"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Macron vil forhindre fake news på nettet

22. august 2018 - Artikel - af Kirsten Valeur

http://www.elysee.fr/communiques-de-presse/article/portrait-officiel-du-president-de-la-republique/

Loven vil give mere magt til Frankrigs medieråd CSA for at forhindre, at udenlandske meningsmedier udsender, hvad der betragtes som "propaganda" i Frankrig. Her sigter man til Russia Today og Sputnik, der dog ikke har nogen større tilhørergruppe i Frankrig. Huyghe mener, at hvis hensigten kun er at beskytte svage sjæle mod indflydelsesrige russiske mediers forfærdelige løgne, er det ret latterligt at udarbejde en lov for det.

 

Macrons nytårstale til pressen

Macron annoncerede den 3. januar 2018 under sin nytårstale til pressen, at et kommende lovforslag skal forsøge at dæmme op for udbredelsen af 'fake news' – navnlig på nettet og under valgkampe. Han sagde i sin tale: "Hvis vi gerne vil beskytte de liberale demokratier, er vi nødt til at være stærke og have klare regler." Og videre: "I tilfælde af spredning af falske nyheder vil det blive muligt at nedlægge fogedforbud for at slette det pågældende indhold, fjerne links til siden, fjerne den pågældende brugers konto eller blokere adgangen til internetsiden."

 

Baggrund for forslaget

Under præsidentvalgkampen i foråret 2017 mente Macron at være udsat for falske rygter på nettet, såsom at han skulle have en bankkonto på Bahamas, at hans valgkamp blev finansieret af Saudi-Arabien, og at han skulle have et udenomsægteskabeligt homoseksuelt forhold. Han beskyldte Rusland for at sprede propaganda og misinformation.

Også valgkampen i USA i 2016 skulle have været påvirket af propaganda fra Rusland til fordel for Trump.

 

Reaktioner

Forslaget har mødt modstand, for hvordan definerer man 'fake news'? Loven skal være gældende i de sidste 3 måneder op til et valg, men hvornår er det relevant, at man befinder sig i en valgperiode? En dommer får kun 48 timer til at afgøre, hvorvidt et givet udsagn er 'fake news', og det er en betænkelig kort frist.

Journalister uden Grænsers (RSF) generalsekretær Christophe Deloire har om bekæmpelsen af 'fake news' udtalt: "Det er naturligvis mere nødvendigt end nogensinde, at internetbrugeren kan skelne mellem rigtige og falske nyheder, som han støder på. Kampen mod falske nyheder bør dog foregå ved at fremme en fri og uafhængig journalistik, hvorved vi får pålidelige kvalitetsnyheder."

Også Center for Informationsetik (ODI) mener, at der snarere skal sættes ind ved at fremme brugernes skeptiske sans og formidlernes professionalisme, end at staten skal blande sig med lovgivning på området, da det ville kunne kompromittere pressefriheden.

ODI's leder Patrick Eveno udtaler: "Kampen mod 'fake news' bør snarere være en fælles kamp for mediernes fagfolk, der går sammen om at definere regler for en fælles etik, identificere 'fake news' og fremme nyheder, der ikke er falske. Det kan kun være en fælles indsats for selvregulering, der er uafhængig af staten."

Advokat i presseret Emmanuel Riglaire udtaler: "Det er et helt urimeligt angreb på ytringsfriheden." Ifølge Riglaire bliver fordrejninger nu strafbare, og man har ikke længere lov til at overdrive eller tage fejl.

Parlamentsmedlem Alexis Corbière fra det venstreorienterede parti La France Insoumise har på BFMTV givet udtryk for, at han er "temmelig bekymret" over lovforslaget. Han fortsatte: "Hvad er en falsk nyhed? Hvordan forhindrer man den? Der findes lovbestemmelser for at imødegå falske nyheder på de sociale medier (...) Man skal være påpasselig med ikke at indføre noget, der forrykker balancen i loven fra 1881, der garanterer pressefriheden."

Også oppositionspartiet Republikanerne kritiserer forslaget. Talsmanden Gilles Platret skriver på Twitter: "Prinsen vil fremover bestemme, hvem der må kommentere, kontrollere og afgrænse prinsen. (...) Forstå det, hvem der kan, at denne mand i beruselse over sin egen magt skubber grænserne faretruende hver eneste dag." Han suppleredes af sin kollega Lydia Guirous: "Ønsker Emmanuel Macron at gøre journalisterne til sin historiefortællings pressemedarbejdere? Dette forslag er farligt for pressefriheden." Partilederen Christian Jacob kalder lovforslaget for "meningstyranni".

 

Der findes allerede lovgivning på området

Der findes allerede lovgivning på området: paragraf 27 i presseloven fra 1881, straffelovens paragraf 322,

valglovens paragraf L97 og finanslovens paragraf L465-1. Lederen af Forbundet for den Uafhængige Presse for Online Information (Spiil) Jean-Christophe Boulanger påpeger, at det allerede er ulovligt at udgive falske oplysninger under valgkampe, lige som der allerede findes fremgangsmåder for at gøre opmærksom på og identificere 'fake news' på de sociale medier.

 

Forskningsdirektør Huyghes analyse

Direktøren for Det Samfundsøkonomiske Forskningsinstitut (Iris) François-Bernard Huyghe mener, at der kan have været tre årsager til Macrons lovforslag: personligt, ideologisk og strategisk.

Personligt kan han være oprigtigt overbevist om, at "mørke kræfter" (russerne, populister, ..) med alle midler forsøger at ramme ham.

Ideologisk er han eliternes præsident for dem, der er åbne og progressive og overbeviste om, at globaliseringen er et gode, mens dem, der er imod dette, må være ekstremistiske tåber, hvis frygt må skyldes deres demens, og der må sættes ind for at forhindre dem i at få indflydelse. Paradoksalt nok hyldede den selvsamme elite ellers tidligere internettets frirum og så nettet som et vigtigt redskab til at omstyrte alle former for undertrykkelse. Man hyldede de sociale mediers frihedsskabende magt og talte om "Twitter-revolutioner".

Strategisk vil Macron frem mod EU-Parlamentsvalget i 2019 kunne benytte loven til at diskvalificere sine modstandere og fremme ideen om en politisk opdeling mellem de fornuftige pro-europæere på den ene side og på den anden side diverse ekstremister på yderfløjene, der får opbakning takket være nettets udbredte konspirationer og løgne.

Internetgiganterne (Google, Apple, Facebook, Amazon – GAFA) har i dag den reelle magt. De kan selv bestemme, om de vil censurere deres brugere. Internetgiganternes ledelser består af folk, der alle er rundet af det samme progressive, ideologiske miljø. Dette kommer blandt andet til udtryk, når Facebook beslutter at lukke Generation Identitærs Facebook-konto.

Der er også økonomiske årsager til deres censurpolitik. I Facebooks bestræbelser på at tiltrække annoncekroner vil de gøre deres platform til et positivt og populært varemærke præget af humanisme og åbenhed over for verden. De vil derfor censurere indhold, der kan opfattes som hadefuldt.

De store internetplatforme vil dog også udvise imødekommenhed over for myndigheders henvendelser om for eksempel fjernelse af vulgært indhold for at opnå lokal velvilje, blandt andet fordi de har behov for placering af deres servere lokalt.

Huyghe er ikke overbevist om, at falske nyheder har nogen synderlig indflydelse på den demokratiske proces. Folk har trods alt en kritisk sans. Der er ikke etableret nogen klar sammenhæng mellem udbredelsen, heller ikke forsætlig, af falske nyheder og politisk manipulation.

Med den nye lov vil en dommer lettere kunne henvende sig til en platform for at få den til hurtigere at fjerne krænkende indhold. Platformens ansvarlige får en fastsat frist til at fjerne indholdet. Det gør GAFA dog allerede. Lovens hensigt er endvidere at skabe større gennemsigtighed om finansieringen af platformenes sponsorerede indhold, hvilket Huyghe umiddelbart synes er en udmærket idé.

Loven vil give mere magt til Frankrigs medieråd CSA for at forhindre, at udenlandske meningsmedier udsender, hvad der betragtes som "propaganda" i Frankrig. Her sigter man til Russia Today og Sputnik, der dog ikke har nogen større tilhørergruppe i Frankrig. Huyghe mener, at hvis hensigten kun er at beskytte svage sjæle mod indflydelsesrige russiske mediers forfærdelige løgne, er det ret latterligt at udarbejde en lov for det.

"Princippet om, at man er uskyldig indtil det modsatte er bevist, gælder ikke på nettet. Man ser somme tider lynchninger der er meget hårde i løbet af meget kortere tid end det ville tage for retsvæsenet at bestemme skyldsspørgsmålet. Man kan ikke sige alt, og der skal gælde en lov. Men jeg mener trods alt, at man skal være meget varsom med at indskrænke et frihedsrum. "

 

Lovbehandling

Lovforslaget var den 7. juni til førstebehandling i Nationalforsamlingen, hvor Macrons parlamentsgruppe La République en marche sidder på 309 af de i alt 577 pladser. Der var kommet 216 ændringsforslag, og efter en længere ophidset debat blev den videre behandling udskudt, indtil lovforslaget blev vedtaget den 4. juli.

 

Forslaget blev herefter den 26. juli sendt til førstebehandling i senatet, hvor centrum-højre partierne har flertal. Forslaget blev uden forudgående debat forkastet med 288 stemmer imod og 31 stemmer for.

Republikanernes ordfører for lovudvalget Christophe-André Frassa begrunder forkastelsen med tvivl om "de forelåede foranstaltningers effektivitet" og "risici for uforholdsmæssigt store indgreb i kommunikationsfriheden".

Teksten er nu sendt tilbage til nationalforsamlingen.

 

Artiklen har været bragt i 24Nyt

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg