"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Måske er tiden kommet til at sende Lars Seier en bog…

19. februar 2020 - Artikel - af Kit Louise Strand

Der er ingen undskyldning for, at frihedselskende europæere på den borgerlige fløj ikke for længst har sat sig ind i fænomenet islam

For år tilbage i en kronik af de daværende SAXO-Bank-ejere, Kim Fournais og Lars Seier Christensen tilbød de kvit og frit at fremsende alle interesserede et eksemplar af bogen, Atlas Shrugged af Ayn Rand: De ønskede at udbrede kendskabet til denne ikoniske figur inden for liberalistisk tænkning i håbet om at rykke nogle læsere politisk og fremme en større forståelse for kapitalisme.

”Aldeles glimrende ide! – og generøst tilmed”, tænkte jeg og var hurtig på tasterne for at sikre mig mit eget eksemplar: Hvis du vil vinde gehør for dine synspunkter og have folk til at fatte dybden af et område, begynder det meget ofte med en anbefaling af relevant litteratur eller som her – en ren foræring.

Jeg har siden med interesse fulgt Lars Seiers indspark i den offentlige debat, anerkendt tiltag som hans støtte til Liberal Alliance og etableringen af netavisen 180 grader, og er på lange stræk enig med ham i, at Danmark ikke i tilstrækkelig grad udnytter sit potentiale, men bedøver befolkningen med halvdårlige velfærdsydelser. Og ligesom han gav udtryk for i Berlingske-interviewet med Mikkel Andersson (d. 8. februar 2020) er også jeg både ærgerlig over og bekymret for, at den borgerlige fløj i DK kommer til at ligge i ruiner en rum tid.

I samme interview blev Lars Seier citeret for at være ”ked af det, der sker hos nogle dele af borgerligheden, hvor man har fået den her mærkelige gruppering, som stort set ikke har andet end islamkritik på hjernen”. I den forbindelse slog Seier Nye Borgerlige og Stram Kurs sammen med Trykkefrihedsselskabet. Her må jeg som gammelt bestyrelsesmedlem i TFS minde om, at TFS ikke er et politisk parti, men en tværpolitisk forening, hvis eneste raison d'être ifølge vores vedtægter er ”at træde i brechen for det frie ord hvor som helst, dette er truet, og uanset, hvem der truer det, idet foreningen støtter sig til grundlovens §77, der fastslår, at "enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene”. Foreningen vil bestræbe sig på at yde hjælp og beskyttelse dér, hvor ytrings- og åndsfriheden er truet”.

Det er altså ikke TFS’ skyld, at den borgerlige fløj ligger i ruiner!

Man kunne hævde, at den borgerlige fløj selv bærer skylden, da den ikke forholder sig kritisk nok til velfærdsstaten og erkender, at den virker som magnet for indvandring af især muslimer. Jeg tillader mig at være så generaliserende, selvom jeg er fuldt ud klar over, at der er muslimer, der godt kan underordne sig spillereglerne i vores demokrati.

Hvorom alting er, så ændrer Islam vores land, vores europæiske kontinent, radikalt. Venstrefløjen har som sædvanligt intet fattet, men snarere annekteret islam (sammen med den hysteriske ”klimakrise”) som en afløser for den aflyste klassekamp. Der er imidlertid ingen undskyldning for, at frihedselskende europæere på den borgerlige fløj ikke for længst har sat sig ind i fænomenet islam og erkendt de konsekvenser som massiv indvandring fra Mellemøsten allerede har fået på vores lande: Massive udgifter til integration; udgifter, der ikke ser ud til at virke efter hensigten, ændret befolkningssammensætning, ghettoer, et bebyrdet politikorps og retsvæsen, koranklodser i byerne, vold, det ene terroranslag efter det andet, og i England den – takket være Tommy Robinson - kendte grooming-skandale samt permanent undtagelsestilstand i Frankrig, blot for at nævne nogle få.

Talrige er de personer og politikere, der de sidste fyrre år har advaret om truslen og som blot – i bedste fald – er blevet mødt med en skuldertrækning eller hovedrysten, men som regel med udskamning og defamering.

Undersøgelser foretaget af bl.a. hollænderen Ruud Koopman, der de sidste 20 år har forsket i islams (manglende) evne til at integrere sig i et vestligt demokrati, af tyskeren Thilo Sarrazin og herhjemme, af bl.a. CEPOS og JP, taler deres eget, tydelige sprog, og en anselig mængde udgivet litteratur belyser området. Alligevel møder man som oftest en mur, når man bringer emnet til debat overfor borgerlige. Er det forfængelighed, imagepleje, der gør sig gældende? Er det også borgerliges tyrkertro, at muslimske indvandrere som noget helt uundgåeligt annammer vestlig demokrati og kultur den dag de sætter foden i Danmark – og at sekulariseringen klarer resten? Mangler borgerlige viden, inspiration – en litteraturliste måske? Eller er det slet og ret modet, der svigter? Hvem ved…

Ved nærmere eftertanke; måske er tiden kommet til at sende Lars Seier en bog…

 

Artiklen har været bragt i Den Korte Avis