"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre"

George Orwell

Frygt Kina

29. maj 2020 - Artikel - af Aia Fog

Eksemplerne på Kommunist-Kinas økonomiske pression er legio og de bliver flere for hver dag, der går, for det er en erklæret del af den kinesiske One Belt One Road Strategy, der skal udstrække Kinas magt til hele verden. Og det går efter planen og i højt tempo – ikke mindst takket være den villighed, der synes at være i Vesten til at sælge ud af friheden, ikke mindst ytringsfriheden.

Det måtte jo komme: Kinas kommunistiske regime vil efter al sandsynlighed vedtage en såkaldt ”sikkerhedslov”, når den i disse dage afholder sin årlige Folkekongres. Sikkerhedsloven skal forebygge og straffe, hvad kommunistregimet betegner som Hong Kong kinesernes oprør, forræderi, løsrivelse og indblanding fra udenlandske magter, hvis det vurderes, at det ”truer den nationale sikkerhed”.

For Hong Kong kinesernes berettigede krav om at bevare deres hævdvundne frihedsrettigheder udgør i det kommunistiske regime en klar trussel mod den nationale sikkerhed al den stund, at national sikkerhed og kommunistpartiets uindskrænkede magt er to sider af samme sag. Derfor vil det kinesiske styre med det nye lovforslag efter al sandsynlighed forsøge at bringe aftalen om ”et land- to systemer” til ophør og gennemføre total indlemmelse af Hong Kong i Kommunist-Kina 27 år før tid.

Og vist gyser det da også i alle vestlige lande og demokratier, når Kommunist-Kina den ene gang efter den anden slår hårdt ned på dissidenter af alle slags, og vist har de vestlige politiske ledere i samme takt travlt med at fordømme og tage afstand. Men fordømmelsen er reelt på skrømt, for Kina har særstatus og er i vestlig optik en sær blanding af en art U-land med krav på særlige hensyn og (økonomisk) støtte, og en global økonomisk magtfaktor med krav på lige så særlige hensyn – fremfor alt et særligt kinesisk krav på ikke at tabe ansigt.

Hvor stor en (økonomisk) magtfaktor Kina er – og hvor meget vi i det såkaldt demokratiske Vesten er ved at sælge ud af vores frihed og demokratiske arvesølv på den totalitære konto, er følgende to historier eksempler på:

På universitetet i Queensland, Australien, er en studerende truet med bortvisning og er røget ud i en retssag med universitetets ledelse, fordi han har arrangeret demonstrationer til fordel for Hong Kong kineserne og kritiseret Kinas kommunistiske styre. Universitetet, der om nogen burde værne ytringsfriheden, den frie tanke og ditto forskning, har nemlig gjort sig afhængig af indkomsten fra kinesiske studerende. Dertil er universitetets – i øvrigt danske – rektor, Peter Høj, ansat som konsulent ved et Kunfutze-institut i Kina og modtog i 2015 en pris for sit arbejde for styret, ligesom han de seneste år har modtaget bonusser for sit arbejde for Kommunist-Kina til en værdi af 200.000 australske dollar.

I oktober sidste år skrev Daryl Morey, som er daglig leder af det amerikanske basket ball hold i Texas, Huston Rockets, følgende støtte til Hong Kong på Twitter: ”Fight for freedom. Stand with Hong Kong”. Dagen efter havde han slettet tweetet og undskyldt for at have skrevet det. Årsagen? Huston Rockets kinesiske sponsorer truede med at trække støtten og krævede Daryl Morey fyret.

Eksemplerne på Kommunist-Kinas økonomiske pression er legio og de bliver flere for hver dag, der går, for det er en erklæret del af den kinesiske One Belt One Road Strategy der skal udstrække Kinas magt til hele verden. Og det går efter planen og i højt tempo – ikke mindst takket være den villighed, der synes at være i Vesten til at sælge ud af friheden, ikke mindst ytringsfriheden.

Og vi sælger også selv ud i Danmark, hvor vi konsekvent ruller den røde løber ud for Kommunist-Kina og ikke går af vejen for at rive Tibet-flag ud af hænderne på lovlige demonstranter, og bruge enorme summer på deres panda-diplomati for at tækkes det kinesiske styre.

Der er al mulig grund til at droppe de forældede forestillinger om Kina som et U-land med behov for understøttelse og se landet som det, det er: en økonomisk stormagt med ambition om at blive den største i verden og med en fremfærd og metoder, der ikke lægger skjul på, at styret ikke har den mindste forståelse eller respekt for de værdier, vi betragter som bærende for vores samfund og vores retsstat.

 

Artiklen har været bragt i Den Korte Avis