Fra trotskisme til trykkefrihed

Sappho har spurgt Lars Hedegaard, hvad man kan forvente at finde i andet bind af hans erindringsbog.

"Naturligvis alt, hvad der har været vigtigt i mit liv indtil nu. Men jeg har især koncentreret mig om tildragelser, jeg har været med i, og som har haft en betydning, der rækker ud over mine snævre personlige cirkler.

Således kan man her læse den første kortfattede fremstilling af Trykkefrihedsselskabets historie. Der er jo opstået mange vandresagn om denne forening, men her har jeg altså prøvet at skildre vores genesis og videre udvikling indefra."

Nyt lys på Blekingegadebanden

Lars Hedegaard oplyser, at bogen rummer et langt afsnit om Blekingegadebanden, som han først fik indgående kendskab til, da han i slutningen af 1980'erne var chefredaktør på Information. Senere har han fået adgang til politiets omfattende arkiv, der peger på langt flere facetter end man har kunnet læse om i f.eks. Peter Øvig Knudsens tobindsværk om banden.

"Af den hidtidige debat kan man godt få det indtryk, at banden bestod af uegennyttige spejderdrenge og -piger, der ville det godt, men desværre gik galt i byen. Og som i øvrigt ikke havde nogen berøring med den bredere venstrefløj. Det er der utvivlsomt en vis sandhed i, men det er kun en del af sandheden. Som samfundsfænomen var banden betydeligt mere interessant, end det hidtil er kommet frem. I en vis forstand var den et udslag af en større tidsånd, og det har jeg prøvet at få frem."

Groft sagt

Du blev fyret fra Berlingske Tidendes berømte Groft sagt-spalte. Det skriver du vel også om?

"Det kan du tro. Her kan man læse det hele. Både hvordan og hvorfor Groft sagt opstod, hvor uglesete vi hurtigt blev hos Berlingske Tidendes redaktion, hvordan der blev lagt pres på os for ikke at skrive om bestemte emner og personer, og hvordan jeg med tiden blev persona non grata og til sidst smidt ud."

Er du bitter over, at de fyrede dig?

"Overhovedet ikke. Fyringen betød, at jeg kunne bevare min frihed. Det var også godt for Berlingske Tidende. Nu kan avisen atter ligge fremme på kakkelbordene i de pæneste hjem, uden at nogen tager anstød af den. Ligesom i de gode gamle dage, da Berlingske var talerør for den satte og veltilfredse borgerlighed. Om det har hjulpet på oplagstallet, ved jeg ikke."

Ingen undskyldning

Langt op i 1980'erne tilhørte du den yderste venstrefløj. Siger du nu undskyld?

"Det ligger mig fjernt, som jeg allerede understregede i første bind af mine erindringer [Verden var så rød, mor, Trykkefrihedsselskabets Bibliotek, 2010, red.].

Man skal ikke undskylde, men stå ved de meninger, man har haft. Opgaven for en historiker – og det er jo, hvad jeg er – er ikke at vaske hænder eller græde snot, men efter bedste evne at forklare, hvad man mente og gjorde, og hvorfor man gjorde det. Det håber jeg også er lykkedes i mit andet erindringsbind."

I offentligheden er du mest kendt som islamkritiker. Nogle kalder dig islamofob, og næste år skal du i Højesteret anklaget for hate speech?

"Ja, det har været en forunderlig rutchetur. Indtil ca. 2000 mente jeg det samme om indvandring og islam som Johanne, Karen Hækkerup og alle danske journalister. Men så blev jeg ramt i nakken af virkeligheden. Der var alt for meget, der ikke passede med den yndlingsforklaring, jeg havde klamret mig til.

Så vidste jeg ikke bedre end at gribe til den radikale religionskritik, som Karl Marx havde insisteret på. Karl var ikke så dum endda, og bruger man hans metode, vil man nå til ganske andre slutninger, end dem, der i dag forfægtes af den påståede venstrefløj."

"Alt det kan man også læse om i erindringsbogen", slutter Lars Hedegaard.

Bogen kan købes her

Læs Hans Hauges anmeldelse i næste uge

Oplev Bent Jensens mundtlige anmeldelse på forfattermøde med Lars Hedegaard,  Niels Thomsen og Farshad Kholghi d. 8. december. Læs mere og tilmeld dig her