"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Morten Sabroe håner Westergaard

28. oktober 2009 - Den løbende - af Uwe Max Jensen

Westergaards Muhammed-tegning er amatøragtig og uden satirisk raffinement

Journalist og forfatter Morten Sabroe vil være Sappho's læsere bekendt, da han i programmet Ugerevy på Danmarks Radio's P3 i maj fremkom med en skarp kritik af Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegaard, den hollandske politiker Geert Wilders og Naser Khader, som Sabroe betegnede som "dummere end de fleste døre". Desuden lod Morten Sabroe forstå, at Trykkefrihedsselskabet var et selskab af ældre mænd og damer, der allesammen så ud, som om de burde gå med burka:

"Nu skal man jo ikke sige noget om folks udseende, men der er nogle mennesker, hvor bare man ser dem, ligesom med Wilders, at man får sku’ sådan en dårlig smag i munden," sagde Morten Sabroe i Ugerevy.

Nu er Morten Sabroe barslet med en ny bog i samarbejde med forfatterkollegaen Jørgen Leth. Bogen er en såkaldt mailsamtalebog betitlet Det er derfor de knepper så meget i dette land. Ifølge udgiveren Politikens Forlag er indholdet i samtalebogen "nærgående, tankevækkende, provokerende, lattervækkende - men aldrig forudsigeligt og slet, slet ikke kedeligt."

Om det passer kan eventuelle læsere af bogen selv afgøre, om Kurt Westergaard skriver Morten Sabroe, at han blev ”helgenkåret for en fuldstændig amatøragtig tegning, en tegning der var helt uden satirisk raffinement”.


Læs også artiklen Kunstrektorens platte kommentar

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg