Kender du Dennis Prager? Sandsynligvis vil svaret være nej, for Prager vil være de fleste danskere ubekendt, selvom han er en af de største stemmer i den amerikanske debat – ikke mindst ytringsfrihedsdebatten. Man skal som dansker være mere end almindelig optaget af USA og amerikanske forhold for at vide, hvem han er og hvor stor betydning han har. Og når jeg siger ”mere end almindelig optaget”, så mener jeg interesseret ud over hvad de danske mainstreammedier kan levere af historier fra USA, for det er i sandhed pauvert: jeg behøver bare henvise til DR´s Steffen Kretz, der (stadig) er så optændt af had til Trump og amerikansk konservatisme, at hans såkaldte rapporter fra staterne alt for ofte er så biased, at de savner bund i virkeligheden.
Steffen Kretz er på mange måder sindbilledet på USA-dækningen i de danske medier og dermed også en forklaring på, hvorfor Prager endnu ikke har slået igennem herhjemme: han er nemlig konservativ til benet og en højlydt kritiker af woke og af den kultur-marxisme, der har bredt sig i de snakkende klasser og som nu dominerer de amerikanske institutioner – ikke mindst uddannelsessystemet. Og sådanne røster har ikke den store interesse i dansk mainstreampresse.
Dennis Prager er 74 år, født i Brooklyn NY og har i sit efterhånden lange liv været utrolig aktiv som forfatter, politisk kommentator, foredragsholder og ikke mindst som radio-talkshowvært på sit eget radioshow, The Dennis Prager Show. I 2009 lancerede han sit non-profit educational media company, PragerU, som et konservativt korrektiv til den ensidige venstreorientering, der præger det amerikanske uddannelsessystem, medierne og filmindustrien. PragerU er siden blevet et internetfænomen – og et genialt et af slagsen: en gang ugentlig udsendes en kort (ca. 5 minutter lang) video, der pædagogisk, koncentreret og ikke mindst fra et konservativt perspektiv forklarer ofte komplekse politiske, kulturelle og filosofiske emner.
Bidragyderne til disse korte videoer er alle på topniveau inden for deres felt, hvilket både gør videoerne ekstremt valide og populære i hele verden. Også danskere har bidraget til PragerU: Anders Fogh Rasmussen har forklaret USA's afgørende rolle som leder af Den Frie Verden og Bjørn Lomborg har lavet adskillige videoer, f.eks. om den irrationelle klima-alarmisme og om elbilers forurening.
Videoerne var alle tilgængelige på YouTube – indtil tech-giganten i 2016 begyndte at censurere nogle af dem. Ikke fordi indholdet på nogen måde var kriminelt eller stødende, men fordi de var konservative: det var således især videoer der omhandlede islam, terrorisme, abort, retten til at bære våben og videoer, der satte USA og Israel i et positivt lys, der blev censureret. Dette førte til, at PragerU sagsøgte YouTube og Google, et søgsmål som i sin essens kan sammenlignes med Trykkefrihedsselskabets søgsmål mod Facebook. PragerU endte med at tabe retssagen mod Google i 2020 og dommeren henviste i den forbindelse til, at Google/YouTube er en privat virksomhed, som ikke er underlagt samme forfatningsmæssige krav til ytringsfrihed. Et argument, der til hudløshed har været fremført alle andre steder – ikke mindst af tech-giganterne selv, men som vi i Trykkefrihedsselskabet mener er en sandhed med væsentlige modifikationer: i det omfang en privat virksomhed, et socialt medie, opnår en monopollignende status, som de facto giver virksomheden en statslignende magt over ytringsfriheden, må og skal der gælde samme grænser for ytringsfriheden på den pågældende platform som andre steder i samfundet.
Dennis Pragers indsats for ytringsfriheden er markant og han er derudover en befriende bramfri taler, der siger hvad han mener uden filter og uden hensyntagen til publikums finere, politiske følelser. Et godt eksempel er hans tale i Oxford Union, en debatforening på Oxford Universitetet, der som universiteter i USA og herhjemme er domineret af venstreorienterede. Prager havde fået i opdrag at tale om, hvorvidt Hamas udgør en større trussel mod freden end Israel. Og de unge mennesker fik tørt på: Prager ville overhovedet ikke godtage den præmis, da der ikke er noget at diskutere. I stedet ville han gerne diskutere, hvorfor de overhovedet kunne opstille et sådant udgangspunkt for en debat.
Jeg kan varmt anbefale at se Pragers 12-minutters indlæg i Oxford Union, som en god illustration af hans no-nonsense stil.
Lørdag den 5. november modtager Dennis Prager Trykkefrihedsselskabets ytringsfrihedspris, Sapphoprisen, i Landstingssalen på Christiansborg. Der er gratis adgang, hvis man har billet, og der er stadig nogle ledige pladser tilbage, som kan fås her: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/gr955zjtwx
Artiklen har været bragt i Den Korte Avis
