"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

En statsminister skal ikke pludre løs i underholdningsprogrammer under en alvorlig krise

2. april 2020 - Artikel - af Aia Fog

Det er aldeles upassende, at en statsminister midt i det, som hun selv betegner som ”den største krise siden krigen”, tager sig tid til at lade sig hylde og tale slet skjult promoverende om egne fortræffeligheder i et underholdningsprogram.

Siden daværende politisk ordfører for Venstre, Jens Rohde, deltog i – og vandt – DRs kendiskonkurrence Showtime og Venstres tidligere næstformand, Kristian Jensen, deltog i – og tabte – TV2´s Vild Med Dans, er det blevet diskuteret, om politikere bør stille op i underholdningsprogrammer.

Vandene deler sig mellem dem, der mener, at politikere, der deltager i underholdningsprogrammer tivoliserer politik og undergraver den ansvarlighed, der bør være om dem, der er valgt til at tage vare på vores land og dem der mener, at deltagelse i underholdningsprogrammer er politikernes egen sag og at det kan være med til at give befolkningen et mere nuanceret billede af personen bag politikeren.

Selv hælder jeg mest til det første: jeg har altid fundet det lidt smagløst, når folkevalgte politikere blander politik og underholdning ved at deltage i shows og konkurrencer for at vinde folkelig popularitet, men jeg har på den anden side også tænkt, at det trods alt var relativt harmløst i det større perspektiv, at diverse menige folketingspolitikere faldt for fristelsen til at vise sig selv frem.

Nu har Statsministeren så i lørdags optrådt i Danmarks mest populære radioprogram, ”Mads og Monopolet”, hvor lytterne kan skrive ind til forskellige kendisser og bede om gode råd om alskens problemer. Ganske vist deltog Mette Frederiksen ikke i dagens panel, men hun blev interviewet om, hvordan det var at være statsminister lige nu, og hun svarede beredvilligt på spørgsmål om, hvad hun gør ”for at få kraft og mod”, hvad der har været hendes største dilemma (at ”få danskerne med på at lukke vores samfund ned tidligere end de fleste andre lande”) og hun talte nærmest bevæget om, hvor ”taknemmelig og stolt” hun var over, hvor ”…godt vi løser denne opgave i fællesskab” og hvor glad hun var for alle de blomster og gaver, hun havde modtaget.

Det er aldeles upassende, at en statsminister midt i det, som hun selv betegner som ”den største krise siden krigen”, tager sig tid til at lade sig hylde og tale slet skjult promoverende om egne fortræffeligheder i et underholdningsprogram. Og så meget desto mere, som hun gør det få uger efter, at hun har gennemført de mest vidtgående indskrænkninger i danskernes liv og frihed i fredstid – herunder også voldsomme lovindgreb i grundlæggende frihedsrettigheder som forsamlingsfriheden og boligens ukrænkelighed.

Jeg har, i lighed med stort set alle andre danskere, bakket fuldt og helt op om regeringens tiltag i den pandemi-krise, vi stadig står midt i, og ikke stillet spørgsmål til de massive indgreb regeringen har foretaget i tillid til, at regering og myndigheder agerer proportionalt i forhold til den trussel, vi står overfor. Jeg er ligeledes fuldstændig med på, at der i den proces vil blive begået fejl, fordi ingen i hverken Regeringen, Folketinget eller myndighederne har prøvet dette før.

Men statsministerens optræden i ”Mads og Monopolet” henhører ikke til denne kategori af fejl. Det er, i mine øjne, et gigantisk fejltrin, der burde være undgået. Så lille og umiddelbart uskyldigt, som det ved første øjekast tager sig ud, bærer det ved til den mistanke jeg og mange andre har om, at Statsministeren er begyndt at forfalde til at være mere Mette Frederiksen end regeringsleder med alt hvad det indebærer af overdreven inderlighed og patos – herunder ikke mindst hang til at sole sig lige lovlig meget rollen som landsmoder.

Jeg forlanger ikke, at Mette Frederiksen skal springe ud som statsleder, det er kun de færreste, der magter den rolle, men hun skal være statsminister og agerer med det ansvar og den modenhed, som hvervet kræver – og som hun i øvrigt selv har iscenesat sig som indehaver af i disse corona-tider, der vitterlig er det værste, vi har prøvet siden besættelsestiden. Det betyder, at hun indtil vi er ude på den anden side af krisen, skal lede landet fra Statsministeriet og holde pressekonferencer og taler, når hun henvender sig til befolkningen. Ikke pludre løs i et populært underholdningsprogram.

 

Artiklen har været bragt i Den Korte Avis