"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Hvorfor vil Det Jødiske Samfund ikke deltage i vores møde om antisemitisme i Danmark?

27. august 2020 - Artikel - af Aia Fog

Det er besynderligt, at Det Jødiske Samfund, der tydeligvis har lagt et stort arbejde i at dokumentere overgreb på danske jøder, vægrer sig ved at komme og fortælle om problemerne, når vi i Trykkefrihedsselskabet reagerer på oplysningerne og arrangerer en offentligt debat om antisemitisme i håbet om at kunne komme den til livs.

Jeg har haft en meget mærkelig oplevelse i forbindelse med planlægningen af Trykkefrihedsselskabets møde på tirsdag om antisemitisme i Danmark.

En afgørende dokumentation for den stigende antisemitisme i Danmark, er den rapport over ”antisemitiske hændelser” som det Jødiske Samfund udarbejder ca. en gang årligt. ”Hændelserne” dækker over alt fra verbal chikane og udskamning til voldelige overfald og den seneste rapport, der dækker 2018, viser en stigning på 50% fra året før. En skræmmende stigning, der ikke bliver mindre skræmmende af, at mørketallet sandsynligvis er meget stort.

Det var derfor oplagt at invitere formanden for Det Jødiske Samfund, Henri Goldstein, til at være paneldeltager ved mødet, så han fik mulighed for at uddybe den foruroligende stigning i antallet af angreb på danske jøder. Men det ville han ikke. Eller rettere: han ville kun komme, hvis der i panelet også var repræsentanter fra venstrefløjen.

Vi ville meget gerne have en repræsentant fra enten Enhedslisten eller SF i panelet. Ikke mindst fordi venstrefløjens had mod staten Israel er så påfaldende og fordi der på den politiske venstrefløj er en sær appeasement-indstilling over for antisemitisme – sandsynligvis fordi næsten alle voldelige angreb på danske jøder begås af muslimer. Vi forsøgte derfor ihærdigt at få en repræsentant for venstrefløjen til at komme til mødet, men lige meget hvilken dag vi foreslog Enhedslisten eller lige meget hvem vi spurgte, så var der ingen, der kunne den dag. Vores gentagne henvendelser til SF på Christiansborg blev simpelthen aldrig besvaret.

Jeg vil gerne understrege, at Henri Goldstein var både venlig og høflig, men hans uvilje mod at deltage i Trykkefrihedsselskabets debat var ikke til at tage fejl af, og jeg tænker, at han har været lettet over, at vi ikke kunne få repræsentanter fra hverken EL eller SF til at deltage, så han selv kunne slippe.

Det er besynderligt, at Det Jødiske Samfund, der tydeligvis har lagt et stort arbejde i at dokumentere overgreb på danske jøder, vægrer sig ved at komme og fortælle om problemerne, når vi i Trykkefrihedsselskabet reagerer på oplysningerne og arrangerer en offentligt debat om antisemitisme i håbet om at kunne komme den til livs.

Og det er endnu mere besynderligt, at AKVAH, Afdeling for Kortlægning og Videndeling af Antisemitiske Hændelser, nu ikke længere figurerer som en underafdeling af Det Jødiske Samfund på deres hjemmeside. AKVAH eksisterer ganske vist stadig, men man skal søge specifikt på dem og de kan ikke længere ses på forsiden.

Der er en underlig dobbelthed i Det Jødiske Samfunds forsøg på at skabe opmærksomhed om et stigende problem: de vil – og de vil ikke. De tør – og de tør ikke. Og så tilsat dette besynderlige krav om, at støtten til danske jøder og forsvaret for dem tilsyneladende skal komme fra en bestemt kant og have en særlig sammensætning for at de vil tage imod den.

I Trykkefrihedsselskabet mener vi, at åben debat og svesken på disken er den bedste vej til at komme antisemitismen til livs i Danmark, og vi ser frem til præcis det, når vi på tirsdag afholder debat om emnet med journalist og forfatter Bent Blüdnikow, medlem af  Borgerrepræsentationen for DF Finn Rudaizky, menneskeretsforkæmper og seniorforsker Hanna Ziadeh og mig selv. Katrine Winkel Holm er ordstyrer.

Man kan stadig få billetter her

 

Artiklen har været bragt i Den Korte Avis