"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Humorkonference: Af børn, fulde folk og dødsforagtende kunstnere...

13. september 2010 - Artikel - af Sapphos redaktion

Det koster at beskrive verden, som man ser den. Det kunne samtlige deltagere i Trykkefrihedsselskabets konference Humour, Satire and Free-Speech, skrive under på, herunder Mark Steyn (billedet), der ved samme lejlighed modtog Sapphoprisen.

Den lille dreng i eventyret

Der var engang en lille dreng, der hverken havde lært at lyve overfor sig selv eller overfor andre. Ej heller havde han forstået vigtigheden af at sige det, hans omgivelser gerne ville høre. Da H.C. Andersen i fuld offentlighed lod drengen konstatere, at den mægtige kejser da vist ikke rigtig havde noget tøj på, ja, så fik det store konsekvenser. Ikke for drengen, men for kejseren og for hans undersåtter, der havde bildt sig selv og hinanden ind, at de nye klæder var noget af det skønneste, de til dato havde set. Den lille dreng var derimod en helt, og voksne mennesker måtte i almindelighed skamme sig over deres manglende mod til at sætte ord på det åbenlyse.

Har vi lært noget?
Man kunne fristes til at spørge, om vi i dag har lært noget af H.C. Andersens gamle eventyr? Findes der i dag lignende personager, der spankulerer rundt på gader og stræder og påstår ting, der er i åbenlys modstrid med virkeligheden?

Ja, i den grad, siger den canadiske forfatter og kommentator Mark Steyn, der i lørdags modtog Trykkefrihedsselskabets journalistpris – Sappho-prisen. Forestillingen om det paradisiske multikulturelle samfund – som vi enten lever i, eller er på vej imod - må ingen pille ved. Det ER paradisisk, lyder det fra kejseren og alle hans mænd. Men er alt da ved det gamle, kunne man så spørge?

Nej slet ikke, svarer Mark Steyn. Forskellen på eventyret og dagens situation er den, at den lille dreng i dag ville blive overfaldet af folkemængden. Han er ikke længere nogen helt, men et dårligt menneske, der med sine underlødige (og måske snart ulovlige) kommentarer har punkteret drømmen om Det Gode og Det Skønne. Mange vil bruge sprogets værste gloser om ham, mens andre vil sagsøge ham. Andre igen vil føle sig så krænkede over hans bemærkninger og blotte eksistens, at de vil forsøge at slå ham ihjel.

Amerika alene i verden
Det er ifølge Mark Steyn diagnosen på vestlig civilisation anno 2010. Og at manden ved, hvad han taler om - og at det ikke er det mindste eventyrligt - kunne man forvisse sig om lørdag den 11. september – på 9-års dagen for de morderiske flyangreb i New York. Her deltog han sammen med Lars Vilks, Shabana Rehman, Farshad Kholghi og Gregorius Nekschot i Trykkefrihedsselskabets internationale konference under titlen: Humour, Satire and Free Speech.

Hver især har de som kunstnere, komikere og kritikere spillet rollen som den lille dreng i eventyret, og hver især har de betalt prisen. Tvivlede man på det sidste, behøvede man blot at tage et kik rundt i salen, hvor adskillige sikkerhedsvagter var posteret.

America Alone - The end of the world as we know it er titlen på den bog, der gav Mark Steyn hans internationale gennembrud. Bogen beskriver et Europa, der i sit absolutte efterår hverken kan opretholde sig selv befolkningsmæssigt eller kulturelt, og som derfor trues af en hastigt fremadskridende islamisering. Baseret på tørre facts og grundig research har bogen og Steyns øvrige engagement fået stor indflydelse på debatten om islam og det multikulturelle samfund.

Et efter et slukkes lysene
Det var langt fra noget opløftende budskab, den canadiske forfatter havde med sig til København.

”Et efter et slukkes lysene i Europa, fordi de, der har skabt de multikulturelle samfund, ikke vil forsvare dem”, sagde han. ”Forfattere, komikere og alle, der ikke tror på den multikulturelle utopi, forfølges og hetzes til tavshed. Fra de canadiske myndigheders side forsøgt man endda på bedste totalitære vis at kriminalisere mine vittigheder. Selv min tone blev gjort til et emne for retslig
undersøgelse”.

En skændsel
Og selvom titlen på Steyns bog refererer til et Amerika, der mere og mere befinder sig i en isoleret situation som forsvarer af vestlige værdier, så står det heller ikke for godt til her, fortalte Steyn.

”Obama har aldrig kritiseret æresdrab eller andre af de uhyrligheder, der foregår i den muslimske verden. Men skejer vesterlændinge det mindste ud – som nu med den gale præst i Florida, der truede med at brænde Koranen af – ja, så føler han sig straks kaldet til at komme med en officiel fordømmelse af projektet. Det er en skændsel, og jeg har kun foragt til overs for vestlige regeringer, der mener, at islam skal friholdes for kritik”, lød det fra den canadiske forfatter.

Altid lidt urolig om fredagen
En af de regeringer, der med Steyns ord ”konkurrerer om at være islams mest underdanige ”prison-bitch” – er den svenske. I den blå-gule nation vakte det udbredt forfærdelse, da én af landets egne
sønner tegnede muslimernes profet som en hund. En hel del muslimer – heriblandt den del der er organiseret i netværket Al Queda – blev så fortørnede, at de følte sig kaldet til at udstede en fatwa
over Lars Vilks. Den har to amatørterrorister siden forsøgte at eksekvere. De fumlede dog så meget
med tændstikker og brændbare væsker, at de kun opnåede at få sat ild til sig selv og et hjørne af kunstnerens hus.

”De af os, der har en fatwa, er altid lidt urolige fredag aften - det er altid der, det sker”, sagde en ironisk Lars Vilks, mens han viste smagsprøver på sin kunst.

Mullah-løfteren fra Norge
At det kan have store konsekvenser at sige og gøre noget, der ikke falder i imamernes smag, kunne resten af panelet også skrive under på. Den norsk/pakistanske komiker Shabana Rehman har gjort sig skyldig i en lang række forsyndelser. For det første er hun både komiker OG kvinde, hvilket ikke er i overensstemmelse med shariaens anbefalinger. Der ud over er hun verdensberømt og berygtet for at være den, der på en natklub i Oslo løftede den berygtede mullah Krekar op i luften.

”Han stod og sagde, at han ikke var nogen trussel mod nogen. Men der var en angst i lokalet. Alle var bange for den mand, der stod foran dem. For at løsne op for angsten, gik jeg op til ham, bukkede mig ned og løftede ham et godt stykke op i luften”, forklarede Shabana Rehman, mens publikum hulkede af grin over billederne fra den skæbnesvangre dag i Oslo.

Hårdt at være kvindelig komiker
Siden da er der sket en del i den unge og tilsyneladende helt frygtløse komikers liv. Truslerne kommer i en lind strøm, mest på mail, men også over telefonen. Enkelte har valgt at sende en skudsalve mod familien Rehmans restaurant midt i den norske hovedstad.

”Det er hårdt at være kvindelig komiker i Norge”, lød det fra en grinende Shabana Rehman. ”Der er
altid nogen, der gerne vil slå dig ihjel”.

De hårde erhvervsbetingelser er dog ikke noget, der får hende til at overveje et almindeligt otte til
fire-job, lovede hun. Missionen med mullah-løftet virkede nemlig helt efter hensigten – folk grinede af manden, da han bogstavelig talt mistede jordforbindelsen – og væk var en stor del af den angst,
der havde indhyllet rummet. Shabana Rehman erklærede efterfølgende sin egen Jihad of Comedy -vendt mod islamister og lignende grupperinger.

”Vi trænger til at grine af de mennesker, og komikken er vejen frem”, sagde hun til publikums bifald.

Wery, wery moderat extremist
Den erklæring støttede dansk/iranske Farshad Kholghi til fulde. Ikke bare i ord, men i handling. Med sin baggrund som skuespiller og skribent, gav han en hæsblæsende parodi på islamisten ”Muhammed” fra organisationen af ”Wery, wery moderat extremists”…

Forklædt som svovlspruttende imam udslyngede han eder og forbandelser mod Danmark og alle dets gerninger og al dets væsen. Morskaben lader sig ikke rekonstruere her, men lad os bare sige, at der sjældent er blevet grint så meget ved tidligere arrangementer i Vartov.

Burka-manden fra Holland
Så var tonen noget mere trykket, da den hollandske karikaturtegner, der går under pseudonymet
Gregorius Nekshot, besteg talerstolen. Hans respektløse tegninger, der gør grin med alt fra kristendom og islam til diverse sekulære ideologier, har gjort ham til en truet mand. Af samme grund optrådte Gregorius Nekschot iført burka, så hans identitet forblev skjult. Nekshot forklarede, at han i særlig grad frygtede muslimsk vrede og repressalier, hvis hans identitet kom frem.

Denne gruppe er dog ikke den eneste, der gennem de seneste år har forsøgt at gøre ham livet surt. For snart tre år siden blev han arresteret af det hollandske politi mistænkt for at have forbrudt sig mod landet anti-diskriminationslovgivning. Tegneren blev efter nogen tid i politiets varetægt atter sat på fri fod. Men endnu er det ikke afgjort, om hans tegninger er så tilpas syndige, at de  skal lede til en egentlig retssag.

License to kill
”En retssag kan blive lang og opslidende” sagde Nekschot. ”Og tvinges jeg til at stå offentligt frem uden slør, vil det være at give enhver religiøs fanatiker en ”license to kill”. Gregorius Nekshot fortalte, at fri tale i Holland er forvandlet til en slags russisk roulette, hvor konsekvenserne på forhånd er umulige at afgøre.

”I Holland er ytringsfriheden blevet underlagt religionsfriheden. Religiøse mennesker har med støtte fra det multikulturelle establishment - ret til at gøre det, de mener, deres religion forlanger af dem. Kritikere af det multikulturelle utopia har derimod ingen rettigheder. Men som kunstner kan jeg ikke affinde mig med de begrænsninger. For mig er selvcensur ikke en mulighed”, lød det fra tegneren, der havde medbragt sin egen bodyguard, og som efter sin tale skyndsomt forlod salen.

Der er lukket for flere kommentarer til dette indlæg