Mens Politikens ledelse og avisens kvindelige journalister mener, at undskyldninger og islamisk kancelli-sprog er vejen frem mod større forståelse og dialog, er den svenske Muhammed-tegner Lars Vilks af en ganske anden overbevisning.
I et interview med svenske Aftonbladet (10. marts 2010) siger Lars Vilks:
"Jeg må fortsat leve med truslen. Og en undskyldning kommer jeg ikke til at give. Det er det værste, jeg kan gøre."
For at understrege sin pointe har Lars Vilks lagt en ny Muhammed-tegning ud på sin blog Vilks.net. Der er tale om Vilks' oprindelige tegning af religionsstifteren Muhammed som en rondellhund (rundkørselhund, red.). Men den sort-hvide stregtegning er via et tegneprogram blevet elektronisk farvelagt med farvekridt.
I billedteksten til tegningen skriver Lars Vilks polemisk, at den farvelagte tegning af Muhammed måske falder bedre i kritikernes smag. Ovenpå den fornyede debat om Lars Vilks i forlængelse af afsløringen af drabsplanerne i Irland, beskylder flere skribenter nemlig kunstneren for at være en dårlig tegner. Noget tilsvarende var tilfældet i Danmark i efteråret 2007, hvor Berlingske Tidendes chefredaktør Lisbeth Knudsen pludselig sprang ud som kunstanmelder, da hun i Mediemagasinet Pressemøde på TV2 News fortalte, at Berlingske Tidende afstod fra at vise Lars Vilks ’ Muhammed-tegninger, fordi tegningerne ifølge Knudsen var (kunstnerisk) "elendige".
Hverken indebrændt eller udbrændt, men levende
Til gengæld kan Lars Vilks glæder sig over en fuldtonet kunstnerisk (og moralsk) hyldest i denne uges udgave af Weekendavisen, hvor avisens kulturredaktør Henrik Wivel på lederplads skriver om Lars Vilks.
Om Vilks' livsværk kolossalskulpturen Nimis skriver Henrik Wivel:
"Han (Lars Vilks, red.) har igennem de sidste 30 år stort set hver dag krydset til fods hen over Kullen og brat ned på nordsiden til Skandinaviens mest spektakulære stykke land art med navnet Nimis."
Om Vilks' Muhammed-tegninger og deres effekt på Sverige:
"Sverige har meget at takke Lars Vilks for. Det var Vilks , der i en solidarisk erklæring med sine danske kolleger i 2007 skabte den tegning, som bragte det officielle Sverige og den svenske offentlighed ud af den moralske magtfuldkommenhed og ind i den aktuelle virkelighed. Hvor den politiske offentlighed i Sverige var mindre end halvhjertet i støtten til Jyllands-Posten og daværende statsminister Anders Fogh Rasmussens ord om, at et demokrati ikke undskylder ytringsfriheden, bragte Vilks sagen hjem til Sverige to år efter, og gjorde den nærværende. Statsminister Fredrik Reinfeldt og den øvrige politiske og kulturelle offentlighed stod dengang og står i dag fast på ytringsfriheden og på de kunstneriske og demokratiske rettigheder."
Henrik Wivel afslutter lederen med at omtale den danske taknemmelighedsgæld til Lars Vilks:
"DANMARK har også meget at takke Lars Vilks for. I kraft af hans solidariske gestus, men også i kraft af hans eksempel. Manden har med et generøst overskud brugt de konkrete trusler imod sin person som skabende drivkraft. Han betragter mindst af alt sig selv som offer, og sit liv med kunsten som en tragedie. Han insisterer i stedet på den store potentielt forløsende humor. Det kræver en mand af civilcourage og mod, men også en mand af munterhed. Han er hverken indebrændt eller udbrændt, han er levende."
Læs også - Jeg bliver ved, til pennen falder ud af hånden på mig (Sappho's portræt af Kurt Westergaard, hvor Westergaards forhold til at undskylde bliver berørt).
Profeten siger undskyld
