"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Mænd af den rette støbning

15. marts 2010 - Artikel - af Uwe Max Jensen

Uwe Max Jensen

Trykkefrihedspris til historikeren Kim Møller, æresmedlemskab til bladtegner Kurt Westergaard og genvalg til formand Lars Hedegaard på Trykkefrihedsselskabets generalforsamling

Ytringsfriheden er ikke, hvad den har været. Det kunne deltagerne i Trykkefrihedsselskabets generalforsamling lørdag i Vartov i København ved selvsyn konstatere. På gaden foran Vartov var der posteret en uniformeret betjent. I gården yderligere to, og på førstesalen, hvor generalforsamlingen blev afholdt, var både folk fra PET og uniformeret politi til stede. Det var en påmindelse om - hvis nogen da stadig skulle være i tvivl - at retten til at trykke, tegne og tale ikke længere er en selvfølge, og at radikale kræfter vil ytringsfriheden til livs.

Kurt Westergaard tildeles et æresmedlemskab af Selskabets formand

I 1970’erne demonstrerede en større gruppe kristne mod kunstneren Jens Jørgen Thorsens planlagte spillefilm om Jesu sexliv. Til stor moro for den fremmødte presse gik Thorsen med i den kristne demonstration, der altså var vendt mod hans egen film. I 2010 kræver det 10 pistolbevæbnede mænd og kvinder at beskytte tegner Kurt Westergaard, når han møder frem til et lukket møde. Den Viby-baserede Muhammed-tegner var nemlig i København for som den første og hidtil eneste at modtage et æresmedlemskab af Trykkefrihedsselskabet. Men det vender vi tilbage til.

Det var ikke kun politiet, der fyldte godt op i Vartov. Omkring 150 medlemmer af Trykkefrihedsselskabet havde også lagt vejen forbi for at deltage i generalforsamlingen. Her kunne medlemmerne indledningsvist opleve en formand, der bekendtgjorde, at Trykkefrihedsselskabet trods mediestormen i december og januar stod stærkere end nogensinde. Trykkefrihedsselskabets medlemstal er vokset fra 530 ved sidste års generalforsamling til mere end 800, oplyste Lars Hedegaard og konstaterede, at Trykkefrihedsselskabet i dag står stærkere end på noget tidspunkt i sin fem-årige historie. Også formand Lars Hedegaard står stærkt, han blev senere på dagen genvalgt til bestyrelsen som valgets topscorer med 117 stemmer.

Lars Hedegaards tale ved generalforsamlingen kan læses her

Fonden for Kritisk Journalistik

Helle Merete Brix, der er administrerende chefredaktør for Trykkefrihedsselskabets internettidsskrift Sappho, var den næste i talerrækken. Hun fortalte om Sappho og Fonden for Kritisk Journalistik, der skal gøre det muligt for Sappho at blive endnu bedre til at opfylde ambitionerne om at levere undersøgende journalistik, kulturjournalistik og samfundsanalyse. Og hun opfordrede til at donere til fonden.

Efter de indledende taler blev Trykkefrihedsselskabets regnskab gennemgået. Forskellige aspekter af regnskabet påkaldte sig journalist Leif Blædels opmærksomhed. Blædels indvendinger blev prompte imødegået, da han i strid med fakta påstod, at Trykkefrihedsselskabet modtager offentlige tilskud. Om journalisten overhovedet har en interesse i Trykkefrihedsselskabet udover af polemisk karakter, er der ikke meget, der tyder på. Leif Blædel forlod i hvert fald generalforsamlingen i pausen, inden stemmerne til valget til bestyrelsen var talt op.

Trykkefrihedsselskabets nye bestyrelse - 7 kvinder og 4 mænd

Ny i bestyrelsen blev i øvrigt billedkunstneren Firoozeh Bazrafkan, der i en ultrakort præsentationstale begrundede sit kandidatur til bestyrelsen på følgende vis:
”Jeg stiller op, fordi jeg elsker at ytre mig.”

Ville være anonym

Efter en kort pause begrundede Trykkefrihedsselskabets næstformand Katrine Winkel Holm uddelingen af årets Trykkefrihedspris til historikeren Kim Møller, der driver Danmarks mest læste politiske blog Uriasposten.

”Jeg er ikke den store taler, så jeg vil gøre det kort, uden at det virker pinligt,” sagde Kim Møller som indledning til sin tale, og blogredaktøren gav dermed et eksempel på den humor, der indimellem også optræder på Uriasposten blandt mere hårdtslående politiske pointer og den vedvarende og minutiøse demaskering af medierne herunder ikke mindst Ritzaus Bureau og Danmarks Radio.

Ovenpå den morsomme indledning blev Kim Møller, der i februar blev slået ned med flasker og overdænget med spark af en gruppe på 8-10 maskerede personer i forbindelse med dækningen af en demonstration i Århus, mere alvorlig. Han fortalte, at hvis han skulle starte med at blogge i dag, ville han gøre det anonymt. Han gav herefter en række eksempler på de trusler, han har modtaget senest i forlængelse af overfaldet i Århus. Trods truslerne lovede Kim Møller afslutningsvis, at han heller ikke fremover dukker nakken, men derimod fortsætter sit arbejde med forøget styrke.
Denne forsikring udløste stående klapsalver til modtageren af årets Trykkefrihedspris.

Den effektive selvcensur

Efter hyldesten til Kim Møller blev det en om muligt endnu mere populær mands tur til at blive hædret. Det var Muhammed-tegneren Kurt Westergaard, der blev udnævnt til Trykkefrihedsselskabets første og hidtil eneste æresmedlem. I sin begrundelse sagde formand Lars Hedegaard:

”Når Rasmussen’erne (Poul Nyrup, Anders Fogh og Lars Løkke, red.) er glemt, er der ét navn, der vil stå tilbage. Det er Kurt Westergaard. Meget få kan stå model til de trusler og angreb, han har været udsat for. De fleste ville bryde sammen.”

Akkompagneret af stående klapsalver gik tegneren med den karakteristiske halsklud og de knaldrøde bukser på talerstolen.

”Man kunne ønske, at det var mere enkelt med den her trykkefrihed,” sagde Kurt Westergaard og efterlyste ironisk et censurråd bestående af Birthe Rønn Hornbech, Uffe Ellemann, imam Pedersen og en folkekirkepræst med universalnøgle til alle landets kirker. Tegneren tilføjede dog besk:

”Men vi har fået noget, der er meget mere effektivt: Selvcensuren.”

Tegneren nærede heller ikke store forhåbninger til fremtiden:

”Hvordan bliver det fremover? Det er jo ikke nemt at vide, men problemer skal der nok blive.”

Til sidst takkede Kurt Westergaard for æresmedlemskabet:

”Jeg opfatter det som en solidaritetserklæring. Jeg er ved godt mod, og sådan noget som dette æresmedlemskab stiver mig vældigt af.” 

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg