"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Lars Vilks gennemfører ny forelæsning på Uppsala Universitet

25. maj 2010 - Artikel - af Uwe Max Jensen

Uwe Max Jensen

Tæv og trusler afholder ikke Lars Vilks fra at stille op som forelæser igen. Det er ikke pøblen, der skal bestemme, hvad der bliver forelæst i på et svensk universitet, siger han til Sappho.

 

Afdelingen for filosofi ved Uppsala Universitet har besluttet at invitere kunstneren Lars Vilks, så han kan færdiggøre den forelæsning om kunst og ytrinsfrihed, som utilfredse tilhørere med muslimsk baggrund afbrød med vold, da Lars Vilks gæstede universitetet i begyndelsen af maj. Forelæsningen finder sted til efteråret.

Vice-rektor for Uppsala Universitet, Anders Hallberg, mener, at universitetets afdeling for filosofi er nået frem til den rigtige beslutning.

"Afdelingen har truffet en klog beslutning. Lars Vilks skal have lov til at holde sin forelæsning," siger vice-rektoren i en pressemeddelelse.

Afdelingen for filosofi spurgte i morges Lars Vilks om, han var interesseret i at gennemføre sin forelæsning. Lars Vilks sagde straks ja.

"Selvfølgelig. Der er tale om en principsag. Det er skidt, hvis man giver efter for pøbelvælde. Pøblen skal ikke bestemme, hvad der bliver forelæst i på et svensk universitet," siger Lars Vilks til Sappho.

Med tanke på, at du blev overfaldet sidst, og at du i forlængelse af episoden blev udsat for forsøg på mordbrand, har du så nogen betænkeligheder ved at stille op igen?

"Jeg er bedre forberedt denne gang. Jeg tager mine sygekassebriller på. Dem bruger jeg, når jeg spiller fodbold. De går ikke så nemt i stykker (Lars Vilks' briller blev smadret ved overfaldet på Uppsala Universitet, red.)," fortæller Lars Vilks.

Der forelægger endnu ikke nærmere detaljer omkring tidspunktet for den ny forelæsning.

Læs også:

Sigtet for Vilks-attentat er ven med islamisk hadprædikant

Tilhører ved Vilks-forelæsning blev slået og spyttet på

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg