05. Således f.eks. Manchester Evening News: "Genstande blev kastet og politibiler ødelagt, da der opstod vold ved et Tommy Robinson-arrangement i Oldham”. Aviserne The Independent og The Guardian slører voldsmændenes identitet og lægger indirekte op til at Tommy Robinson og hans tilhængere selv havde ansvaret.

Her må man forestille sig, hvad reaktionen havde været i mainstreammedier både i England og Danmark, hvis det modsatte var sket: At en gruppe arbejderklasseenglændere havde angrebet et muslimsk vælgerarrangement i forbindelse med et demokratisk valg. Medierne ville have svælget i et sådant overgreb mod demokratiet, men når det drejer sig om Tommy Robinson er normale retsstatslige og demokratiske spilleregler og enhver anstændighed sat ganske ud af kraft. Derfor er hans sag væsentlig at fortælle om – og naturligvis også fordi ingen mainstreammedier eller ytringsfrihedsorganisationer i Danmark udover TFS overhovedet vil beskæftige sig seriøst med Tommy Robinson som fænomen.

Stats-og mediemagten kontrollerer stadig fortiden og nutiden, men undervejs i mediemagtens daglige To Minuters Had er flere og flere almindelige englændere begyndt at høre efter, hvad Emmanuel Goldstein rent faktisk siger. Tommy Robinson har demokratisk mobiliseret sin base blandt almindelige lønmodtagere og arbejderklasseenglændere og dermed har han allerede vundet. Også selvom han næppe opnår stemmer nok til at komme i Europaparlamentet. Og derfor bestemmer Big Brother ikke længere fremtiden.

 

Artiklen har været bragt i 24Nyt

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg