Lad det være sagt med det samme: Vi er i Trykkefrihedsselskabet glade for og stolte af, at vi har givet vores fornemme ytringsfrihedspris, Sapphoprisen, til Tommy Robinson. Ikke nok med, at han til fulde lever op til kriterierne for at modtage prisen, som er at man skal have ”…leveret et uforfærdet og kompromisløst forsvar for det frie ord”, han er også den af alle vore prismodtagere, der har måttet tåle mest for at sige, hvad han mener og stå fast på sine synspunkter:
Han er blevet truet på både sig selv og sin familie, han er blevet overfaldet af meningsmodstandere.
Han er blevet chikaneret af de britiske myndigheder og politi.
Han er blevet udskammet og defameret af politikere, meningsdannere og mainstreammedier.
Han er blevet blokeret på stort set alle sociale platforme, har fået lukket sin paypal-konto, så han ikke kunne samle penge til sit arbejde og han er de seneste to år blevet sendt i retten og i fængsel den ene gang efter den anden på et yderst tvivlsomt grundlag, der ellers aldrig har udløst fængselsstraf.
Alt sammen i et forsøg på at lukke munden på ham.
Hans utrættelige forsvar for de svageste i det britiske samfund og for at give stemme til den arbejderklasse, der lider mest under de sociale og kulturelle konsekvenser af den voldsomme befolkningsudskiftning i det engelske samfund er unik og uden fortilfælde. Og det har gjort ham til en af de mest elskede personer i England – og en af de mest omstridte. Og hans kamp for det frie ord har som sagt haft store, personlige omkostninger for ham selv og hans familie.
Alt dette var nok en historie værd, men det er sørgeligt at måtte konstatere, at ingen mainstreammedier i kongeriget Danmark synes at interessere sig for Tommy Robinsons historiske betydning som socio-kulturel whistleblower og katalysator for ytringsfrihedens stadigt trangere kår i England såvel som i resten af Europa. De er langt mere optagede af, at Tommy Robinson for femten år siden fik en voldsdom efter et fuldemandsslagsmål med hvad der viste sig at være en betjent uden for tjeneste. Og at han i 2011 fik endnu en dom for at nikke en nynazist en skalle.
Disse omstændigheder samt hans direkte og konfrontatoriske stil som gadejournalist fratager ifølge mainstreampressen Tommy Robinson hans troværdighed og gør det helt forståeligt, at han er blevet frataget stort set alle platforme, hvor han ellers kunne komme til orde og hvor han har haft millioner af følgere. En omstændighed, der ellers burde vække interesse for hans sag, for hvorfor er han så populær?
Den interesse er åbenlyst ikke til stede hos danske medier. Det er både påfaldende og deprimerende, at den danske presse behandler Tommy Robinson præcis som den britiske, og at der er en tilsvarende ligegyldighed over for, om han rent faktisk har noget vigtigt at sige.
Med tildelingen af Sapphoprisen til Tommy Robinson placerer Trykkefrihedsselskabet sig endnu en gang præcis dér, hvor vi skal stå: I ytringsfrihedens frontlinje. Der hvor vi har placeret os hver gang, vi har uddelt Sappho-prisen.
Artiklen har været bragt i Den Korte Avis
